Læsetid: 3 min.

Hvorfor er jeg turist?

Det er rejsetid, og vi valfarter kloden rundt. Men hvor kommer denne rejsen fra, spørger forfatteren Pablo Henrik Llambias, som i den kommende tid reflekterer over danske turistattraktioner
26. juni 2001

Turister er der mange af. Og de er alle forskellige. Nogle foretrækker rejsebureauernes ordnede forhold med solgaranti, andre rejser helst rundt på egen hånd. Nogle flytter til fremmede himmelstrøg og betragter ikke længere sig selv som turist, andre bliver hjemme og mener at høre til dér. Fælles for alle er en bevidsthed om omgivelsernes betydning for eventuelt behag eller ubehag. Verden indrettes efter behov. Turistens drøm er frihed. Frihed til det optimale. Også det optimale har mange ansigter. Men længslen er den samme.
Turisme er en længsel. Men længslen har ikke altid samme udslag. Mange opfindelser skulle til, førend turismen kunne blive en realitet. Det er ikke kun toget og flyet og Hard Rock Café, vi taler om. Vi taler også om opfindelsen af fritid, af ferie, af individualisme, af natur, af liberalisme, af lykke, af normer, af romantisk kærlighed.

De første rejsende
Hvornår begynder turismen? Det kommer an på, hvad man definerer som turisme. De fleste sætter en streg ved industrialiseringen. I og med industrialiseringen fødes den moderne turist.
Før industrialiseringen finder vi ’rejsende’. Efter industrialiseringen ’turister’. Men hvor og hvornår møder vi så de første rejsende?
Det gør vi i det romerske imperium omkring år nul. De to århundreder med fred gør det muligt at rejse fra Hadrians mur i England til Eufrat uden at krydse én eneste fjendtlig grænse. Romerne er forlystelsessyge. Overklassen har råd til at rejse til oplevelserne.
Munkene udgør en anden slags rejsende. I det 13. og 14. århundrede var pilgrimsrejser blevet et udpræget massefænomen. Klostre og gæstgiverier var organiseret i netværk, og en lang række masseproducerede pilgrimshåndbøger så dagens lys.
Fra det 15. århundrede er der organiserede rejser fra Venedig til Det Hellige Land.

Det rejsende øjenvidne
Overgangen til den egentlige turisme udgøres af ’Den store rejse’ eller The Grand Tour. Den bliver et nogenlunde fast indslag for aristokratiet og det højere borgerskabs sønner fra og med slutningen af det 17. århundrede.
Hen mod slutningen af det 18. århundrede omfatter Grand Tour også sønnerne af den professionelle middelklasse.
Snart skifter holdningen til rejserne fra ’det dannende’ over mod den rejsende som et ’øjenvidne’. I romantikken visualiseres rejseerfaringen, og udviklingen af blikket eller ’synet’ understøttes af nye serier af guidebøger, der promoverer de nye måder at se på.
Mens masserne hidtil har måttet nøjes med lokale markeder som attraktioner, giver en ny og hårdt erhvervet »fritid« på baggrund af beskidt og nedslidende arbejde i industrialiseringens fabrikker mulighed for opfindelsen af pakkerejsen.
Med 17-tallets formanende råd om »kure« i baghovedet skovles de udasede arbejdere op på den nye opfindelse, toget, og sendes på tiltrængt »ferie« på de nyudviklede badesteder, hvor batterierne genoplades til fornyet produktionsevne.
I dag finder vi alle, også historiske, rejse- og turismeformer samtidigt. Ingen skal fremhæves på bekostning af andre. De er alle udtryk for den samme »indre turisme«.
Der ud over er det blot smag og behag, der sætter dagsordenen.
I dag er alle steder i verden tilgængelige for den rejsende. Der findes næppe det sted på kloden, der ikke har haft besøg af en turist. Både rygsækturisten og den pakkeferierende ankommer med fly. Ingen lokaliteter forbliver upåvirkede af turistens besøg. Der findes ingen »økologisk« turisme. Alle er i dag en del af en verdensomspændende hær. En hær, hvis omfang og krav vokser med svimlende hast. Rejselængden er forøget markant. Folk har råd til at forbruge som aldrig før.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her