Læsetid: 4 min.

En ny planet at bo på

Det plejede at være amerikanerne og en gang imellem russerne, der kunne det dér med mænd på månen og krible-krabledingenoter på Mars. Nu vil briterne også være med
25. juni 2001

Ud og se
LEICESTER – Charles Darwin hittede på udviklingsteorien, da han sejlede rundt med det gode skib Beagle. Nu vil Storbritannien gøre ham kunsten efter med rumsonden Beagle 2.
Den lille, nuser sag på kun 30 kilo skal efter planen sendes til Mars i juni 2003 for at lande på den røde planet til jul samme år. Planen har tiltrukket enorm interesse også fra helt og aldeles uvidenskabeligt hold. For eksempel skal Blur komponere et stykke musik, som skal spilles af Beagle 2, når den er landet for at signalere, at landingen er gået fint. Beagle 2 skal svæve ned mod Mars’ overflade i faldskærm og lande skærmet af tre kæmpe-luftballoner, som skal tage stødet, så den lille sonde ikke slår sig i stykker.
Som om det ikke var nok, så har britisk kunstlivs enfant terrible Damien Hirst fået i opdrag at male et af sine kendte prik-billeder, som skal om bord på Beagle 2. Det skal bruges til at kalibrere kameraer og instrumenter.
Parallellen til Darwin siger noget om ambitionsniveauet. Beagle 2 skal ud at kigge på Mars, tage prøver og analysere for at hjælpe med at finde ud af, om der er eller har været noget, der kan siges at udgøre ’liv’ på Mars.
»Beagle 2 skal udforske spørgsmålet om evolution på en planet, der ligger væk fra os selv,« siger Alan Wells, der leder Leicester Universitets rumcenter, hvor Beagle 2’s instrumenter styres fra.

Et andet sted at te sig
Men hensigten strækker langt videre end nørd-agtige fantasier om kloder og planeter eller nysgerrighedsdrevet videnskab for viderekomne. I det mindste, hvis man spørger professor Wells.
Han synes, at den højere mening med at fare rundt ude i rummet simpelt hen er at finde et andet sted for mennesker at bo, hvis det nu skulle gå forfærdelig galt med os her på planet Jorden.
»Som helt ung forsker tog jeg til USA, hvor jeg arbejdede sammen med en ingeniør, der spurgte mig, om jeg egentlig havde tænkt over, hvorfor vi har behov for denne her viden,« fortæller Alan Wells.
Wells svarede forsigtigt ’økonomi?’ på spørgsmålet men fik det svar fra sin seniorkollega, at ’nej, vi har brug for at forlade denne planet. Vi har brug for denne teknologi til at flytte den menneskelige race et andet sted hen’.
»Det var i 70’erne men det, han sagde, har aldrig helt forladt mig,« siger Alan Wells.

Skrækscenarier
Wells hører til den efterhånden store kreds af bekymrede videnskabsmænd. Og hans felt – rumforskning – fører måske naturligt nok til den konklusion, at når menneskeheden har téet sig så tåbeligt her på stedet, ja så må vi finde et andet sted at té os.
»Der er masser af ting, der peger på, at jorden ikke er i stand til at opretholde liv i det uendelige. Der er tale om mange generationer, men vi er jo afhængige af brændstof og energi, som kommer fra inde i jorden. Det er tydeligvis en begrænset ressource. Og så er der den globale opvarmningsproces, og forbruget af energi vokser – især i USA,« siger Wells.
Rent bortset fra økologiske katastrofer er der også den mulighed, at Jorden vil blive ramt af en asteroid med helt uberegnelige konsekvenser til følge.
»Der er adskillige skrækscenarier, som giver motiver til at finde en måde for menneskeheden at etablere sig på i et andet miljø, hvis vi kan finde ud af hvordan. Jeg mener, at disse motiver er seriøse, og det stærke overlevelsesinstinkt, som menneskene har, vil føre os til at gøre det,« siger Alan Wells.

Alle stjerner kortlægges
Men er det overhovedet realistisk at forestille sig mulighederne for ikke bare mikrobe-liv, men noget så komplekst som menneskeliv på en anden planet? Selv om man finder betingelser for liv – eller spor af betingelser for liv – på Mars, kan mennesker jo ikke bo der?
»Hvis vi finder, at der er eller har været en forplantningsproces på Mars, er spørgsmålet – hvor ellers?,« siger Wells.
»Solen er kun en af 100 millioner stjerner i vores galakse«, siger han.
»Logisk set med sådan en bred vifte burde det være muligt (at finde livsbetingelser, red.). Faktisk er det ikke længere et spørgsmål om ’hvorvidt’, men formentlig et statistisk spørgsmål. Når der er 100 millioner stjerner i den lokale galakse, må en del ligne solen. En del vil have planetsystemer. Nogle vil befinde sig omkring den rigtige distance fra solen og have den rigtige masse.«
Der er planer om at kortlægge alle stjernerne i galaksen med henblik på at finde ud af, hvor sådanne solsystemer måtte befinde sig. Det er en del af et projekt under det Europæiske Rumagentur, Gaia.
»Gaias mission er at kortlægge galaksen. Vi skal ud og rende rundt med et teleskop,« som Alan Wells udtrykker det.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

nogle betragtninger om at hhv. bemandede / ubemandede fly eller rumraketter; hvja hhv. helium / brint ballonner, hæves til en starthøjde på 5km-15km,
og at sådanne ballonner også kan bruges som tv-sende / modtage master

Beagle 1 var til almindelig orientering vores salige "Beagle Bølle", alias Puma's Koala Cooper, ægte søn af Daragoj Boomerang og Fladballes Koala Doll ...

Går Vici igen?

og fri helium, til dem med store ballonner?

http://www.youtube.com/watch?v=7miMBjumBPk