Maximum R&B!

(2. sektion)

Rock
*Efterhånden som rocken blev ’voksen’ i 90’erne, begyndte hyldestdillen at tage fart i form af tribute-albums, hvor diverse kunstnere hyldede en solist, et band eller et værk på forskellige måder – gerne med blandede resultarer. Lige så sjov f.eks. den britiske musikavis NME’s ide med at lade forskellige kunstnere ’genskabe’ Sgt. Peppers var, lige så ujævnt blev resultatet. Og efterhånden som hyldestpladerne til alle fra Marvin Gaye og Tom Waits over Joy Division og Kraftwerk til Elvis Presley og Kiss hobede sig op, blev de som regel kun stående i reolen pga. en skæring eller to.
Når man alligevel ikke rigtig kan stå for Substitute (Songs Of The Who) er det fordi dette band – sammen med The Kinks – skabte noget af 60’erne og 70’ernes mest slidstærke musik, men altid i skyggen af Beatles og Stones. Men det skal ikke skjule for det faktum, at The Who i kraft af Pete Townshends sangskrivning og hårdt udstansede rytmeguitar,
John Entwhistles stildannende bas, Keith Moons ’lige-på-kanten-af-kaos’-trommespil og Roger Daltreys store stemme skabte en unik lyd, lige langt fra netop Beatles og Stones!
Så alene betragtningen om, at udgivelsen kunne skabe opmærksomhed omkring vintage Who, gør den alle pengene værd.
Interessant er det at bemærke, hvor mange af navnene, der simpelt hen kopierer Who’s egne arrangementer – Pearl Jams »Kids Are Alright,« Ocean Colour Scenes’ »Anyway, Anyhow, Anywhere,« Stereophonics »Who Are You« m.fl. – selvom det er noget mere fascinerende, når folk vover sig ud i fortolkninger.
Her vinder David Bowie på point med en indfølt læsning af masturbations-oden »Pictures Of Lily«, mens den forkætrede Sheryl Crow formår at gøre »Behind Blue Eyes« til sin egen. Det er de to skæringer, man vil vende tilbage til … og så selvfølgelig Sell Out, Who’s Next og Quadrophenia med gruppen selv!

Various Artists: Substitute (Songs Of The Who) (Edel)