Tv-serie
Vi bliver kastet direkte ned i snavset i Sidney Lumets dramaserie Dommervagten, som foregår blandt advokater, dommere og kriminelle i New York.
Fra den overfyldte, beskidte detention, føres vi ind i den spartansk indrettede retssal, hvor fangerne skal stilles for en dommer, orienteres om deres anklager og måske fængsles, måske løslades mod kaution.
Det er som at se en nærgående dokumentar om retssystemets mekanik. Kameraet er nøgternt registrerende, som det bevæger sig rundt i rummet og giver et indblik i, hvordan dommerne, de offentlige anklagere og beskikkede forsvarere og de anklagede hver spiller deres nøje indstuderede roller i en art dagligdagens sæbeopera.
Det er spændende at følge og dygtigt iscenesat af den 76-årige veteran Lumet han har skrevet og instrueret de to første afsnit der startede med at lave tv i 50erne. I 1957 spillefilmdebuterede han med det fremragende retssalsdrama 12 vrede mænd, og siden har han i film som Serpico, Dommen, Prince of the City og Dog Day Afternoon befundet sig i det hårde miljø på begge sider af loven.
Uglamourøst
100 Centre Street er seriens originale titel, men også adressen i New York, i Chinatown, hvor dommervagten holder til og natten igennem sørger for, at retsmaskineriet holdes i gang.
Der er ikke megen glamour eller karrierefremmende celebrity-cases over Lumets advokatunivers, der også med sit afdæmpede, skrabede visuelle udtryk distancerer sig fra beslægtede serier som Law & Order, Forsvarerne, New York Blues og Drabsafdelingen.
Vi er helt nede på gaden, hvor virkeligheden er alt andet end store honorarer og pæne, unge og smukke mennesker. Her er aids-ramte prostituerede, som bider retsbetjente til blods, benmagre junkier, der brækker sig på anklagebænken, nyuddannede betjente på den første patrulje, som brutalt og uden varsel bliver skudt ned, og ikke mindst tales her et farverigt og alt andet end poleret sprog af rigtige mennesker med problemer op over begge ører.
Ensemblespil
Dommervagten er, som sine mere stuerene søstre, en ensembleserie, hvor vi følger en række mennesker, som færdes i og omkring 100 Centre Street. Med Alan Arkin i spidsen som den milde, jødiske dommer Joseph Rifkind i spidsen Let em go Joe bliver han kaldt møder vi både idealistiske ADAs assisterende offentlige anklagere og unge, beskikkede forsvarere fra Legal Aid, der hurtigt lærer, at livet på gaden og i dommervagten er noget ganske andet, barskt og uhåndterligt end det beskyttede jurastudium.
Den sorte, kvindelige dommer Attallah Sims er i retssalen dommer Rifkinds absolutte modsætning, men hans ven udenfor. Hun har fået tilnavnet Attallah the Hun, fordi hun så hurtigt afsiger sine ofte hårde domme og konsekvent fejer famlende anklagere og forsvarere af banen.
I første afsnit følger vi flere af seriens faste karakterer, ikke mindst Rifkind, der havner i vanskeligheder, da en ung bølle, han lige har løsladt, skyder og dræber en ung politikvinde. Kræfter i dommerstanden og politiet vil af med Rifkind, og kun Attallah synes at stå ham bi.
*Dommervagten kan ses torsdage på DR2, kl. 22
*Mere på www.aande.com/tv/shows/centrest/
