Analyse
Læsetid: 5 min.

Narkohandel tur/retur

Den globale produktion af kokain og heroin er på vej tilbage, flere narkobaroner anholdt, men narkohandlen er stadig i rivende vækst
6. juni 2001

PALMA – Fredag den 18. maj fik det katalanske politi et tip fra et motel i Castelldefels 20 kilometer uden for Barcelona. En israeler, der nægtede at udlevere sit pas, havde indskrevet sig på motellet, og receptionisten fattede mistanke. Han ringede til politiet, og det fik alarmsignalerne til at blinke. For få uger forinden havde det amerikanske narkopoliti, Drug Enforcement Agency (DEA) via Interpol orienteret det spanske og katalanske politi om , at en israeler med navnet Oded Tuito måske opholdt sig i Barcelona.
Den 39-årige Tuito var ikke en almindelig israelsk turist, for DEA mistænker ham for at være en af verdens førende ecstasy-handlere. De mener, at han står bag indsmugling af millioner af ecstasy-piller fra Europa til USA – og pillerne skal være fremstillet på laboratorier i Holland og Belgien. Han er også eftersøgt af politiet i Los Angeles og Pittsburgh for indsmugling af kokain. Hvis han bliver dømt skyldig, risikerer han at få livsvarigt fængsel. Tuito har i øvrigt en narkodom i Israel på 16 års fængsel hængende over hovedet.

Sagen med Tuito er ikke enestående. For tre uger siden bordede det amerikanske kystpoliti en båd med 12 ton kokain ombord. Båden var indregistreret i Belize, som havde russisk og ukrainsk mandskab ombord. I februar opdagede man under is og friske fisk otte ton kokain i en gammel rusten mexicansk fiskekutter. Den 24. maj blev en tidligere guvernør fra den mexicanske delstat Quintana Roo anholdt og sigtet for at have hjulpet til med at føre 200 ton kokain ind i USA. I alle disse konkrete begivenheder er der stof til en ny Hollywood-film, men det er virkeligheden i det 21. århundrede.
Den globale handel med narko har nået kolossale dimensioner. Det er blevet anslået, at den årlige omsætning af narko er mellem 500 og 700 milliarder dollar, og den er steget markant i løbet af 90’erne. Narkohandlen er mere end dobbelt så stor som det samlede bruttonationalprodukt for de afrikanske lande syd for Sahara.
FN’s kontor for narkokontrol i Wien anslår i sin seneste årsrapport om verdens narkohandel, at der i dag er 180 millioner mennesker over 15 år, som tager narko – men tallet inkluderer også indtagelse af cannabis, der står for broderparten af forbruget. Brugen af den hårde narko, som kokain, heroin og opium, er meget mere begrænset, og FN-kontoret anslår, at det kun er 27,5 millioner mennesker, der har indtaget den hårde narko. Til gengæld er produktionen og handlen med syntetisk fremstillet narko (som bl.a. ecstasy) på hastig fremmarch med skønsmæssigt 29 millioner forbrugere.
Rapporten viser, at produktionen af kokain og opium i perioden fra 1992/93 til 1999 er faldet med knap 20 procent, at heroinforbruget er stabiliseret i Europa, og at kokainforbruget i USA er faldet med hele 70 procent fra 1985 til 1999. (I Europa er kokainforbruget dog steget.) Antallet af narkorelaterede dødsfald er faldet i en række vestlige lande.

De opmuntrende trends for den hårde narko har fået chefen for FN-kontoret, Pino Arlacchi, til at sige, at narkoen ikke er et håbløst og ustoppeligt fænomen. Narkoen kan rulles tilbage. Og der gøres fremskridt i kampen mod den hårde narko.
Det er der flere eksempler på. Bolivia har reduceret dyrkningen af coca-planter med 78 procent siden 1997, Peru har halveret eksporten af kokain i de sidste ti år, og Laos (der er verdens tredjestørste producent af opium) har skåret en tredjedel af sin produktion væk.
Det viser, at der gøres fremskridt. Samtidig er produktionen af den hårde narko samlet om relativt få lande, og det gør det lettere for myndighederne – bl.a. igennem FN, de magtfulde G8-lande og Interpol – at komme narkokartellerne til livs. 80 procent af al kokain produceres i Colombia, og 90 procent af alle opiumsvalmuer dyrkes i Afghanistan og Myanmar, anslår FN-kontoret. På baggrund af tal fra 1999.
Men i Afghanistan tyder en del på, at der i det sidste år er sket lidt af en revolution. Sådan på fundamentalistisk vis. For i juli sidste år forbød den siddende Taliban-regering dyrkning af opiumsvalmuer, fængslede de ansvarlige og pløjede deres marker op. Det skete efter at landets religiøse overhovede, Amir-ul-Momineen, dekreterede, at det er en synd mod Allah at dyrke opiumsvalmuer.
Noget tyder på, at den fundamentalistiske metode har virket. For to uger siden vendte udsendte fra det amerikanske DEA tilbage fra et besøg i Afghanistan, og de bekræftede, at talibanernes metode virker. Næsten alle bønder har bøjet nakken for Loven.
I Colombia er situationen anderledes og meget mere kompliceret, har amerikanerne erfaret.

USA har i samarbejde med Colombias præsident Andrés Pastrana ført en aggressiv militærkrig mod narkokartellerne, man har anholdt en stribe narkobosser, Pablo Escobar er en saga blot, og man har fra luften sprøjtet gift ud over coca-marker. Det sidste er dog sket under stærke protester fra bl.a. Europa-Parlamentet.
I USA er kritikken vokset. Senest har den demokratiske senator Patrich Leahy sagt, at USA »giver mere hjælp til militæret. De giver mere hjælp til de paramilitære styrker, der er involveret i grusomme overgreb. Det samme er guerillaen. Narkobaronerne synes at blomstre, og de paramilitære styrker er også ved at udvikle sig til være en slags narkobaroner.«
Udenrigsminister Colin Powell har afvist kritikken og benægtet, at USA giver støtte til paramilitære styrker.
Den hårde kurs i Colombia er også fulgt op af en opstramning internt i USA. I 1998 anholdtes 1,6 millioner amerikanere for narkomisbrug og -handel, og det er en tredobling i forhold til 1980. Og i samme periode er antallet af fængslede for narkoforseelser tolvdoblet. I 1999 brugte den amerikanske forbundsstat, delstaterne og de lokale myndigheder tilsammen 30 mia. dollar på at bekæmpe illegal narko – det er dobbelt så meget, som USA brugte på Golfkrigen i 1991.
DEA mener, at den hårde kurs internt i USA og i Latinamerika har været en succes og henviser til, at det amerikanske kokainmisbrug er faldet. Men det er kun en relativ succes. Satellitfotos viser, at arealet med coca-planter i Colombia steg med ikke mindre end 60 procent sidste år til i alt 162.000 hektar.
For selv om det amerikanske kokainmisbrug er faldet, så er efterspørgslen steget andre steder. Nemlig blandt købedygtige forbrugere i Europa og Asien. De columbianske kokainforsendelser til Europa – ofte via indsejling over Holland og Spanien – er fordoblet siden 1996. Og profitmotivet spiller ind. Eksperterne skønner, at markedsprisen for kokain er to-tre gange så høj i Europa som i USA.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her