Læsetid: 5 min.

NEKROLOGER

22. juni 2001


Brigitte Kolerus, 60 år
*»Det er helt nødvendigt at have idealbilleder, som man løbende kan afprøve sine livsforløb og erkendelser på. Hvor skal man ellers hente selvtilliden fra«, spurgte Brigitte Kolerus i et interview her i avisen kort før premieren på hendes egen Undskyld, men hvor ligger Eros henne? i 1984.
Kunstneren med de mange talenter behøvede nu ikke at have knas med selvtilliden. Foruden skuepillertalentet, der blev skolet på Odense Teaters elevskole midt i tresserne og var kronet af en usædvanlig alt-stemme, evnede Kolerus også at fortælle historier i billedtæppeform med stort koloristisk temperament, mens de senere arbejdsår først og fremmest stod i instruktørgerningens tegn.
Der var et sus af grande dame over Brigitte Kolerus og en sanselighed i det kunstneriske arbejde, uanset hvor det udspillede sig. Efter Matador er Kald mig Liva ( 1992) den Danmarksspejlende tv-serie, der nåede størst dybde og fik flest facetter med af såvel hovedpersoner som tidsbillede – at det lykkedes så suverænt var noget af et svendestykke for instruktøren og wienerbarnet Kolerus, der kom hertil som 12-årig. Serien indbragte sin instruktør Liva Weels Mindelegat – selvfølgelig.
Tosprogetheden resulterede bla. i en række oversættelser af dagsaktuelle tyske dramatikere – Kroetz, Achternbusch, Schwab, Strauss, – ofte fulgt til dørs af opsætninger på Teatret ved Sorte Hest, hvor Kolerus var direktør fra 1978-94. Sammen med sin daværende mand Michael Lindvad gjorde hun i den periode Sorte Hest til en af de mest interessante københavnske, oppe-på-beat’et scener, hvor repertoiret swingede vitalt mellem tyske socialgrotesker og en række ganske anderledes grotesker fra Støvlelandet. Kolerus følte slægtskab med og var instinktivt tiltrukket af Dario Fo og hans commedia dell’arte-tilgang til befriende jordnære (køns)politiske temaer og lagde selv krop og scene bl.a. til Danmarkspremieren på Fo’s kvindemonologer.
Instruktørarbejdet bragte Kolerus vidt omkring – fra Aarhus og Ålborg Teater over de fleste større og mindre københavnske scener og ind til Kgs. Nytorv; de senere år drejede karrieren ind på operainstruktion, som især Den 2. Opera nød godt af, senest med Leonora Christine i ’99. Fra start til slut forblev Kolerus’ kunstneriske udgangspunkt kvindeligt – med stort, fejende flot, hårdtarbejdende og selvbevidst K. nd

Poul Lose, 84
*Redaktør Poul Lose, Tranekær, er død, 84 år.
Poul Lose var oprindeligt uddannet teknisk tegner, men det var som lun og vidende krydsordskonstruktør, han skulle blive kendt og elsket.
Tidligt i 50’erne var Informations redaktion nølende gået med til at indføre en ugentlig krydsordsopgave. Konstruktøren hed Sam Zinglersen, og den dyrlægestuderende Poul Lose blev indforskrevet til at rentegne opgaverne. Han fandt ud af, at dem kunne han da selv lave, og i takt med at Zinglersen fik travlt med at starte Kryds- og Tværs Bladet, overtog Lose efterhånden orddriblerierne.
Opgaven fyldte en hel side i lørdagsavisen, først inde i bladet, senere eksponeret på bagsiden – hele bagsiden – og på forsiden reklamerede en rød prangende overskrift lige under ’Information’ for: »Den store weekend-avis med Danmarks morsomste kryds og tværs.« Først derunder kom så dagens topnyhed, f.eks. »Vestens spionageapparat i Østtyskland totalt knust«.
Lørdagsoplaget steg voldsomt, og der går på redaktionsgangene endnu stædige frasagn om, at krydsordsopgaven, og dermed Lose, i realiten reddede Informations dengang særdeles vaklende økonomi. Først i 1971 blev op-
gaven skåret ned til en halv
side.
Lose lagde i opgaverne ikke skjul på sine aversioner. Han kunne notorisk ikke døje folkeskolelærere og (bladets) typografer, og da sidstnævnte befolkningsgruppe deler titel med en barkbille, kunne de ofte se sig omtalt som skadedyr (otte eller ti bogstaver).
Den socialdemokratiske politiker Helle Degn var heller ikke Loses kop te. Når der i spørgefeltet stod: En slags politiker (fire bogstaver), var svaret altid DEGN.
Lose leverede også utallige opgaver til andre aviser og blade. Hans sidste krydsord i Information blev trykt i 1994.
Ifølge Guiness Rekordbog nåede Poul Lose at konstruere langt over 30.000 opgaver.j.k.

Børge Rønne, 90 år
*En af de betydningsfulde modstandsmænd fra Den anden Verdenskrig, redaktør Børge Rønne, er død, 90 år.
Børge Rønne tilhørte den illegale organisation Helsingør Syklub, som under besættelsen hjalp talrige flygtninge over det nordlige Øresund til det frie Sverige. Under den sidste del af krigen blev han selv flygtning, da Gestapo var på sporet af ham. Fra Helsingborg fortsatte han sit arbejde med at hjælpe flygtninge til Sverige.
Om morgenen på befrielsesdagen den 4. maj 1945 kom han i en lodsbåd til Helsingør, som en af de første danskere, der vendte hjem.
Børge Rønne blev for sin indsats under krigen hædret, da Holocaust-museet i Washington D.C. blev indviet i 1993, og i samme år modtog han Helsingørs hædersmedalje i sølv.
Han var under krigen – indtil flugten til Sverige – lokalredaktør for Frederiksborg Amts Avis i Helsingør, senere blev han ansat ved bl.a. Information, Ritzaus Bureau og Fyns Tidende. Han sluttede sin karriere som pressesekretær i Landbrugsraadet.Inf.

Russell Saunders, 82
*Den canadiskfødte akrobat og stuntman Russell Saunders er død, 82 år. Saunders var stand in for mange af Hollywoods store skikkelser, bl.a. Gene Kelly og Steve McQueen, og så sent som i 1988, i en alder af 69, medvirkede han i Alan Parkers Mississippi Burning, der i øvrigt vises på TvDanmark 2 i aften kl. 20.
Allerede som dreng i Winnipeg, Canada, øvede Saunders sig i de mest halsbrækkende stunts og kastede sig bl.a. ud fra taget af familiens lade med høns under armene i den tro, at han kunne flyve med deres fjer.
Men akrobatikken og gymnastikken trak i den unge Russell, og som teenager vandt han de canadiske mesterskaber i udspring og gymnastik. Han blev tilbudt stipendier fra to amerikanske universiteter, men han valgte at følge sin eventyrlyst og tog i stedet til Hollywood.
Han begyndte at optræde på film i 1940, og i ’42 udførte han et af sine store stunts i Hitchcocks Mennesker bag din ryg, hvor han i skikkelse af hovedrolleindehaveren Robert Cummings skulle springe i vandet fra en 20 meter høj bro og svømme 100 meter – iført håndjern.
Samme år blev Russell Saunders indrulleret i USA’s hær, i ’44 opnåede han amerikansk statsborgerskab og blev dekoreret af præsident Truman for sin indsats som krigskorrespondent.
Efter krigen genoptog han sin Hollywood-karriere og blev fast stand in for Gene Kelly i mange af skuespillerens store roller, bl.a. i Singin’ in the Rain og Piraterne. Og f.eks. er det Saunders, som hopper fra tagryg til tagryg og svinger i et iturevet flag i De tre musketerer (’48).
Saunders blev ofte tilbudt mere prestigefyldte jobs, f.eks. som instruktør, men afviste, og en af hans venner og kolleger, Gary Morgan, har forklaret, at Saunders »ikke var interesseret i at have med ting at gøre, som kunne forhindre ham i at have det sjovt.« CMC

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her