Læsetid: 3 min.

Nationalradiofonien

15. juni 2001

(2. sektion)

Hvem er danskest – P1 eller P4?

Radio
»Jo mere vi ved om vores land, jo mere holder vi af det.« Dette er ikke et citat fra Ulla Dahlerups nye store nationalkvad, men et slogan på Danmarks Radios hjemmeside. Under sloganet præsenteres P4’s telefonquizprogram Danmarksmester, og det skulle da kunne aflive alle festlige og folkelige fordomme, om at Danmarks Radio regeres af røde svin og højrøvede kulturkøbenhavnere.
Men nu er jeg selv en højrøvet kulturkøbenhavner, og jeg studser ærlig talt over, at statsradiofonien kan diske op med sådan et slogan. Hvis der nu havde stået: »Jo mere vi ved om vores land, jo bedre bliver vi til at åbne det for andre,« så havde det været i den sande folkeoplysnings ånd. Men hvordan i al verden kan et DR-program anno 2001 have det som sin erklærede hensigt at få fædrelandskærligheden til at trives og gro?
Når man lader øjet glide ned over P4’s program, slås man i det hele taget af, hvor mange programmer nationalstaten lægger navn til: Der er Danmarksmester, der er Det er dansk, der er (i den københavnske region) Rockens Danmarkshistorie. Men da jeg i den forgangne uge gav mig til at lytte til det danske folks kanal med min xenofob-fobi i højeste alarmberedskab, viste det sig, at der faktisk skjulte sig udmærkede programmer bag de titler, som jeg havde set mig gal på.
Danmarksmester (sendes dagligt 13.03) er god, professionel quiz, med en stor fanklub blandt landets ældre og Nis Boesdal som yderst beleven quizmaster. Og Rockens Danmarkshistorie er en suggestiv og meget omfattende danmarkskrønike, som det kan anbefales at hænge med på – den er lavet af Jens Jørn Gjedsted og Benny G. Jensen og sendes hverdage kl. 21.03. I mandags var vi nået til afsnit 15 (ud af 40!); temaet var sen-60’ernes inspiration fra sagn og eventyr: Hyldemor, aser og jætter, kløvedaler og heksebryg. Her hørte vi et klip fra arkivet med Tolkien-illustrator Margrethe II, som udtrykte sin glade overraskelse over at dele natbordslæsning med kollektivisterne i Maos Lyst: »Det var meget glædeligt for mig at opdage, at jeg havde noget til fælles med folk, som jeg ikke troede, jeg havde det fjerneste til fælles med.«

Nationalpatetisk sump
Værre stod det til på P1 i søndags, hvor Troels II Munk fik taletid i Agenda. Her beklagede han dybt den skam og skyldfølelse, som han mente, de stakkels danmarkselskende danskere for tiden er udsat for.
(Mig mindede det om, hvordan pædofili-debatten herhjemme har haft tendens til at handle om de voksnes retskrav snarere end børnenes. Det er sgu da også synd, når man ikke kan få lov til at udleve sin passion, om man så har hang til små drenge eller dannebrogsflag.)
Når man således zapper i danmarkshistorien, og mellem P1 og P4, får man stof til eftertanke over den grundtvigianske danskhed, som DR vel egentlig er groet frem af, og som virkelig kan lyse smukt for ikke blot de lærde, men også blive til en fæl nationalpatetisk sump. Der er et sted i det grundtvigianske folkedyb hvor Ulla Dahlerup bliver til Ulla Pia; hvorfra førende intellektuelle kan rapportere om åndrige samtaler med præsten i Sem, og hvor P1 kan slå om i P4. Ofte har man virkelig noget til fælles med folk, som man ikke tror at have det fjerneste til fælles med.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu