Læsetid: 2 min.

Den gigantiske landbrugsstøtte står for fald

EU’s udvidelse mod øst og forhandlinger om verdenshandlen gør det næsten umuligt at videreføre den nuværende landbrugspolitik. Eksportstøtten er for alvor i skudlinien
2. juni 2001

FødevarefortetEU bliver nødt til at sætte tempoet op i reformerne af sin landbrugspolitik. Sker det ikke, vil unionens udvidelse mod øst blive meget kostbar, og EU vil stå meget svagt i internationale handelsforhandlinger.
Det billede tegner flere eksperter, som Information har talt med. Forskningsleder Søren Elkjær Frandsen fra Statens Jordbrugs- og Fiske-riøkonomiske Institut siger:
»Opretholdes de nuværende støtteordninger vil det
forøge presset på EU’s budget ganske voldsomt, når de østeuropæiske lande optages i EU.«
Frandsen har beregnet, at såfremt den nuværende landbrugspolitik fastholdes, så vil østudvidelsen føre til en stigning på 34 procent på EU’s landbrugsbudget. I 1998 udgjorde EU’s landbrugsstøtte 36 mia. euro (ca. 290 mia. kr.). 34 procent af dette beløb svarer rundt regnet til 100 mia. kroner. Med andre ord en bombe under EU’s erklærede mål om at holde udgifterne i ro.

WTO-pres
EU’s landbrugspolitik falder både rige og fattige lande for brystet. Under forhandlinger klager omverdenen især over:
*Toldmurene er alt for høje f.eks. er importtolden på sukker ca. 89 procent og på mælkeprodukter ca. 88 procent af verdensmarkedsprisen.
*EU’s landmænd får alt for meget i støtte. For europæiske landmænd er det i gennemsnit sådan, at 49 ud af hver 100 kr. i indtægt skyldes EU-støtte på den ene eller anden måde. Især eksportstøtten vækker mishag.
*Under den såkaldte Uru-guayhandelsrunde blev man i 1994 enige om, at det samlede støtteniveau skulle reduceres. I EU er det modsatte sket.
Indtil videre har det for EU været muligt at vende det døve øre til kritikken. Takket være en såkaldt fredsklausul fra Uruguay-runden så kan frustrede lande som USA, Argentina og Indien ikke på landbrugsområdet indbringe EU for Verdenshandelsorganisationen WTO’s tvistbilæggelses-organ. Fredsklausulen udløber imidlertid ved udgangen af 2003, og medmindre EU har ændret landbrugspolitik inden da, vil sagerne i WTO efter alt at dømme hobe sig op.

En torn i øjet
Presset på EU’s landbrugsordning vil formodentlig i første omgang ramme støtten til eksport af især sukker, oksekød og mælkeprodukter. I 1998 brugte EU 4,2 mia. euro (ca. 32 mia. kr.) på eksport-støtte.
»Eksportstøtten har altid været en torn i øjet på omverdenen. Det er meget synligt og nemt at forstå, at EU forvrider verdensmarkedet og gør det vanskeligere for lokale producenter at konkurrere med de europæiske bønder, når EU dumper produkter ved at sælge dem til under produktionsprisen. Eksportstøtten er noget af det første, der står for skud i EU’s landbrugspolitik,« siger Søren E. Frandsen.
Som optakt til kommende forhandlinger i WTO om landbrugspolitikken har en række danske u-lands- og miljøorganisationer skrevet i en fælles udtalelse, at EU og Danmark bør arbejde for:
»At eksportstøtte, såvel i form af subsidier som kreditter, afskaffes og udfases over få år.«
I dansk landbrug tager flere og flere ledende skikkelser markant afstand fra landbrugs-støtten blandt andre Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke, som siger til Information, at han ønsker en gradvis aftrapning af støtten, og at den bliver afkoblet, så den bliver uafhængig af, hvad og hvor meget, den enkelte landmand producerer.
I et af dansk landbrugs førende tidsskrifter Landsbladet stod der i en leder i maj:
»Pres indefra, krav i de internationale handelsforhandlinger og ikke mindst udvidelsen mod øst tvinger de gamle landbrugsordninger på tilbagetog. Selv i landbrugsordningernes traditionelle støttelande Frankrig og Tyskland svinder opbakningen.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her