Læsetid: 4 min.

Loven giver pædofile for let spil

Det danske retssystem er alt for lemfældigt over for pædofile krænkere, siger forældreforening, hvis medlemmer alle har børn, der er blevet misbrugt
5. juni 2001

To måneder efter at det blev muligt for kommunerne at kræve en ’pædofil-straffeattest’ fra ansatte og frivillige, der har med børn at gøre, har Det Centrale Kriminalitetsregister ikke fået én eneste henvendelse.
Oplysningen, som stammer fra Vejle Amts Folkeblad, er typisk for den berøringsangst, der er over for pædofili i det danske samfund, siger Foreningen Forældre for Børns Beskyttelse, som er en sammenslutning af forældre, hvis børn er blevet seksuelt misbrugte.
De mener, at retssystemet i alt for høj grad tilgodeser de pædofile, fordi der mangler klare retningslinjer for pædofil-sager, ligesom børnenes stemme mangler i hele debatten, siger Jane Hughes, der er næstformand i foreningen og mor til en krænket datter.
Hun har netop læst Kristian Ditlev Jensens bog, Det bliver sagt, der udkommer i dag, og beskriver forfatterens oplevelse af en krænker.
»Ofte bliver børns forklaringer affærdiget som ren fantasi, men det man ikke forstår er, at det som regel er voksnes fantasier, de beretter om. Det er bl.a. derfor, det er så godt med Kristians bog,« siger Jane Hughes.
Ifølge hende halter det danske retssystem bagefter på en lang række punkter, som foreningen netop har beskrevet i en 22-siders rapport til FN’s Børnerettighedskommission efter, mens den officielle danske rapport kun brugte tre linjer på Børnekonventionens paragraf 19 om beskyttelse af bøn.

Vanskeligt at dømme
Hun mener, at det er vanskeligt at få pædofile dømt i Danmark, fordi der ikke er nogen fast procedure for sagerne. Ofte falder sagen på tekniske fejl, fordi dommerne mener, at børnene er blevet påvirket af enten politiet eller forældrene under de meget omdiskuterede videoafhøringer, forklarer Jane Hughes og giver flere eksempler:
»Strafferammen er højere i andre lande, og børnenes beskikkede advokater må ikke indkalde vidner eller sige noget i retssagen om den tiltalte er skyldig eller ej. I andre lande har de juridiske rådgivning og en Ombudsmand for børn,« siger Jane Hughes, der de sidste tre år været konsulent i verdenssundhedsorganisationen, WHO.
»Det ironiske er, at mens jeg var med til at skrive WHO’s første rapport om beskyttelse af børn i Europa, blev min egen rapport datter misbrugt i sin børnehave, uden at jeg lagde mærke til noget som helst,« fortæller Jane Hughes. Hun mener, at det er myte, at krænkede børn kommer fra belastede familier og henviser til, at mange af forældrene i Foreningen Forældre for Børns Beskyttelse, er veluddannede.
I Jane Hughes tilfælde valgte dommeren, at videoafhøringer af de berørte børn ikke længere gjaldt efter, at Højesteret i maj 2000 afsagde kendelse om, at den tiltalte skal overvåge videoafhøringen i et tilstødende lokale.
»Vi tabte retssagen af de sædvanlige grunde: fordi han ikke havde haft mulighed for at overvære videoafhøringen, selv om Højesteret-kendelsen ikke var faldet på tidspunktet for videoafhøringen, og dommen ikke havde tilbagevirkende kraft. Dommeren mente også, at han ikke kunne afvise, at forældrene muligvis havde påvirket børnene, ligesom han mente, at børn ikke kan huske et misbrug efter seks måneder,« siger Jane Hughes, som oplyser, at begge de to tiltale stadig arbejder med børn i København.

Færreste sager når retten
I et andet eksempel havde Byretten idømt krænkeren et år og tre måneder fængsel, men da sagen blev anket til Landsretten, blev manden frifundet, fordi Højesteretsdommen i mellemtiden var faldet. Men ifølge Jane Hughes er det de færreste sager, der når til retten. Børnene er ofte blevet truet af krænkeren netop med politi eller fængsel, hvis de fortæller noget – selv til forældrene.
»Ofte ser man i retssystemet bort fra, hvor pressede børnene er. De er også meget loyale over for krænkeren, som ofte er to personer – en sød og en ond – det kan de ikke forstå,« siger Jane Hughes, og nævner som eksempel, at Red Barnet i Sverige har beskrevet fænomenet i en bog. Heraf fremgår det, at det svenske politi identificerede ti misbrugte børn fra filmoptagelser i en børnehave, og ingen af de ti børn havde fortalt om krænkelserne.
Et udvalg under Justitsministeriet er i øjeblikket ved at undersøge videoafhøringerne, ligesom de skal komme med bud på en ny retspraksis. Men Jane Hughes frygter, at de ikke kommer så langt på grund af udvalgets sammensætning.
»Der er ingen børneadvokater i udvalget, eller nogen fra børnerettighedsorganisationer, der er kun to –tre mennesker, der beskæftiger sig med børn, og et medlem har direkte udtalt, at hun ikke tror på, at der kan finde krænkelser sted i daginstitutioner,« siger Jane Hughes.

Forbud mod pædofile
Hun er træt af at høre ordet ytringsfrihed som forsvar for, at den pædofile forening er lovlig ligesom tegninger eller computeranimeret børnepornografi er lovligt.
»Vi mener, at pædofilgruppen bør forbydes, fordi de påråber sig at blive anerkendt som en seksuel minoritet og derved ønsker at sex med børn legaliseret. Ligesom alle former for børnepornografi bør forbydes ifølge den nye protokol i Børnekonventionen, som Danmark har underskrevet.«

*Børnerådets kommentar til den danske FN rapport:
www.brd.dk/voksne/idx_4a.htm

*Justitsministeriets udvalg: www.justitsministeriet.dk/lovforb/031100.htm

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her