Læsetid: 7 min.

Operation Storm tur-retur

Titusindvis af serbere er tilbage i det Krajina, kroatiske styrker jog dem bort fra i 1995. Regeringen i Zagreb har erklæret, at den vil tage godt imod dem. Men stærke kræfter arbejder imod
29. juni 2001

KNIN, KROATIEN – Det vil være synd at sige, at stemningen er hjertelig, da den kroatiske politibetjent Bozo Anic-Antic træder ind i sin gamle lejlighed i det centrale Knin sammen med et par skulderbrede kolleger.
Lejligheden har været Bozos i de seneste par år – han købte den på det illegale marked, der handler med flygtede serberes ejendom. Men nu har Knins boligkommission besluttet, at Bozo skal rydde lejligheden og overlade den til dens retmæssige beboer fra før Operation Storm i 1995 – den serbiske snedker Simo Bura.
Afgørelsen er historisk – det er første gang, at bolig-kommissionen i Knin giver en lejlighed tilbage til dens tidligere serbiske beboer. En afgørelse, der blev hjulpet af, at Bozo tilsyneladende ikke brugte lejligheden. Den var sparsomt møbleret, og det eneste tøj, der hang i den, var hans politiuniform.
Men for de ca. 8.000 serbere i Knin var det en afgørende dag – et tegn på, at den nye regering i Zagreb måske mener det alvorligt, når den siger, at den vil forsøge at overvinde alle hindringer for serbernes tilbagevenden. Hvilket igen er en afgørende betingelse for Kroatiens tilknytning til EU. Disse perspektiver går hen over hovedet på Bozo Anic-Antic. Han er kommet for at hente sin uniform og sin sofa, forsøger vredt – men forgæves – at vride håndtaget af fordøren og slutter med at forlange penge, fordi han har malet væggene. Simo Bura holder hovedet koldt og svarer høfligt afvisende på disse provokationer. For ham er det en festdag – en succesrig afslutning på fem års kamp.
Kroatiske bosættere
Men for de fleste af de 30.000 serbere, der er vendt tilbage til Krajina, går det ikke så ’nemt’.
Radojka Biserko, en ca. 50-årig arbejdsløs jordemoder, bor stadig med sin mand, to børn og svigermor i spartansk indrettede værelser i et brandhærget hus i Knins udkant. Familiens hjem, en villa i det centrale Knin, er overtaget af en kroatisk flygtningefamilie fra det centrale Bosnien.
»Vi har været udsat for en lang række obstruktioner. Tre gange meddelte bolig-kommissionen, at vores an-søgning om at få huset igen var ’blevet væk’. Vi tog sagen til retten, men den afviste sagen som ’uløselig’. Først sidste år anerkendte boligkommissionen, at huset var vores. Men samtidig tilføjede den, at vi ikke kunne få huset igen, før den bosnisk-kroatiske familie er flyttet,« fortæller Radojka Biserko.
Den bosnisk-kroatiske familie kan – i henhold til den kroatiske lovgivning – ikke smides ud, før anden passende bolig er fundet. Og det er svært i Knin.
»Mens vi bor fire mennesker i et rum og må rede op i køkkenet, kan en anden familie bo i vores hus i årevis uden at betale husleje,« siger Ra-dojka Biserko.
Også det sidste er Radojka Biserko vred over. Pengene er små i familien.
Både hun og manden er uden job – som næsten samtlige hjemvendte serbere i byen.
»Jeg har arbejdet på byens hospital som jordemoder i 22 år og gik op og spurgte, om jeg kunne få mit gamle job tilbage. Lederen af fødeafdelingen sagde, at de mangler jordemodere, men at de af politiske årsager ikke måtte ansætte serbere.«
Landsby i ruiner
Veseljka og Zvetomir, et serbisk ægtepar i 70’erne, har andre problemer. De har ganske vist fået deres hjem i landsbyen Djeverske uden for Knin tilbage. Det er alligevel så langt ude i det stenede, busk-bevoksede landskab, at »kun serbere og slanger vil bo der«, som et lokalt kroatisk mundheld siger.
Men gården ligger hen som en røgsværtet ruin, lige som resten af landsbyen. Den særlige Balkan-blanding af eksplosiver og brændbar væske, der kan nære ilden i dagevis, har været i brug her – anvendt af kroatiske styrker som en »endelig løsning« på Krajinas århundredgamle serber-problem.
Så Veselja og Zvetomir har – siden de kom hjem for tre år siden – boet i den nødtørftigt istandsatte garage med komfuret, sengen og de få ejendele, de har. Fugten slår tydeligt igennem betonvæggene. »Det er ikke så galt om sommeren,« siger Veselja.
Krigen har splittet familien – de to sønner, datteren og de fem børnebørn bor enten i Beograd, andre steder i Serbien eller ved Den Dalmatiske Kyst.
»Det værste er at undvære børnene,« siger Veselja, mens hun viser fotos frem. Her må hun tørre øjnene.
Men Veselja og Zvetomir ville hjem til det sted, hvor de engang drev en købmandsforretning, en lille cafe, lavede vin og holdt fem køer. Et par udbrændte biler på gårdspladsen vidner om et tidligere liv i relativ velstand.
Parret håber at få støtte fra de kroatiske myndigheder til at indrette en lille lejlighed i baghuset, der er sluppet billigere fra ødelæggelserne. Men det er en langsom proces og formentlig forgæves: Støtte til genopbygning er så godt som udelukkende givet til kroatiske familier. Og den gives ikke, når det er den kroatiske hær, der har stået for ødelæggelserne.
»Skriv nu smukt om vores landsby, så folk kommer hjem igen,« siger Veselja, da hun tager min hånd til afsked. Hun savner selskab, især om vinteren. Kun 15 serbere, alle gamle, er vendt tilbage til Djeverske.
Det er landsbyer som Djeverske, som Kirsten Nielsen, projektmanager i Dansk Flygtningehjælp i Knin, gerne vil hjælpe med støtte til genopbygning og til at sætte en lokal produktion i gang.
»Der er talrige sådanne landsbyer, der kun er befolket af gamle mennesker, som er kommet hjem for at dø. Får vi ikke noget lokal produktion i gang, kommer de unge familier ikke tilbage – og så er disse serbiske landsbyer væk om ti år,« siger hun.
Der er to store hindringer, mener Kirsten Nielsen. Den ene er kroatisk obstruktion – især på det lokale plan er der mange, som nødigt ser nyt liv i serbiske landsbyer. Den anden hindring er, at det er svært at skaffe internationale penge til genopbygningsprojekter i Kroatien – især fra den største donor: EU.
»Donorerne trapper ned. Og det på et tidspunkt, hvor der sidder en fornuftig regering i Zagreb, og vi faktisk har mulighed for at spole den etniske rensning i Krajina tilbage,« siger hun.

