Læsetid: 4 min.

Mulmet i hjertet

Martin Luther som visionær sjælesørger
19. juni 2001

Kirkehistorie
Et sted taler Luther om troens overgivelse til det, som hverken fornuft eller følelse kan udrede. I den forbindelse bruger han et udtryk, som er centrum i en ny bog om Luthers sjælesorg: »Mulmet i hjertet«.
Udtrykket betegner en slags usynlig element i troen; et Kristi nærvær i hjertet svarende til Guds usynlige nærvær i det inderste af helligdommen.
Dette mystisk prægede billedsprog forbinder man ikke normalt med Luther, men denne bog er heller ikke nogen helt almindelig Luther-bog. Ikke fordi den gør op med andre bøger om reformatoren, men fordi den trækker nogle sider frem, som har været så upåagtede, at de nærmest er gået i glemmebogen hos dem, der på den ene eller anden måde vil forholde sig til Luther.
I bogen analyseres Luthers sjælesorg både ud fra den middelalderlige mystik, som på flere måder var en vigtig baggrund for Luthers virke, og ud fra den billeddannelse og de sansebetonede aspekter, som spiller en vigtig rolle for Luther.

Stedfortrædende trøst
Selve begrebet sjælesorg betegner den trøst og vejledning, som gives inden for den kristne teologis ramme. Direkte oversat betyder udtrykket ’omsorg for sjælen’.
I det 4. århundrede kaldte biskop Ambrosius det for »Kristi kærligheds stedfortræder« og med den formulering er man også nær den forståelse, som Luther lagde i begrebet. Det behøver man ikke læse meget Luther for at finde eksempler på, og i bogen hives der også talrige af slagsen frem.
Det myldrer med konkrete billeder og holdepunkter til illustration af Guds kærlige omsorg, og der appelleres meget til det musiske og det sanselige i både breve, prædikener og trøsteskrifter. Disse skrifter danner grundlag for den undersøgelse, religionshistorikeren Lakshmi Sigurdsson har foretaget. Hun har gennemgået et imponerende kildemateriale og struktureret det i en klar og overskuelig fremstilling.
Efter at have stillet Luthers tilgang til sjælesorg i sammenhæng med hele Luthers virke som reformator og med hans historiske baggrund, dykkes der ned i en lang række aspekter ved Luthers sjælesorg; billeddannelser som hjælp til trøst, tabet, Kristi nærvær, dødsangsten, selvmordet, de udøbte børn, depressionen (som på Luthers tid blev kaldt for tungsind), tvivlen, bønnen og det meditative element.

Den følsomme Luther
Ofte fremstilles Luther som en brutal person, men selv om han ikke altid var lige heldig med sin ligefremme måde at sige tingene på, så er de sider, der kommer frem i sjælesorgen udtryk for en stor sensitivitet og indfølende omsorg, som nok kommer Luthers ægte natur nærmere end de noget hurtigere konklusioner om mandens primitive sind.
Der er ikke mange, der som han har været genstand for den i vores egen tid meget udbredte holdning om, at det er populært at have en mening, men knap så populært at have en viden. Via den metode har mange gjort sig færdige med fænomenet Martin Luther. Men i denne bog trækkes sider frem, som nok vil overraske både dem, der mente, at Luther var en primitiv mørkemand og dem, der har villet tage ham til indtægt for en teologi, som lægger afstand til alt, hvad der har med følelser at gøre, således som det til en vis grad er sket på vore hjemlige breddegrader.
Hele tiden har Sigurdsson det overblik som gør, at læserne føler sig på sikker grund. Af og til kan man godt mærke, at grundlaget for bogen er et omarbejdet speciale i religionshistorie, ikke mindst når der citeres fra de originale skrifter, men bogen er på ingen måde forbeholdt fagfolk.

Sjælesorg
Den er skrevet i et letflydende sprog, og forfatteren sætter på velgørende vis Luthers tænkning ind i en moderne sammenhæng. Velgørende, fordi hun ikke forsøger at lade ham løse nogle nutidige problemstillinger og dermed ignorere afstanden i tid, men samtidig heller ikke undlader at stille det hele i relief over for nutidens Luther-forståelse, herunder nutidens kirkelige og teologiske forståelse af, hvad sjælesorg er.
Det sidste er nok så væsentligt, eftersom megen teologi på dette område er gået hen og blevet så udvandet, at det er absolut nødvendigt at vende tilbage til nogle af de store ånder for at finde ud af, hvad det hele drejer sig om.
Når det f.eks. i en nutidig beskrivelse af sjælesorg hedder, at sjælesorg er »det at give plads for livet« er det netop en af den slags tågede og floskelprægede formuleringer, moderne sjælesorgsteori hærges af.
Hvor er der dog mange teologer, som nøjes med nogle forblommede amatørpsykologiske floskler, der kunne være sagt af enhver lidt selvhøjtidelig terapeut. Må vi så be’ om den ægte vare, og det får man gennem Sigurdssons indføring. Her er der hverken følelsesforskrækkelse eller befamling.
Hendes bog burde være obligatorisk læsning på pastoralseminarierne, så flot er den skruet sammen og så fint taler den om denne vanskelige disciplin inden for teologien. Og dermed er den ikke udelukkende en flot indføring i en relativt overset, men meget betydningsfuld dimension hos en af kirkehistoriens største skikkelser. Den er også en hjælp til besindelse på hvad ægte sjælesorg er, og dermed en hjælp til at finde det helt nødvendige grundlag for en frugtbar dialog mellem teologiens sjælesorg og den moderne psykoterapi.

*Lakshmi Sigurdsson: Mulmet i hjertet – tro, trøst og billeddannelse hos Martin Luther. 128 s., 189 kr. Forlaget Anis

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu