Læsetid: 3 min.

Nordirsk fredsproces i flammer

Voldsomme sammenstød mellem protestanter og katolikker i Nordirland sætter en dæmper på håbet om at slutte fred
22. juni 2001

BELFAST – De hårdt prøvede indbyggere i Belfast oplevede onsdag de værste optøjer i årevis, da omkring 600 protestanter og katolikker stødte sammen med kampklædt politi.
Det Nordlige Belfast gik onsdag aften og nat op i et orgie af flammer og vold. Molotov-cocktails og sten fløj gennem luften, og vidner hævder, at der blev affyret mindst seks skud mod betjente og politisoldater fra Royal Ulster Constabulary (RUC), det overvejende protestantiske, nordirske politi.
Optøjerne udspringer fra en hændelse tirsdag, hvor protestanter angreb en katolsk skole med sten. Protestantiske loyalister og katolske republikanere skyder skylden på hinanden, mens RUC frygter gentagelser op til og omkring de traditionsrige, protestantiske marcher i juli.

Brandbomber og sten
Onsdag eftermiddag lød startskuddet til, hvad der betegnes som de værste nordirske optøjer i årevis. Omkring 600 loyalister og republikanere kom i voldsomme kampe med hinanden og RUC, der lagde sig imellem. Veje blev lukket, da folk begyndte at bygge barrikader, og selv børn tog del i kampene, hvor op mod 110 brandbomber haglede ned over betjenene og omdannede gadebilledet til et brændende inferno.
En solid regn af sten og flasker blandede sig med flammehavet, og enkelte britiske medier peger på, at der ligeledes blev kastet med syre – og malerbomber.
Selv en gravemaskine blev taget i brug, da uromagere stjal den og kørte mod en politikæde.
Fem betjente måtte i løbet af aftenen en tur på hospitalet, og da man forsøgte at køre de sårede politifolk væk, kastede loyalister molotovcocktails efter ambulancerne.

Pistolskud
Forlydender om at der blev affyret pistolskud fra både katolikker og protestanter er mere rystende end overraskende. RUC svarede igen med nye, kontroversielle plastickugler. Brugen af disse nye kugler har ført til protester fra flere fronter.
Allan McQuillan fra RUC sagde: »Jeg mener, vi affyrede otte skud, og vi er sikre på, at vi ramte fire personer. Der blev kastet 110 brandbomber mod os, og vi brugte kun otte plastickugler.«
Sikkerhedsministeren for Nordirland, Jane Kennedy, kaldte optøjerne for sygelige og udtalte: »Befolkningen i Belfast bliver nødt til at beslutte, hvilket slags samfund de vil leve i. Et sted, hvor forskellige traditioner lever sammen, eller et sted hvor unge bøller får lov til at lave optøjer, sikkerhedsstyrkerne udsættes for ondskabsfulde angreb, og børn ikke kan gå i skole.«

Skole angrebet med sten
Skolebørn er et vigtigt aspekt i disse optøjer. Problemerne startede allerede tirsdag på Catholic Holy Cross Primary School, en katolsk skole, der ligger på grænsen mellem et republikansk og et loyalistisk beboelseskvarter.
Her angreb loyalister med sten tirsdag eftermiddag børn og forældre, der var på vej hjem. Skolelederen Anne Tanney sagde onsdag aften: »Sekteriske og territoriale følelser er fremtrædende og hele atmosfæren i Nordbelfast er meget vanskelig i øjeblikket. Det bliver vi ofre for.«
Problemerne startede igen onsdag, da loyalister angreb et katolsk hjem med en rørbombe. Et skur blev raseret, men der skete ingen personskade. De to beboere, som var hjemme, undslap attentatet og måtte behandles for chock.
Torsdag lagde RUC en jernring omkring området, så børnene kunne komme i skole. Forældre prøvede at få deres børn til undervisning, mens loyalister dannede kæder for at forhindre katolikkerne i at komme ind på området.

Beskyldningerne flyver
Gerry Kelly, lokalpolitiker for IRA’s politiske gren Sinn Fein, beskyldte den rabiate loyalistiske gruppering Ulster Defence Association for bombeangrebet og udtalte rasende:
»Loyalister har i de seneste dage angrebet skolebørn og forældre. Bombeattentatet i dag var mordforsøg.«
Loyalisterne svarer igen med beskyldninger om, at republikanere har angrebet protestantiske hjem. Fred Cobain, medlem af det ledende parti i det nordirske parlament UUP (Ulster Unionist Party), beskylder republikanerne for at belejre protestantiske hjem.
»Det er republikanere, der kører en vedvarende kampagne for at forstærke sekteriske spændinger,« sagde han onsdag.

Mere vold?
RUC tager sammenstødene onsdag mere alvorligt end de årligt tilbagevendende optøjer omkring de loyalistiske marcher i Drumcree, Portadown. Marcherne foregår fra den 8. juli og man har nu en situation, hvor det moderate loyalistiske parti i Nordirland, UUP, netop har tabt valget til det langt mere højreorienterede og antikatolske DUP (Democratic Unionist Party). DUP er ledet af den kontroversielle Ian Paisley, der er en svoren fjende af alt irsk og katolsk.
Lederen af UUP og af det nordirske parlament, David Trimble, har udtalt, at han træder tilbage som First Minister, hvis IRA ikke er begyndt at aflevere deres våben den 1. juli. Der er ni dage til, og IRA har meddelt, at de ikke bøjer sig for protestantiske ultimatummer.
Polariseringen lader til at vokse, så at håbe på at volden stopper, for at fredsprocessen igen kan komme op og køre, vil desværre nok kunne betegnes som naivt.

*Tom Carstensen er freelancejournalist, bosat i Nordirland

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her