’Tjetnikker’ retur
I de beskedne lokaler på Knins hovedstrøg, hvor Kroatiske Krigsinvalider fra Fædrelandskrigen har til huse, udtrykkes modstanden mod serbernes tilbagevenden uden omsvøb.
»Tjetnikkerne (nedsættende ord om serbere, red.) vender tilbage under international beskyttelse. Der er nu lige så mange serbere som kroater i Knin. Det er, som om krigen ikke havde fundet sted. Efter 50 år vil tjetnikkerne starte en ny krig,« mener Ivan Baric, leder af krigsinvalidernes organisation. Det officielle Kroatien stiller sig i ord yderst velvillig over for serbernes tilbagevenden, men ifølge både internationale og lokale organisationer kniber det med at føre politikken ud i livet lokalt.
»Der er sket ændringer til det bedre. Vi har fået en regering i Zagreb, der siger alle de rigtige ting og også vedtager nogle gode love. Men de lokale magthavere i Knin er de samme – HDZ, Franjo Tudj-mans højrenationalistiske parti,« siger Olga Simic, kroat og formand for den lokale afdeling af Helsinki-komitéen.
»Der er talrige måder at obstruere på, og HDZ kender dem allesammen. Politi, der ikke gennemtvinger lovene, når det går ud over kroater. Retssystemet, der kan arbejde uendeligt langsomt. Den offentlige sektor, der ikke ansætter fuldt kvalificerede serbere,« mener Olga Simic.
»Især de 8.000 kroatiske flygtninge fra Bosnien, som nu bor i Knin-området, bruges som et redskab til at holde serberne ude. I halvdelen af alle besatte huse bor der nu bosniske kroater. Mange har flere boliger. De har stor politisk indflydelse i regionen og er tilsyneladende urørlige. Og regeringen i Zagreb er svækket af intern splittelse og ikke for alvor besluttet på at sætte hårdt mod hårdt.«
At Simo Bura overhovedet fik sin lejlighed igen er et af de små tegn, der gør, at Knins serbiske samfund vejrer bedre tider. Det nylige lokalvalg, hvor serberne fik seks af 17 pladser i byrådet, er et andet.
»Tingene bliver gradvist bedre, men det går langsomt,« siger Ratko Gajica, advokat og formand for Serbisk Demokratisk Forum i Knin. »Vi har fået en ny regering i Zagreb, og det er godt. Men der er to problemer: Heller ikke denne regering ønsker, at et stort antal serbere skal vende tilbage. Og der er ingen politiske kræfter i Kroatien, der kan tjene på at involvere sig i serbernes problemer. Et stærkt, vedvarende interna-tionalt pres er nødvendigt, hvis der skal ske noget.«

FAKTA
Knin som krigsskueplads
*Knin spillede en vigtig rolle i Jugoslaviens sammenbrud. Den blev hovedstad i Den Serbiske Republik Krajina, efter at byens radikale serbere havde overtaget kontrollen – stærkt tilskyndet af præsident Milosevic.
nKnins rolle som hovedstad varede fire år, før en kroatisk mod-offensiv, Operation Storm, i august 1995 fordrev ca. 200.000 serbiske indbyggere fra Krajina. Under Operation Storm blev talrige serbiske huse – og hele landsbyer – brændt af eller sprængt i luften. Flere massegrave er fundet og er ved at blive undersøgt, og de første kroatiske officerer står anklaget for krigsforbrydelser.
*Under præsident Tudjman modarbejdede Kroatien i praksis den serbiske befolknings tilbagevenden til Krajina, men siden januar 2000, da en ny præsident og en ny regering blev valgt, har Kroatien stillet sig mere velvillig. Ifølge tal fra FN vides 30.000 serbere at være tilbage i Krajina, mens yderligere 16.000 har udfyldt de nødvendige papirer. I Knin udgør serberne nu knap halvdelen af de 20.000 indbyggere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu