GØTEBORG Gadeoptøjerne under weekendens EU-topmøde udviklede sig værre end under WTO-mødet i Seattle i 1999. Og dét var netop ambitionen for de få hundrede autonome, der var rejst til Sverige fra hele Europa.
Efter EU-topmødet er status: Tre mennesker blev skudt af politiet, hvoraf én stadig svæver i den yderste livsfarlige. 82 måtte behandles på sygehuset med forskellige skader. 550 blev pågrebet af politiet i løbet af EU-topmødet, hvoraf 58 er anholdt og 16 er varetægtsfængslet.
Sverige satte også Schengen-konventionen ekstraordinært ud af kraft for at kunne genindføre paskontrollen ved grænsen. 171 udenlandske aktivister er blevet udvist af Sverige, heraf mange danskere. De materielle skader i Gøteborg centrum vurderes til at løbe op i over 100 mio. kr.
Optøjerne under EU-topmødet var det naturlige samtaleemne, da europæiske ATTAC-aktivister i går mødtes til en international ATTAC-konference. Stemningen blandt deltagerne var præget af »frustration, magtesløshed og vrede« som én af de svenske medarrangører, Jon Bergeå fra ATTAC, formulerer det.
Han understreger, at ATTAC ikke kan acceptere, at det kun er budskaber på under én stavelse, der trænger ind til politikerne gennem politiets afspærringer:
»Naturligvis tager vi i ATTAC afstand fra den helt meningsløse vold, der har hærget Gøteborgs gader i de seneste dage. Intet overhovedet kan på nogen måde retfærdiggøre volden. Men vi må samtidig forsøge at lytte til dem, der kaster med brosten. Selv om man nok kan tvivle på det, må vi høre, om de har noget at byde på rent politisk. Vi må ikke opgive dialogen på forhånd. Jeg tror, ATTAC måske kan udvikle sig til at være en slags fredsmægler mellem det etablerede, politiske system og de autonome,« siger Jon Bergeå, til Information.
Aftaler suspenderet
Gøteborgs politimester, Håkan Jaldung, har samme vurdering af ATTACs rolle som mægler. På et pressemøde i går fremhævede han netop ATTAC som ét af de få lyspunkter under optøjerne:
»Flere af de grupper, som vi havde troet på og talt med under planlægningen, viste sig at være utroværdige. Jeg tænker bl.a. på Anti-Fascistisk Aktion. Andre grupper har vi derimod haft et bedre samarbejde med. Jeg er imponeret af ATTAC,« sagde politimester Håkan Jaldung til det svenske nyhedsbureau TT. Han tilføjede ligefrem, at ATTAC »havde været med til at redde mange menneskeliv.«
Blandt ATTAC-aktivisterne er der imidlertid ikke mange, der er særligt imponeret over politiets troværdighed. Skuffelsen er stor over, at det svenske politi bl.a. så sig nødsaget til at suspendere de aftaler, der var blevet indgået på forhånd mellem politiet og flere fredelige NGO-bevægelser, bl.a. de svenske ATTAC-afdelinger:
»Hvis vi fremover skal have nogen reel troværdighed over for forskellige grupperinger, når det spidser til under optøjer, ja så er vi altså også nødt til at kunne regne med, at politiet holder sit ord. Men da det først gik amok, fik vi besked om, at de politifolk, som vi havde forhandlet med, ikke længere var i kommando og aftalerne var suspenderet,« siger Johanna Sandahl fra den lokale ATTAC i Gøteborg.
Fagforeninger skal med
På den internationale ATTAC-konference i Gøteborg i går var dog udbredt enighed om, at den største udfordringer vil blive at forklare sig over befolkningen, der er mere end blot almindeligt trætte af de autonome aktivister.
Under lørdagens fredelige EU-demonstration, der tiltrak op til 25.000 regnvåde deltagere, stod lokale således på gadehjørnerne og klappede af politiet, når de marcherede kampklædte frem mod de tilbageblevne autonome. Arrangøren af det alternative NGO-topmøde under det nye belgiske EU-formandskab, Marc Maes, mener, at man fremover kan undgå, at autonome stjæler billedet ved at samarbejde med de mange, store fagforeninger: »Det er et stort problem for os, hvis vi ikke kan demonstrere i gaderne uden at blive blandet sammen med topmøde-hooligans. Derfor skal fagforeningerne med næste gang, så vi er mange nok til at tæmme alle bøllerne,« siger Marc Maes fra belgisk ATTAC.
Web-debat
En anden verden med eller uden vold?
Efter sammenstødene i Gøteborg er den globaliseringskritiske bevægelse i krise. Vold fra et mindretal risikerer at ødelægge opbakningen og drive bevægelsen ud i marginalisering.
Hvorfor opstår volden? Hvem har ansvaret? Hvad gør bevægelsen for at komme den til livs?
Deltag i Informations web-debat om tømmermændene efter Gøteborg på debat.information.dk
