Læsetid: 6 min.

Kampen om korrektheden

16. juni 2001

Intermetzo
Kommentator og politisk redaktør Erik Meier Carlsen, dagbladet B.T., hvis selvproklamerede succes endnu ikke har slået den øvrige verden med beundring og forbavselse, har i længere tid markedsført et bemærkelsesværdigt standpunkt i flygtningedebatten. Den i øvrigt ikke uoplyste redaktør går hårdt i rette med folk, der kort sagt er af den opfattelse at det ikke gør noget, såfremt man taler ordentligt til hinanden og ikke mindst om andre i flygtninge- og den løbende nationale identitetsdebat. I et opus af Erik Meier Carlsen forleden langer redaktøren således ud efter Århus-biskoppen Kjeld Holm, der må stå model til ikke så lidt. Carlsen skriver i anledning af en tynd og tudsegammel historie i et af morgenbladene om personer der deltager i debatten og udsættes for chikane: »...Kjeld Holm har villet give den såkaldte ’skingre tone’ i udlændingedebatten ansvaret for chikanen. Den ’skingre tone’ er et kodeord blandt ’politisk korrekte’ for kontante – men ikke voldelige udmeldinger i flygtningedebatten. »Holms analyse er forkert« skriver Carlsen videre »og tværtimod et udtryk for en tænkning, der er tæt på at legitimere de ’autonomes’ chikane mod påståede fremmedhadere.«
Den sidste passus er vel især komponeret af Carlsen til ære for Pia Kjærsgaard, som redaktøren ofte udtrykker forståelse for, og som bekendt blev mødt af demonstranter i Flensburg. Disse, demonstranterne, der opførte sig truende og ukorrekt, men ikke direkte voldeligt – mente til forkvindens angivelige forskrækkelse, at det mest nationalistiske og i flere henseender uforsonligt fremmedfjendske og bornerte parti vi kender nord for grænsen, når man lige ser bort fra det unævneligste, ikke har forstået en kæft af det hele og skamløst bruger en traditionsrig anledning til at mele partiets rævekage.

Den tone Pia Kjærsgaard og hendes løjtnanter normalt anvender i fremmed- og identitetsdebatten samt i flere andre sammenhænge, ville man uden større risiko for at overdrive kunne kalde skinger, såfremt Meier Carlsen og andre ikke var ved at sætte sig så tungt og solidt på sproget at en anden én snart må spørge, om man overhovedet må være her. Opfattelsen af et skingert tonefald er jo ifølge Meier Carlsens egen formulering udtryk for at den der opfatter det som skingert og til med siger det højt, lider af korrekte politiske holdninger. Og dét bryder man sig jo umiddelbart ikke om at få skudt i skoene, for så ved man af erfaring at der ikke er mere at tilføje, når der kommer mere af samme skuffe fra den kant. For at imødegå noget sådant, må man så at sige ’afskingre’ sin opfattelse af det tonefald, som man ifølge kommentator Carlsen altså fejlagtigt mener er skingert. For eksempel: når Dansk Folkepartis pressechef, Søren Espersen, der efter sigende kan lidt mere end sit fadervor, af fuld hals skråler til de unge demonstranter i forbindelse med det danske mindretals festdag i Flensburg – her citeret efter flere danske dagblade: »Forbandede svin – I har boet for længe i Tyskland!«
På billedet i avisen ser pressechefen grangiveligt ud som om han er ved at trække sin paraply, mens Pia Kjærsgaard i baggrunden nærmest ser ud som om hun er ved at græde, hvad der er synd for hende, når det hele nu ikke reelt var så skingert, som det et øjeblik kunne lyde fra demonstranternes side.

Tilbage til hovedsagen, som i denne forbindelse er redaktør Meier Carlsen og Dansk Folkepartis pressechef. Begge, men især førstnævnte må have denne skribent undskyldt på det ydmygeste, thi han har svært for ikke at sige meget svært ved at opfatte den udråbte sætning: »Forbandede svin – I har boet for længe i Tyskland!« på anden måde end – skinger.
Nu kan det jo selvfølgelig være at pressechef Espersen er i besiddelse af en fuldtonende mandfolkebrummer, der under den rette kompression virker alt andet end skinger, også – eller måske netop – når den tidligere uhyre danskorienterede teolog på denne facon giver den turbo fra mavegulvet og helt nede i det dybe register råber: »Forbandede svin!« og beklager at de pågældende har boet for længe i Tyskland. Måske lyder Søren Espersens: »Forbandede svin!« blot som et langtrukkent, fuldtonende trut i en bronzealderlur. Og så kan man ved en sådan national tilkendegivelse på et nationalt symbol selvfølgelig ikke bruge en glose som ’skinger’.
På den baggrund er redaktør Erik Meier Carlsens udsagn forståeligt og forsvarligt. Men omvendt – hvis nu Søren Espersens stemme er en såkaldt fistel – som en kastreret smågris, et hankønsberøvet svin, hvilket pressechefen i givet fald ikke selv kan gøre for, såfremt det virkelig er tilfældet og pressechefen fra naturens hånd lægger krop til en skinger stemme, så kunne det tænkes at brølet i Flensburg: »Forbandede svin! – I har boet for længe i Tyskland«, kan have lydt skingert. Hvis man gør et lille eksperiment og gentager udråbet nogle gange for sig selv – helst ikke så andre hører det, så eventuelt politisk korrekte naboer komme rendende, vil man opdage at det let kommer til at lyde mere og mere skingert, jo flere gange det bliver gentaget, og især hvis man råber højere og højere, hvilket man bestemt ikke kan udelukke at Søren Epsersen har gjort i en så opkogt situation som den i Flensburg med madmor i baggrunden på vej i klar panik.

Hertil vil Meier Carlsen kunne indvende, at såfremt man opfatter sætningen skingert, ja så er det ligesom med politisk korrekte naboer, udelukkende fordi man selv er politisk korrekt. Objektivt set er det ifølge tankegangen ikke nødvendigvis skingert at råbe: »Forbandede svin – I har boet for længe i Tyskland!«
Hvad angår den sidste del af Søren Epsersens måske skingre, måske ikke skingre opråb i det fremmede, må meningen vel være at de forbandede svin er nogle forbandede svin, fordi de har boet for længe i Tyskland, og at man altså risikerer at blive et forbandet svin, sårfremt man bor for længe i Tyskland. Det vil igen sige at temmelig mange af det danske mindretal ifølge Dansk Folkepartis pressechef må være nogle forbandede svin, da de jo allesammen nærmest er karakteriset ved at bo og have boet længe – måske også for længe – i Tyskland. Kort sagt.
En sådan måde at tale om folk på og præcis med den baggrund var sjovt nok før i tiden ikke noget, temmelig mange umiddelbart ville opfatte som ukorrekt – eller skingert. Tværtimod. Dengang var det forbundet med megen betænkelighed, såfremt man som dansker med en korrekt politisk holdning konfronteredes med folk, der havde boet for længe i Tyskland. Eller ligefrem var tyskere. Så blev folk let skingre i tonefaldet og mumlede noget om at tyskere var tyskere, fordi de havde boet der for længe.

Chikane skal vi ikke have noget af, deri har Meier Carlsen også ret. Debatten skal være bred, så vi kan få brede løsninger efter brede forhandlinger. Korrekt. Dertil fordres ifølge redaktøren at gehøret indstilles, så det ikke registrerer det skingre i tonefaldet, for det gør kun de politisk korrekte. Derfor kan man ifølge Meier Carlsen roligt basere den brede debat på Søren Espersens umiddelbart formulerede verdensanskuelse vedrørende det danske mindretals unge i Flensburg.
Eller skal man lade lapsus være lapsus og undersøge, hvad partiet og hr. Espersen på den chokerede Kjærsgaards vegne og med Ulla Dahlerup som pennefører skriver så skingrende velsignet politisk ukorrekt i deres bedårende bog: Danmark din fremtid?
Udmeldingerne i dette skrift, der minder om noget man ikke bryder sig om at erindre om, er ganske vist ikke voldelige, men som chikane kunne de godt tænkes at blive opfattet af dem overfaldene går ud over, skønt det selvfølgelig er en korrekt politisk holdning at gøre opmærksom på den slags detaljer over for en stor ånd.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu