Læsetid: 4 min.

At nå ekstasens yderste

Georges Batailles hovedværk om erotikken nu på dansk
6. juni 2001

Ny bog
Den traditionelle humanisme sætter det kultiverede menneske som barbarens overlegne modsætning. Barbaren lever på dyriske præmisser. Han er udleveret til sine drifters vold. Det humanistiske menneske tror sig i stand til at ekskludere sin voldsomme natur ved at kultivere den.
Den humanistiske tanke er ligeså indbydende, som den er problematisk. Den moderne civilisations historie afslører, at også det civiliserede menneske udfolder sig barbarisk.
»Hvordan give ny betydning til ordet humanisme,« spurgte den franske filosof og skolelærer Jean Beaufret efter Anden Verdenskrig. Og formulerede et af flere centrale motiver i det tyvende århundredes franske filosofi.
I sit imponerende værk Erotikken, der i dag udkommer i dansk oversættelse, udlægger Georges Bataille ordet civilisation:
»Ikke alene har civilisation for det meste betydet ’os’ og barbari ’de andre’, men civilisation og sprog har desuden konstitueret hinanden, som om volden var noget ydre, fremmed, ikke alene for civilisationen, men for mennesket selv.«
Citatet antyder perspektivet i Batailles værk om erotikken, som i al kompleksitet gentænker forholdet mellem menneske og natur og alle de deraf afledte relationer. Og derved udkaster en ny bestemmelse af mennesket og væren.

Den store sammenhæng
Bibliotekaren, forfatteren og filosoffen Georges Bataille levede fra 1897 til 1962. I 1972 udkom hovedværket Den Indre Erfaring på dansk og for et par år siden kom de to lange noveller Historien om øjet og Madame Edwarda. Alle i Per Aage

Brandts fine oversættelser.
Erotikken udkom på fransk i 1957 som et ambitiøst forsøg på at give et sammenhængende billede af det erotiske adfærdsmønster. Bataille understreger, at ’sammenhængende’ står som kontrast til videnskaben, der undersøger isolerede tilfælde. I stedet for videnskabens kriterium om objektivitet sætter han ’den indre erfaring’, som betegner en oplevet, fænomenologisk erfaring.
Bogen er delt i to. Første del beskriver erotikkens historie ud fra Hegels tanke om historien som en progressiv bevægelse frem mod et mål. Mens anden del udgøres af singulære tekster om Sade, Lévi-Strauss mfl.
Batailles undersøgelser baserer sig på en definition af mennesket som diskontinuert, dvs. som separat individ.
Mennesket er det dyr, der ikke accepterer den givne verden, men forandrer den gennem arbejdet. Arbejdet forudsætter, at mennesket sætter forbud mod at give sine drifter frit løb. Arbejdet forudsætter orden. Det er ifølge Bataille menneskeligt at negere både verden og sin egen naturlighed.
Men der er også en menneskelig længsel efter at overskride den diskontinuerte isolation og træde ind i et kontinuum. Dette kontinuum bliver hos Bataille naturen, som er ødsel og sprudlende. Naturen er afsindig. Den destruerer den orden, som etableres i arbejdet, og den destruerer de individuelle betydninger, som er grundlag for den enkelte identitet. Bataille beskriver naturens storladne fest som dødens og dermed livets kilde. For destruktionen giver plads til liv.
Det er i erotikken, at mennesket nærmer sig den rystelse, som karakteriserer naturen. Og erotikken defineres i modsætning til dyrenes formering som seksualitet hos det væsen, der har et sprog; mennesket. Menneskets erotik finder sted som overskridelse af forbud. Erotikken bliver dialektikken mellem forbud og overskridelse og adskiller sig således fra dyrenes seksusalitet, der ikke kender til forbud.
Bataille udhæver gang på gang ligheder mellem døden og erotikken. På fransk taler man således om orgasmen som den lille død. Og tidligere tiders ofringer af dyr og mennesker er ligesom erotikken en åbning mod naturens excesser.
Mennesket reagerer på erotiske obskøniteter med samme kvalme som ved synet af blod ved ofringer. Følgelig hævder Bataille, at erotikken »er en bekræftelse af livet helt ind i døden.« Og bevægelsen mod døden er en tilnærmelse til livets oprindelse, der betegnes som hellig.
Kristendommen forvandler overskridelsen til synd og fornægter dermed væren. Ydermere påpeger Bataille, at kristendommen er et nej til den ødsle natur, fordi den etablerer et ideal om sjælens udødelighed, hvor den diskontinuerte eksistens ikke overgives til naturens kontinuum. Men tværtimod fastholdes som separat.
Kristendommen er profan, fordi den er bundet til det hverdagslige arbejde.
Bataille afslører den gensidige afhængighed mellem det civiliserede forbud og den barbariske overskridelse. Mennesket må negere sin naturlighed med et forbud for at kunne overskride forbudet.
Bataille indskriver sig i en filosofisk linie fra Kierkegaard over Nietzsche og frem til Heidegger, som reflekterer over menneskehedens ekstremer. Tanken bevæger sig mod ekstasens yderste. Selv betegner han det som en reaktion mod den ’iskolde side af filosofien’, som udelukkende opholder sig ved ’arbejdet’, dvs. det regulerede og kultiverede liv, hvor forbudet hersker.

Den erotiske exces
Men det er netop Batailles pointe, at forbudet først begribes og sættes ved sin overskridelse. At det singulære menneskelivs væsen først kommer tilsyne ved den erotiske exces, hvor mennesket bringes mod sin død og den voldsomt sprudlende væren. Volden er ikke fremmed, den er på den anden side af forbudet.
Det forekommer lidt komisk, når Hegelinspirationen betyder, at Bataille overtager Hegels postulat om at fortælle historien fra dens højdepunkt. ’Skrivende stund’ synes blandt hegelianere identisk med ’historiens kulmination’.
Når det er sagt, kan man kun komplimentere udgivelsen af Erotikken, som fortæller den store historie om det dyriske menneske under stadigt henblik på værens hellighed. Erotikken formår at etablere den større sammenhæng, som annonceres i indledningen, og den leverer et nødvendigt korrektiv til humanismens udlægning af mennesket.

*Georges Bataille: Erotikken. Oversat af Astrid Juul Poulsen og Mette Olesen. 326 s., 349 kr. Borgen. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu