Læsetid: 4 min.

De irske EU-modstandere jubler

Den irske ministerpræsident Bertie Ahern respekterer afstemningsresultatet, men vil studere det nøje
9. juni 2001

Chok og glæde
Det er set før i EU. Hele to gange i Danmark, men aldrig før i Irland, der altid har stemt ja til EU-traktater med mindst 65 procent af befolkningen, én gang med hele 80 procent. Nej’et i går kom på baggrund af en ekstrem lav valgdeltagelse. Kun 32,9 procent mødte op, og stemte af de 2,9 millioner registrerede vælgere. Af disse stemte 53,84 procent nej, mens kun 46,16 stemte ja.
Nej’et er et chok, og den helt store øretæve til de regeringsbærende irske partier, der har ført en doven kampagne for et ja. Modstanderne jublede: »Som jeg ser det, er traktaten død,« lød det fra Ruairi Quinn, leder af det irske Labour parti. Gerry Dams, leder af det irske republikanske parti Sinn Fein, var endnu mere sikker: »Traktaten skal genforhandles. Regeringen er nødt til at lytte til, hvad folk siger, og måske skal vi gå i gennem en ægte debat,« sagde Adams, der har ført kampagnen på at Nice-traktaten vil føre til et opgør med Irlands neutralitet på grund af EU’s udrykningsstyrke på 60.000 mand, der skal stå klar senere i år. Emnet er strengt taget slet ikke er i Nice-traktaten, men i Amsterdam-traktaten, der forlængst er gennemført og stemt igennem hele EU.
En stærkt skuffet ministerpræsident Bertie Ahern, understregede, at han vil respektere resultatet, som nu bør studeres, også af andre end Irland: »Resultatet vil komme som et uventet chok for vores partnere i EU, der skal mødes med kandidatlandene i Gøteborg, og nu står over for en ny mulig forhindring i tidsplanen for udvidelsen,« sagde Ahern.

Ny folkeafstemning
Diskussionen om en vej ud af EU’s nys krise, der vækker minder om det danske nej til Maastricht i 1992, startede allerede i går. Den irske forfatningsekspert, advokat Peter Brennan, pegede på at der bør afholdes en ny folkeafstemning i efteråret: »Regeringen vil klart blive nød til at holde en ny folkeafstemning inden december.« Teamet er dog ikke klart, og kan blive svært at afgrænse. Men det vil være tidsnok, hvis ellers det bliver et ja. For Irland har været ude i meget god tid, hele 18 måneder før Nice-traktaten skal være endeligt ratificeret i alle EU-lande.
Reaktionen fra EU-Kommissionsformand Romano Prodi og Sveriges statsminister Göran Persson fra EU-formandskabet, der havde set frem til et nogenlunde roligt topmøde i Gøteborg den kommende weekend, var præget af stor skuffelse.
»Det her indebærer, at jeg kommer til at lægge yderligere vægt på, at topmødet i næste uge gør det muligt at drive udvidelsen videre,« sagde Göran Persson til det svenske nyhedsbureau TT.
Men han og Prodi understregede begge vilje til at finde en vej ud af krisen for EU.
Det er EU også nødt til, for EU kan ikke vedtage traktaten uden at alle 15 lande ratificerer den:
»Vi er rede til at bidrage på enhver tænkelig måde til at hjælpe den irske regering til at finde en vej fremad, og tage de forskellige bekymringer i betragtning, som resultatet afspejler,« hed det i en fælles udtalelse. Den blev dog fulgt af en understregning af, at det vil ske »uden at ændre på Nice-traktatens substans.«
Ikke fjender af udvidelse
På trods af udbredt utilfredshed i store dele af EU med Nice-traktatens indhold, lød der ingen røster fra nogen europæisk regering om at ville bruge nej’et til at genforhandle traktaten, der blev til ved en fem dage lang kaotisk maratonforhandling i december.
Göran Persson og Romani Prodi gjorde det samtidig klart, at man ikke mistænker irerne for at være fjender af udvidelsen, og at EU nu bør analysere de dybere årsager bag nej’et:
»Situationen understreger uden tvivl behovet for større anstrengelser fra os alle på at forklare EU til borgerne og involvere dem mere dybt i debatten om EU, dets rolle og fremtid,« hed det.
Centralt stod også meldingen om at Nice-tilbageslaget ikke må få lov at stoppe udvidelsen af EU:
»Medlemslandene og EU-Kommissionen vil forfølge udvidelsesforhandlingerne med uformindsket styrke og beslutsomhed, i overenstemmelse med det bestemte løfte vi har givet kandidatlandene.«
EU-Kommissær for EU-udvidelsen Günter Verheugen var på samme linie, da han i Slovenien lovede, at han ville »forsætte med samme hastighed og kvalitet i arbejdet.«

FAKTA
Irland
Poblacht nahÉireann, Republic of Ireland
Uafhængighed fra UK: 6 December 1921
Statschef: Præsident Mary McAleese.
Regeringschef: Premierminister Bertie Ahern.
Areal: 68.895 (ca. halvanden gange så stort som Danmark)
Befolkning: 3,8 mio. (2000)
Hovedstad: Dublin. (920.00 indb.)
Økonomisk vækst: Ni procent i gennemsnit fra 1995 til 1999.
Inflation: 2,2 (1999)
Arbejdsløshed: 5,5 procent. (1999)
Procent af befolkningen under fattigdomsgrænsen: 10.
Forventet levealder: Mænd: 74,06 år, kvinder: 79.74
Fødselsrate: 1.91 barn pr. kvinde. (2000 )
Religion: Romersk Katolsk: 91.6 pct., Church of Ireland 2.5 pct, Andre: 5.9 pct. (1998)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her