Læsetid: 2 min.

Musik uden handicap

De ’normale’ musikere hæmmer indtrykket af handicap-pladen ’Den grimmeste mand’ i byen
16. juni 2001

Ny cd
»Musikken i dag er for strømlinet og tom. Den mangler tanker og indhold. Vi har lavet musik med indhold og et anderledes udtryk, der sprænger rammerne for, hvad musik er,« lyder det i pressemeddelelsen fra Søren Hawk og Hans Jørgen Møller, hovedkræfterne bag Den grimmeste mand i byen, en cd, hvor en række danske musikere og handicappede har slået pjalterne sammen. Det er flotte ord, som dog ikke holder al den stund, dem med den musikalske førlighed medvirker.
Den grimmeste mand i byen er en kompilations-cd med The Genetic Outlaws i centrum, et band bestående af den gamle Sort Sol-guitarist Peter Peter samt Hans Jørgen Møller, Søren Hawk, Kim Preuthun, Vibeke Baden Laursen og Ebbe Kurth, alle fysisk handicappede men hver især med en stor lyst til at udtrykke sig musikalsk.

Ud med de normale
Et prisværdigt og dristigt projekt, der åbner med in your face-nummeret ’Let’s Go Spastic’, hvor de tale- og syngehæmmede kommer til i Peter Peters skævt pågående, punkede arrangement. Og netop The Genetic Outlaws-konstellationen er pladens store attraktion, da lytteren øjeblikkeligt konfronteres med de handicappedes mildt sagt anderledes måde at synge på. Derfor er det ærgerligt, at ’almindelige’ kunstnere er hyret til at give udgivelsen den nødvendige opmærksomhed. Til trods for deres gode viljer falder de igennem og giver pladen et stilistisk ujævnt forløb.
Povl Dissings opdaterede udgave af hans egen misfit-klassiker, ’Den grimmeste mand i byen’, går an, men Rock Nalles blues-fordanskning af John Lennons ’Cribbled Inside’ – ’Forkrøblet sjæl’ - indeholder knap nok sjæl og nerve, og Keld og Hilda Heicks optimistiske syn på livets triste sider i ’Vi ruller gennem landet’ kammer over i lalleglad dansk-rock’n’roll.
Til gengæld lykkes det bedre med den blinde og velsyngende Søren Hawks soul-duet med Monique, ’Reunion’, samt Zizidadas dance-nummer ’I’m not a freak’, hvor en stemmegenerator giver præg af retrotechno.
Som det sig hør og bør ved disse udgivelser, afsluttes pladen med fællessang, hvor solidariteten sættes i toner, dog uden at forfalde til patetisk forlorenhed.
Men det er The Genetic Outlaws, de strube- og toneløses nervefyldte udtryk og Peter Peters støjende guitarer og desperate rytmer, der for alvor rykker i ørerne og leverer den ægte vare. De burde have haft pladen helt for sig selv.

*Den grimmeste mand i byen. Prod. af Peter Peter. Dansk Handicap Forbund og Sony Music. Udkommer på mandag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu