Læsetid: 2 min.

Milosevic gav dusør på 11 mia.

Beograds udlevering af Milosevic gav konkrete resultater ved kassen. Det internationale samfund lovede i går støtte på 11,2 mia kroner til Jugoslavien
30. juni 2001

BRUXELLES – Det lignede næsten udbetalingen til en dusørjæger. Dagen efter at Beograd-regeringen udleverede Slobodan Milosevic til den internationale krigsforbryderdomstol i Haag troppede det internationale samfund op i Bruxelles til donorkonference og lovede støtte på 11,2 mia kroner i 2001 til det kriseramte land.
Jugoslaviens vice-ministerpræsident Miroljub Labus var mødt op i Bruxelles. Han beklagede udleveringen og indrømmede, at håbet om at få mere støtte, havde spillet ind i beslutningen: »Det indgår i ligningen,« sagde Labus.
Men Mark Thompson fra ICG, International Crisis Group, en Bruxelles-baseret NGO med afdelinger i flere Balkan-stater, mener alligevel ikke, at det er rimeligt at sige, at Milosevic er blevet solgt:
»Det er unødvendigt kynisk blot at tale om en dusør. Hvis udleveringen kan føre til flere penge, så er det vel så meget desto bedre. Men vi har hele tiden argumenteret for at støtte skal være betinget af konkrete fremskridt og samarbejde med Haag. Det er vigtigt at støtte de liberale kræfter i den serbiske regering. Og donorkonferencens resultat viser, at det faktisk virker at stille betingelser,« siger Thompson til Information.
For ICG handler det nu om at fokusere på de øvrige krigsforbrydere, men ikke kun de allerede stævnede personer, som Mladic og Karadzic, og en række tidligere topfigurer i Serbiens politiske liv.
»Der er over 4.000 officerer og soldater i den serbiske del af Bosnien, Republika Srpska, og de får løn med pension fra Beograd. De er reelt en del af Jugoslaviens hær, men Bosnien er en suveræn stat, og dens hær skal være loyal over for regeringen i Sarajevo, ikke Beograd. Det skal stoppe,« siger Thompson.
Heri støttes ICG af USA’s kongres, mens EU ikke har formuleret sine krav helt så konkret.
Det er almindeligt antaget, at Mladic og Karadic opholder sig i Republika Srpska, og at de med deres soldater er med til at hindre forsoning mellem de etniske grupper i Bosnien.
Miroljub Labus bad i går om tålmodighed med udleveringen af de øvrige anklagede serbere: »Vi har brug for lidt tid. Det vil komme, når tiden er klar,« sagde Labus.
Han understregede donorkonferencens store symbolske betydning: »Den viser, at vi fuldt ud er tilbage i det internationale samfund, politisk, økonomisk og diplomatisk.«
Den økonomiske hjælp til Jugoslavien falder på et tørt sted. En fjerdedel af arbejdsstyrken står uden arbejde, og 600.000 flygtninge og fordrevne opholder sig i landet. Energiforsyning og industri er nedslidt, og et stort antal vigtige veje og broer blev ødelagt under NATO’s bombetogter under Kosovokrigen i 1999.
Donorkonferencen rejste flere penge end man havde håbet. En talsmand for EU-Kommissionen sagde, at det er et »meget, meget positivt resultat.«
Labus udtrykte taknemmelighed og sagde, at pengene vil »skabe rammen for fred og stabilitet på Balkan.«
De vigtigste donorer ud over EU, der lovede 1,7 millarder kroner, er Verdensbanken, der lovede 1,3 mia. kr. i 2001, USA lovede 1,56 mia. kr., mens Japan står parat med 439 mio. kr. Danmark gav løfte om økonomisk bistand på 80 millioner kroner i år, og for mellem 238-298 millioner kr. i perioden 2001-2004. Men trods støtte og afskrivning af gæld ventes hullet i Jugoslaviens budget i år, at lande på 54 mia. kroner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her