Læsetid: 4 min.

Kampen om det gode børneliv

Etisk Råd er splittet på spørgsmålet om lesbiske pars ret til kunstig befrugtning. Debatten er ude på et sidespor, mener Ane, der sammen med Rikke venter sit første barn
30. juni 2001

Etisk Råd er splittet på spørgsmålet om lesbiske pars ret til kunstig befrugtning. Debatten er ude på et sidespor, mener Ane, der sammen med Rikke venter sit første barn.

0-18I oktober sidste år kunne de kalde sig ægtefolk. Til november kan de kalde sig mor og medmor.
Rikke og Ane Djørup er et af de par, som er blevet kunstigt befrugtet på den private jordemoderklinik, STORK, i København. Et af de par, som ifølge halvdelen af Etisk Råd ikke bør have ret til kunstig befrugtning. Et synspunkt som Ane Djørup har svært ved at acceptere.
»Vi er nødagtig lige så egnede som forældre som alle andre. Når jeg hører, at folk tænker sådan, får jeg lyst til at tude over, at nogen kan have så indsnævret en horisont,« siger hun.
Ane Djørup mener, at det er hele udgangspunktet for Etisk Råds debat om kunstig befrugtning, der er noget galt med.
»Debattens præmis er forkert. Jeg kan ikke se det rimelige i, at diskussionen om psykisk syge eller narkomaners ret til at få børn, blandes sammen med diskussionen om almindeligt fungerende, sunde og raske menneskers ret til kunstig befrugtning. Vi er hverken syge eller har problemer, fordi vi elsker en af samme køn og ønsker at få børn,« siger Ane Djørup.
Hun finder det »absurd«, at der overhovedet sættes spørgsmålstegn ved, om de som lesbisk par er egnede som forældre.
»Ingen ville nogensinde stille et sundt og rask heteroseksuelt par det spørgsmål,« siger hun.

Far, mor og børn
Syv medlemmer af Etisk Råd anser imidlertid det at have en mor og en far som et afgørende vilkår i det gode børneliv på linje med stabilitet, tryghed og nærhed.
»Børn bør som udgangspunkt have et par forældre af hvert sit køn. Hvis forældrene er af samme køn, kan det måske medføre ubehageligheder for barnet, der eksempelvis kan blive udsat for mobning,« siger Svend Asger Sørensen, medlem af Etisk Råds arbejdsgruppe om kunstig befrugtning.
Svend Asger Sørensen og seks andre medlemmer af Etisk Råd erkender, at homoseksuelle forældre kan give deres børn lige så tryg og omsorgsfuld en opvækst som et heteroseksuelt forældrepar. Men i redegørelsen henviser de til, at man ud fra et »forsigtighedsprincip« ikke bør »begive sig ud i eksperimenter på dette område« af hensyn til børnene. Udover mobning giver medlemmerne dog ingen konkrete bud på, hvad det kan betyde for barnet.
Samtidig peger de på, at kernefamilien er en afprøvet og allerede veletableret familieform, der forpligter begge voksne til at påtage sig et stort ansvar for, at familien fungerer godt.
Ane Djørup giver ikke meget for værdien af kernefamilien.
»Argumenterne holder liv i 50’er-myten om kernefamilien som samfundets byggesten, på trods af at alt tyder på, at kernefamilien ikke er det eneste, der dur. Det er faktisk et fåtal, der lever op til den myte, men lige nu er det så homoseksuelle og enlige mødre, der bliver gidsler i 50’er-mytens sidste krampetrækninger,« siger hun.
Jordemoder Nina Stork, der er daglig leder og ansvarlig for jordemoderklinikken STORK, som tilbyder insemination til blandt andre lesbiske par og enlige kvinder, savner saglighed og videnskabelighed i debatten om kunstig befrugtning.
»I redegørelsen fra Etisk Råd bygger argumentationen på et følelsesladet og forældet familiesyn. Der findes masser af undersøgelser, hvor børn af både hetero- og homoseksuelle par har gennemgået standardiserede psykologiske tests. De viser, at der ikke er forskel på børnenes trivsel.«
»Et godt familieliv eller et godt børneliv har ikke noget med køn at gøre. For mig at se kan det kun være en fordel, at et barn vokser op og får kendskab til forskellige sociale og kulturelle miljøer,« siger Nina Stork.

Apartheidlignende
Når samfundet har valgt at hjælpe folk med at få børn, er det ifølge Nina Stork uacceptabelt, at man ikke vil hjælpe en bestemt gruppe på grund af deres seksuelle orientering eller civile stand. Hun kalder det »apartheidlignende tilstande,« mens Svend Asger Sørensen fra Etisk Råd kalder lesbiske og enlige kvinders ønske om at blive forældre for »et lukususproblem.«
»Kvinderne har valgt et livsmønster, der er anderledes end andres. Derfor må de også selv tage ansvaret for, at de af biologiske grunde ikke kan få børn,« siger Sven Asger Sørensen.
Ane Djørup har det fint med selv at skulle betale for at blive kunstigt befrugtet, men hun har det skidt med, at hun ikke kan henvende sig på de samme lægeklinikker som alle andre.
»Det er forskelsbehandlingen, der er noget galt med. Man er ikke syg, fordi man skal kunstigt befrugtes, og derfor skal den offentlige sygesikring ikke betale for det. Folk, der er nærsynede, må jo også selv betale for et par briller,« siger Ane Djørup.

FAKTA
Under 0
Barnet er endnu kun en tanke eller et ønske, der lettere går i opfyldelse for nogle end for andre. Fra samfundets side har man valgt at hjælpe barneløse par med kunstig befrugtning, og sidste år blev 9.910 par behandlet for barnløshed i offentligt regi. Men der er imidlertid ikke enighed om, hvem der er egnede som
forældre.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her