Læsetid: 3 min.

Mediedækning af kriminalitet kan skabe frygt

Samarbejdet mellem politi og presse skaber frygt og puster til fordomme, siger juridiske og journalistiske eksperter
7. juni 2001

Politiets iver efter at vise sit arbejde frem i medierne og pressens manglende kritik over for politiets arbejde kan have store konsekvenser, ikke bare for de involverede i den enkelte sag. Mediernes dækning af kriminaliteten skaber også frygt i befolkningen.
»Generelt har politi og presse en gensidig interesse i at sætte fokus på kriminalitet. For politiet kan det til en vis grad begrundes med, at de ønsker oplysninger til efterforskningen, men en anden side er, at en hvilken som helst organisation ønsker at fremstille sit arbejde som vigtigt og betydningsfuldt, og når man så har en presse, der vil skrive alt kriminalstof, så betyder det en fuldstændig overeksponering, som er myte- og frygtskabende i befolkningen,« siger Oluf Jørgensen, afdelingsforstander ved Danmarks Journalisthøjskole, til Information.
Han bakkes op af professor i journalistik, Jørgen Poulsen, RUC.
»Man giver indtryk af, at vold rammer tilfældige mennesker tilsyneladende uden grund, men i langt de fleste tilfælde kender ofret gerningsmanden. Det er typisk familiedramaer og jalousidramaer, og volden er bundet til bestemte kvarterer i byen og bestemte tidspunkter i døgnet. Hvis man bruger sin sunde fornuft og f.eks. siger, at man ikke vil gå i byen efter kl. 21 i de områder, hvor der er diskoteker eller værtshuse, så kan man beskytte sig selv meget. Den dimension kommer ikke med,« siger Jørgen Poulsen.

Indbrud almindeligst
I Danmark er mildere lovovertrædelser som indbrud og tyverier klart den mest almindelige form for kriminalitet. Vold udgør mindre end to procent af den samlede kriminalitet i landet, og mindre end en halv procent er seksualforbrydelser som f.eks. voldtægt – men netop sager om vold og voldtægt er fylder godt i medierne.
Hos politiet beklager man den konsekvens af åbenheden over for pressen, men mener også, at danskerne selv lægger for meget i historierne.
»Her er sgu så fredeligt, men folk har en bestemt måde at læse medierne på, og på den måde kommer det til at virke voldsommere, end det er. Det er bagsiden af medaljen ved al omtalen,« mener chefkriminalinspektør Per Larsen, Københavns Politi.
Politiets udmeldinger i medierne kan også være med til at give næring til fordomme om især nydanskere.
Beboere i bl.a. Taastrup og Vollsmose har fortalt, at deres kvarterer kun får besøg af pressen, når der har været noget negativt at skrive, hvor historien så til gengæld bliver slået stort op. Seneste eksempel er sagen om familien i Vollsmose, der blev flyttet af politiet.

Falsk borgerkrig
Pressen skrev umiddelbart politiets version af historien. Den berettede om 50-100 ophidsede tilskuere, der forhindrede en anholdelse, og om at politiet havde forhindret en mindre borgerkrig ved at trække sig ud af området.
Men virkeligheden var ifølge den danske beboerrepræsentant og andre i området, at optrinnet langt fra havde været så slemt, som politiet gav udtryk for, og i dag er der roligt igen i Vollsmose.
»I sager med grupper med anden etnisk herkomst end dansk har man været for hurtig på aftrækkeren,« siger kriminolog Annika Snare til Information.
Hun mener, at de danske medier generelt skulle tænke sig om og udvise mere historisk sans.
Der er ikke lavet undersøgelser af, hvilken betydning pressens dækning af politiets arbejde har for følelsen af tryghed i befolkningen.
Derimod har en nylig international offerundersøgelse vist, at danskerne er det folkefærd i Europa, der føler sig tryggest på grund af bl.a. gode sociale netværk og stor tillid til et nærmest korruptfrit dansk politi.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her