Læsetid: 4 min.

Peruanerne kan vælge mellem pest og kolera

Ved morgendagens valg til præsident-posten kan peruanerne vælge mellem en kandidat anklaget for korruption og en anden ombrust af skandaler
2. juni 2001

LIMA – Det tegner til dødt løb i anden og afgørende valgrunde i det peruanske præsidentvalg, som finder sted i morgen, søndag.
Ifølge den sidste opinionsundersøgelse, som må offentliggøres inden valget, står den indiansk fødte Alejandro Toledo til 52 procent af stemmerne mod 48 procent til
Alan García. Toledo var længe storfavorit. Men efter en tv-debat forrige uge, hvor García brillerede med sine retoriske evner, er afstanden mellem de to svundet ind.
For mange peruanere er valget mellem den korruptionsanklagede Alan García – som er medlem af den socialdemokratiske internationale – og den skandaleombruste Alejandro Toledo et valg mellem pest og kolera.
Alan García regerede Peru fra 1985 til 1990 og efterlod landet i syndigt økonomisk kaos med hyperinflation på 7.500 procent og en blodig borgerkrig. Han tilbragte 1990’erne i eksil i Colombia med endnu uafklarede korruptionsskandaler hængende over hovedet. Samtidig beskyldes han for medvirken til folkemord, idet han dækkede over 1.500 drab begået af hær og politi under sit styre.
Alejandro Toledo, som førte an i modstanden mod den tidligere autokratiske leder Fujimori, har sat en stor del af den folkelige velvilje over styr ved en adfærd, mange opfatter som løgnagtig og moralsk anløben. Der er rejst tvivl om hans brug af midler til valgkampagnen, og han beskyldes for kokainmisbrug og luderbesøg. Han vil endvidere ikke underkaste sig en DNA-test for at afklare en faderskabssag.

Sæbeopera
Som i en sæbeopera er overraskelserne og mudderkastningen taget til under valgkampens sidste del. Under et folkeligt møde i den nordlige by Piura mandag aften søgte moderen til Tole-dos formodede uægte barn at bevæge sig frem til valgtribunen, hvor han holdt tale. Det lykkedes for Toledo at forlade scenen uden en direkte konfrontation med den ophidsede kvinde.
Samtidig påstår en læge, som har behandlet Alan García i 1979, at denne lider af manio-depressivitet. García hævder selv, at han opsøgte lægen, da han var under et forståeligt chok ved sin daværende partileders død.
Alan Garcías tidligere indenrigsminister og højre hånd er endvidere under anklage for uretmæssig berigelse under Garcías styre. García skulle selv have skjult, at han har en lejlighed til mange millioner kroner i Paris.
Politisk er de to kandidater ikke langt fra hinanden. Begge taler om jobskabelse, decentralisering, forbedring af lærerlønninger og oprettelse af en bank, der skal sikre kreditter til bønderne.
Toledo vil, »når økonomien tillader det,« nedsætte momsen og en såkaldt solidaritetsskat. García vil sænke afgifter p å elektricitet og telefon og priserne p å medicin. Endvidere vil han genforhandle vilkårene for tilbagebetalingen af Perus udlandsgæld.
Begge kandidater støtter oprettelsen af en Sandhedskommission, som ventes nedsat til august. García anses dog at være mere skeptisk over for kommissionen. Den skal undersøge ansvaret for de 30.000 døde under den beskidte krig mod venstre-orienterede guerillær i 1980’erne og 1990’erne, det vil sige også i løbet af den periode, hvor García var ved magten.
Alejandro Toledo har bedt vælgerne lade »tvivlen komme ham til gode.« Han hentyder herved til, at García allerede een gang har været ved magten med katastrofale resultater til følge. Alan García har på sin side vedkendt sig fortidens fejl. Samtidig slår han på sin statsmandserfaring over for den politisk uerfarne Toledo. Frem til valget sidste år førte Toledo en relativ anonym tilværelse som økonomisk rådgiver.
Valgdeltagelse er obligatorisk i Peru. 21 procent af vælgerne satser angiveligt på at stemme blankt. Journalisten Álvaro Llosa, søn af forfatteren Mario Vargas Llosas, fører en energisk kampagne for at få folk til at stemme blankt eller ugyldigt. Mange blanke stemmer skulle ifølge Álvaro Llosa give et svagere mandat og derved en mere konsensussøgende præsident.

Demokratisering
Præsidentvalget er en vigtig etape i Perus langsomme demokratisering. Kontrasten er stor i forhold til forrige år, da Perus daværende præsident gennem 10 år, Alberto Fujimori, søgte et tredje genvalg i strid med landets forfatning, der kun tillader to præsidentperioder i træk. De udenlandske valgobservatører udvandrede dengang i protest mod valgets svindel-agtige forløb. Hvor Fujimori i fjor dominerede de syv ikke-betalings-tv-kanaler og systematisk brugte statslige ressourcer på sin valgkampagne, sikrer præsident Valentín Paniaguas overgangsregering i dag anderledes lige muligheder for kandidaterne.
Efter valget forestår et stort arbejde med at rydde op efter det mafiaagtige styre under tidligere præsident Alberto Fujimoris og hans sikkerhedschef Vladimiro Montesinos, som begge er flygtet fra landet. Hver dag bringes nye afsløringer af det tidligere regimes magtfuldkommenhed og korruption. 18 generaler er fængslet, men endnu sidder mange af Fujimori og Montesinos folk højt på strå i hær, medier og dommerstand. Senest er Fujimori blevet sat i direkte forbindelse med Barrios Altos-massakren i 1991, der krævede 15 civile ofre. Statsadvokaten vil nu kræve ham udleveret fra hans selvvalgte eksil i Japan.

*Niels Boel er journalist og arbejder for U-landsorganisationen Ibis i Sydamerika.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her