Læsetid: 2 min.

Nkosi

Den 12-årige Nkosi Johnson blev et symbol for alle hivsmittede sydafrikanere
8. juni 2001

Nekrolog
Han nåede at blive 12 år. De fleste aidssmittede afrikanske børn bliver ikke mere end et par år, måske fem. Men den hvide mands aidsmedicin hjalp Nkosi Johnson til også at opleve skolen, fodbold og et besøg i Disneyland.
Mere end nogen anden person har den forældreløse Nkosi Johnson åbnet afrikanernes øjne for, hvad aids gør ved mennesker. Hvert år mister 2,8 millioner mennesker livet, og alene i Sydafrika er der 4,2 millioner smittede.
Nkosi blev verdenskendt i juli 2000, da han skulle træde op på podiet og sige et par ord til åbningsceremonien for den 13. internationale aidsconference i Durban, Sydafrika.
Dem, som har været der, siger, at det var Nkosi, der stjal billedet. Med sine små hænder holdt han om den store mikrofon og sagde: »Du kan ikke få aids, hvis du rører os, krammer os, kysser os eller holder en smittet i hånden. Sørg for os og accepter os. Vi er mennesker som alle andre... Lad være med at være bange for os.«
Han fik stående ovationer. Aids er stadig et tabu i Sydafrika, og med Nkosi som eksempel blev der åbnet op for et håb om, at smittede igen kan blive accepteret som en del af samfundet, og at aids er en del af virkeligheden, som man bliver nødt til at forholde sig til.
Født som Xolani Nkosi i den østlige del af Johannesburg i 1989, forlod hans mor ham meget tidligt, fordi hun var bange for at blive stemplet af sit samfund. Han kendte heller ikke sin far, indtil han mødte ham til moderens begravelse. Som fireårig blev Nkosi taget i pleje af Gail Johnson, som er den daglige leder af et herberg for hivsmittede, forældreløse børn.
Man regner med, at der findes 13 millioner hivsmittede børn syd for Sahara. De fleste bliver passet af bedstemødre eller tanter. Mange bliver forladt og lander på gaden. Nkosi var heldig med at finde sig en handlekraftig plejemor. Som syvårig blev Nkosi kendt som det ældste hiv-smittede barn i Afrika. Fordi de fleste børn dør, før de kommer i skolealderen, er der kun få skoler, som kan klare udfordringen. Nkosis første skole krævede, at man skulle udfylde et spørgeskema om barnets sundhedsproblemer. Gail Johnson skrev ’hiv’ i formularen. Skolen nægtede at acceptere ham. Johnson kæmpede mod myndighederne og vandt retssagen til sidst. Dommen dannede præcedens, og det var samtidig startskuddet til et langsomt holdningsskift i landets skoler. Det var – og er – stadig svært for skolerne at omgås hiv, fordi mange mødre ikke vil ud med, at deres børn er smittede, fordi de så skal sige, hvor smitten kommer fra.
Efter aidskonferencen sidste år ændrede Nkosis liv sig totalt. Han blev inviteret til at holde foredrag i USA. Donationer blev givet til Gail Johnsons hergberg, der nu hedder Nkosi’s Haven, og en tv-dokumentar viste en målløs men træt Nkosi besøge Disneyland.
I december udviklede Nkosi aids. De sidste par måneder lå han halvt i koma på et sygehus i Johannesburg. Han døde den 1. juni 2001.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu