Læsetid: 6 min.

NEKROLOGER

8. juni 2001


Chenjerai ’Hitler’ Hunzvi, 51
*Normalt får man ved nekrologlæsning det indtryk, at kun gode mennesker dør. Denne her afskedssalut bliver anderledes ubarmhjertig, for det fortjener afdøde. Den 51-årige Chenjerai ’Hitler’ Hunzvi var på toppen af sin beskidte karriere, da han døde – angiveligt af aids.
I et behjertet forsøg på at leve op til sit selvvalgte tilnavn fra uafhængighedskrigens tid, Hitler, nåede han at blive kendt både i og udenfor Zimbabwe som lederen af de såkaldte krigsveteraner, der i over et år har terroriseret det afrikanske land med besættelser af farme, drab af og tortur på modstandere af præsident Robert Mugabe og senest angreb og afpresningsforsøg rettet mod indehavere af virksomheder heriblandt danske Dandy.
Hvad Hunzvi har brugt sit liv på før sin berømmelse, er der modstridende beretninger om. Han er flere gange blevet taget i at lyve bl.a. om sin betydning under krigen mod Ian Smiths hvide styre. Ifølge nogle kilder blev han som 16-årig arresteret og fængslet for at deltage i uafhængighedenskrigen. Efter sin løsladelse kom han til Zambia, hvor han blev vurderet som begavet og derfor sendt til Rumænien og senere Polen for at få en uddannelse som læge. I 1990 vendte han tilbage til Zimbabwe og åbnede en lægeklinik i udkanten af hovedstaden Harare.
I 1995 udstedte Hunzvi hundredevis af lægeerklæringer på, at veteraner fra uafhængighedskrigen var blevet invalide. Med disse erklæringer i hånden begyndte veteranerne heriblandt ministre at stille krav om klækkelige kompensationer. Den effektive kampagne gjorde, at Hunzvi blev valgt til leder af organisationen for krigsveteraner i Zimbabwe. Efter talrige demonstrationer i 1997 fik veteranerne overtalt Mugabe til at udbetale erstatninger. De var af en sådan størrelse, at de ifølge nogle økonomer udløste den voksende økonomiske krise, der har hærget landet lige siden.
Hunzvi blev for alvor kendt, da han i marts 2000 med fuld støtte fra Mugabe indledte den store ’tag-selv-jordreform’. Hundredevis af farme ejede af hvide blev besat af Hunzvis håndlangere. Både hvide farmere og sorte ansatte blev overfaldet og dræbt. Hunzvi sagde ifølge The Guardian gentagne gange med glæde i stemmen »jeg er den største terrorist i Zimbabwe.« Flere vidner har identificeret Hunzvi som værende med i de bander, som har gennembanket og tortureret modstandere af Mugabe. Hans lægeklinik blev i fjor af Amnesty International kaldt ’et torturkammer.’
Hunzvi gjorde det beskidte arbejde for Mugabe før parlamentsvalget i fjor med at skræmme vælgerne, og var godt i gang med det igen op til præsidentvalget i begyndelsen af næste år. Det glædelige ved Hunzvis død er, at Mugabe nu har en skrupelløs partisoldat mindre.hai

Marie Bremont, 115
*Den franske kvinde, der menes at være verdens ældste person, er død. Hun blev 115 år gammel. Marie Bremont var optaget i Guinness book of records som verdens ældste, nulevende menneske. Hun var indehaver af en fødselsattest, der viste, at hun var født i 1886 i Maine-et-Loire i Frankrig. Hun sov stille ind på det plejehjem, som hun boede på, oplyste plejepersonalet onsdag. ritzau

Peter Ronild, 72
*Skuespilleren, forfatteren og journalisten Peter Ronild, København, er død.
Peter Ronilds alsidighed førte ham rundt om en lang række forskellige erhverv. Han indledte sin journalistiske karriere som elev på Aarhus Amtstidende og Ny Dag i Nykøbing Falster og fortsatte som uddannet journalist i 1956 på Social-Demokraten. Tre år senere blev han freelance journalist og debutrede samme år med novellesamlingen I morgen kommer Paddehatteskyen. Fem år senere udkom hans hovedværk Kroppene, hvori han registrerede hverdagens virkelighed i stedet for at kommentere den.
Senere blev han skuespiller ved Svalegangen i Århus og har medvirket i og produceret tv-dramatik og film. Et af Peter Ronilds kendte stykker tv-dramatik er Fader min fra 1974, der blev hans folkelige gennembrud.ritzau

John Hartford, 63 år
*For 35 år siden så den amerikanske singer/songwriter og virtuose multiinstrumentalist John Hartford filmen Dr. Zhivago. Og ’mødet’ med Julie Christie betog ham i den grad. »Jeg havde lyst til at drikke vandet i hendes badekar,« sagde han til vennen og kollegaen Ronnie McCoury. I stedet skrev han sangen »Gentle On My Mind«, og sikrede dermed sig selv og slægten økonomisk i adskillige følgende generationer. Den 4. juni døde han i Nashville, efter 10 års kamp med kræft.
Sangen var helt forkert. Det var Summer of Love, hippier, vestkyst-rock og alt det cannabis der kunne gro i naboens have. John Hartford var vokset op langs Mississippis bredder – han blev senere uddannet flodskipper – og spillede guitar, banjo og violin bedre end de fleste. Ikke noget der solgte i det hippe Haight Ashbury.
Selv udtrykte han det således: »Den bryder med enhver regel for sangskrivning. Den har ikke noget omkvæd, der er en banjo med – og den varer fire minutter.«
Publikum var ligeglade, og siden har sangen solgt i millioner af eksemplarer, ikke mindst takket være indspilninger af prominente kunstnere som Glenn Campbell, som først fik den på hitlisten. Siden fulgte bl.a. Hank Snow, Tammy Wynette, Waylon Jennings, Elvis Presley, Are-tha Franklin og Frank Sinatra. Så et eller andet ramte John Hartford rigtigt.
John Hartford levede på bedste vis op til den ellers noget trætte frase ’en musikernes musiker’, også kendt fra f.eks. Ry Cooder. Til det sidste rungede hans hus af jam sessions, og da han ikke længere selv kunne spille med, lyttede han, og fyldte sine yngre kolleger med charmerende løgnehistorier om livet på floden og scenen.
Selv om hans plader ikke blev sællerter på verdensplan, blev det til over 40 albums, Good Old Boys fra ’99 blev den sidste. Endvidere medvirkede han på soundtrack’et til filmen O Brother Where Art Thou. ross

Hank Ketchman, 81
*12. marts i år kunne en af Verdens mest populære avisseriefigurer, Jern-Henrik, fejrer 50 års jubilæum. Seriens skaber, Henry "Hank" King Ketchman, der sidste uge døde i sit hjem i den californiske kystby Carmel, trak sig dog tilbage i 1995, hvor tegnearbejdet blev overladt til hans assistenter.
Efter bl.a. at have arbejdet som animator på Disney-produktionerne Pinocchio og Fantasia, lancerede Ketchman i 1951 etpanel-serien Dennis The Menace – Jern-Henrik – inspireret af sin dengang lille søn, som han havde sit hyr med at få opdraget. Det blev til serien om den lille fregnede dreng, der gammelklogt udfordrer de voksnes verden repræsenteret af forældrene og den koleriske nabo Hr. Olsen. Seriens ramme var et amerikansk forstadsmiljø, og dens familievenlige, hyggelige og harmløse humor gjorde den til en verdenssucces, der også nåede Danmark. I 1993 udsendtes en Hollywood-filmatisering, og til trods for Walter Matthaus rolle som Hr. Olsen gjorde den imidlertid ikke det store indtryk.paw

Sir Harold Ridley, 94 år
*Sir Harold Ridley, der døde i alderen af 94 år, var en beskeden men indflydelsesrig militærkirurg, som vil gå ind i historien som manden, der egenhændigt – og på trods af stærk modstand fra kolleger – udviklede en revolutionerende øjenoperationsteknik mod grå stær. Indtil videre har den bevaret synet hos to hundrede millioner mennesker. Alene i år vil cirka seks millioner af de i alt syv millioner operationer mod grå stær bruge Ridleys teknik. En teknik, som han første gang udførte på St. Thomas’s Hospital i London i 1949.
Så selvom den intraoculære linse-implantation (IOL) som den hedder, og som går ud på at erstatte øjets naturlige linse med en kunstig linse, nu er blevet forfinet med mere raffinerede metoder, har Ridleys originale operation mod grå stær været den mest almindelige og effektive operation i hele verden.
Gennem erfaringer samlet i Afrika udviklede og designede Ridley kunstige linser i løbet af 1940’erne. En ung britisk pilot ved navn Gordon Cleaver fik hele 17 operationer af Ridley. Cleaver havde fået splinter fra glastaget på sit cockpit i øjnene efter at han var blevet ramt i nærkamp med en tysk Messerschmidt. Det ene øje blev reddet af Ridley, og i 1991 blev det opereret for grå stær.
Da det i 50’erne rygtedes, at Ridley udførte en ny type øjenoperationer, reagerede fagfællerne meget afvisende. Øjenkirurgien havde altid lidt under store fejlslag, og man havde meget svært ved at tro, at Ridleys metode ikke var farlig.
Men i løbet af 60’erne og 70’erne modnedes teknikken til at blive en sikker og hurtig rutineoperation, der siden hen har reddet 200 millioner mennesker fra at blive blinde.
rob

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu