Læsetid: 5 min.

Præsidentens morgengymnastik

Mexicos præsident Vicente Fox har alvorlige problemer med økonomien og zapatisterne, men han har også et middel mod den voksende kritik
1. juni 2001

Mexicos præsident Vicente Fox er i den sidste måneds tid blevet kraftigt kritiseret for sin mangel på realisme i den økonomiske politik, for overoptimisme, for ikke at håndtere konflikten i Chiapas på en ordentlig måde og for at være mere koncentreret om at sikre sig gode opinionstal end om at løse landets mange problemer. Men det er der åbenbart råd for. I sit faste radioprogram Fox en vivo, Fox contigo (Fox live, Fox med dig), der bliver sendt direkte, sagde Fox forrige lørdag, at han hver morgen laver gymnastik og andre øvelser, »og tro mig, man klarer forstyrrelser, man bliver tolerant, kritikken glider af på én og man føler tillid til sig selv og klarer dagen.«
På baggrund af den seneste tids udvikling er det muligt, at Fox får brug for denne metode, der ganske vist næppe vil fjerne det bjerg af problemer, der tårner sig op for den dynamiske, konservative præsident, den første der ikke tilhører det evige regeringsparti PRI, som styrede landet i 71 år indtil den 1. december sidste år. Og metoden vil sikkert heller ikke hjælpe på hans troværdighed, der begynder at få de første skår, efter at han de første fem måneder i embedet praktisk taget red på en bølge af popularitet.
Den økonomiske nedtur, Fox længe har valgt at overse trods gentagne advarsler fra ind- og udland, er nu for alvor ved at slå igennem. I de første fem måneder af Fox’ regering har 255.000 mistet deres arbejde, ifølge en intern rapport fra Arbejdsministeriet. Det er langt til valgløftet om at skabe 1,3 million nye job om året – et løfte Fox modificerede til 700.000 efter sin tiltrædelse, samtidig med at han korrigerede sit løfte om en økonomisk vækst i 2001 på syv procent til 4,5 procent – igen nedkorrigeret til tre procent i begyndelsen af maj.
»Vi ved endnu ikke, om vi har nået bunden, eller om dette vil fortsætte, men det er en kendsgerning, at økonomien falder,« indrømmede finansminister Francisco Gil for nylig, blandt andet med henvisning til, at industriproduktionen ifølge det statistiske departement INEGI siden nytår er faldet med fire procent. Bilfabrikkerne har indført arbejdsfrie perioder, hvor man har droppet nogle af arbejdsskiftene, og arbejderne enten er hjemsendt eller bliver beskæftiget med almindelig vedligeholdelser til en basisløn. Mindst 20.000 arbejdere er ramt, fordi bilsalget er faldet med fem-syv procent. To store fabrikanter af bildæk har lukket deres fabrikker og fyret 2.152 ansatte.
Samtidig gennemfører regeringen de lovede beskæringer af den offentlige sektor, som indebærer fyring eller førtidspensionering af 200.000 offentligt ansatte i år. Desuden har Fox lagt op til en indskrænkning af mexicanernes købekraft med et lovforslag om at indføre 15 procent moms på alle varer, også de varer, der hidtil har været fritaget for moms – fødevarer, medicin og bøger. En heftig modstand mod momsen, bl.a. fra mexicanske forfatteres side, og problemer med at skaffe flertal for loven i kongressen har foreløbig fået regeringen til udsætte den formelle fremlæggelse i kongressen til engang i juni.
Modsætningen mellem den krisesituation, mexicanerne oplever på deres krop, og præsidentens optimisme er med til at svække tilliden til ham, selv om han stadig har høje opinionstal. 63 procent mener således, at han gør det godt. Det er usædvanlig fint for en mexicansk præsident. Spørgsmålet er så, hvor længe det varer.

Fox står nemlig med en lang række andre problemer, hvis løsning han ikke er kommet nærmere. Det vigtigste af dem er konflikten i den sydlige delstat Chiapas. I marts var det tæt på, at en egentlig fredsproces kunne genoptages efter fem års pause. De zapatistiske oprørskommandanters karavane til Mexico By, der kulminerede med, at de fik lov til at komme ind i Forbundskongressen, hvor den lille, spinkle Comandante Esther holdt en stærkt forsonlig tale.
Fox havde under stor opmærksomhed støttet zapatisternes march. Han sagde udtrykkeligt, at han støttede deres krav om at gøre et lovforslag, som blev udarbejdet af Kongressens Freds- og Forsoningskommission COCOPA i 1996 efter langvarige forhandlinger med zapatisterne, til lov. Zapatisterne blev i Mexico By og udnævnte en talsmand, der skulle forhandle punkterne i et forhandlingsforløb og en endelig fredsaftale med regeringen.
Så gik det pudselig stærkt. Et flertal i Kongressen bestående af Fox’ højrekatolske parti PAN og det tidligere regeringsparti PRI udarbejdede i april en amputeret version af COCOPA’s forslag og hastede det igennem Kongressens to kamre.
Zapatisterne, Det Nationale Indianerråd, en lang række organisationer og enkeltpersoner, deriblandt Fox’ særlige rådgiver i indianske spørgsmål, Xóchitl Gálvez, kritiserede den nye lov for at være utilstrækkelig og for at være en skændsel for Kongressen, al den stund det oprindelige forslag var udarbejdet af en kongreskommission efter lange og grundige forhandlinger med zapatisterne. Zapatisterne reagerede stærkt kritisk og afbrød enhver dialog med regeringen.

Den amputerede lov mangler flere af de centrale punkter i det oprindelige forslag. Loven garanterer ikke de indfødte folks ret til selvbestemmelse inden for rammerne af den mexicanske union, der lægges ikke op til en kommunalreform, der klart definerer det lokale selvstyre. Indfødte lokalsamfund og folkeslag (der er 56 indianske folk i Mexico, omfattende 10-15 millioner mennesker) bliver ikke anerkendt som juridiske subjekter. Råderetten over ressourcerne i de områder, de indfødte folk bebor, anerkendes eller defineres ikke. Retten til at vælge myndigheder efter indiansk tradition og normer anerkendes ikke. Retten til at råde over egne medier garanteres ikke. Loven giver mulighed for at skabe institutioner udefra til at tage sig af indianernes sager, nærmest en kopi af PRI-tidens paternalistiske institutioner, der betragtede indianerne som genstande.
Fox’ troværdighed står alvorligt på spil, hvis han ikke løser Chiapas-knuden hurtigt. Og det bliver svært, for både hans eget parti PAN og store dele af oppositionen, især PRI, er indstillet på at jorde den uortodokse præsident, der adskillige gange har handlet på tværs af partierne og især lagt sig ud med sine egne.
Hvis den økonomiske krise forstærkes – hvad der er det mest sandsynlige, også at dømme efter den begyndende frygt i Wall Street for en ny mexicansk krise i stil med Tequila-effekten 1994-95 – får Fox det uhyre vanskeligt. Den sociale uro vil sandsynligvis tage til i takt med arbejdsløsheden, kriminaliteten – der i forvejen er et stort problem – vil brede sig yderligere, også narkotrafikken, som det ikke er lykkedes at få under kontrol. I værste fald kan Fox ende i et politisk tomrum uden større muligheder for at handle. Det vil afslutte hans rolle, der af den mexicanske forfatter Carlos Fuentes er blevet defineret som en præsident, der skal sikre overgangen til demokrati. Så vil nok så megen morgengymnastik næppe hjælpe.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu