Læsetid: 3 min.

Putin på kompromiskurs

Kreml er klar til en blød landing på et topmøde, der er vigtigere for Vladimir Putin end for George W. Bush
15. juni 2001

Ruslands kurs
Der er lagt op til kompromis snarere end konfrontation, når Ruslands præsident Vladimir Putin og USA’s leder George W. Bush i morgen mødes i Slovenien.
Der er tunge sikkerhedspolitiske emner på dagsordenen – herunder USA’s planer om et nationalt missilforsvar og den kommende udvidelse af NATO i Central- og Østeuropa.
Men det vil formentlig være småt med de håndgribelige resultater fra et topmøde, der dog har stor symbolsk og psykologisk betydning, sær-ligt for Putin.
»Putin har været meget ivrig efter at få dette møde i stand, og det er derfor ikke sandsynligt, at han vil lægge op til konfrontation med Bush,« siger Pavel Bajev, se-niorforsker ved Institut for Fredsforskning i Oslo, til Information.
»Han vil vise mere fleksibilitet, end de skarpe udtalelser fra nogle af hans ministre har ladet ane.«

Opsat på at møde Bush
Putin, som har besøgt 30 lande, siden han vandt præsidentvalget i marts 2000, har i månedsvis været opsat på at få et møde med den amerikanske præsident i stand, men Bush-administrationen har holdt igen, mens den har prøvet at få sin Ruslandspolitik på plads.
Kreml har været synligt utilpas ved den nye amerikanske administrations kølige attitude, og det gensidige forhold nåede et lavpunkt tidligere på året, da landene udviste en række af hinandens diplomater efter en større spionskandale.
Amerikanernes nedprioritering af forbindelserne afspejler Ruslands deroute fra supermagt med globale ambitioner til kriseramt regional stormagt med ondt i selvforståelsen.
Mens Bush står i spidsen for den eneste tilbageværende supermagt og har førertrøjen i NATO-samarbejdet, er Putin nok leder af verdens næstmægtigste atommagt, men han står samtidig overfor kolossale økonomiske og sociale problemer, der svækker hans sikkerheds- og udenrigspolitiske råderum.
Den amerikanske udenrigspolitiske offensiv for at samle støtte bag ideen om et raketskjold har stjålet overskrifterne på Bush’ hidtidige Europa-rejse, men det kan vise sig at være en mindre alvorlig kamel for russerne at sluge end NATO-udvidelsen mod øst, mener Bajev.

Raketskjold og NATO
»Med hensyn til missilskjoldet vil topmødet ikke bringe et gennembrud. På den anden side vil Rusland formentlig lade forstå, at raketskjoldet ikke er et principspørgsmål, men noget man kan forhandle om,« siger han.
Flere vægtige amerikanske iagttagere, såsom Ruslands-eksperten, tidligere vice-udenrigsminister Strobe Talbott, vurderer også, at Mo-skva er klar til at acceptere ihvertfald dele af det amerikanske missilforsvars-projekt.
Spørgsmålet om en udvidelse af NATO i Østeuropa er langt mere betændt for den russiske ledelse.
»NATO-udvidelsen kan muligvis udvikle sig til en egentlig krise. Det er mere synligt, og det er nærmere forestående. NATO kan optage medlemmer i en relativ nær fremtid, mens konsekvenserne af et missilskjold ligger år fremme i tiden,« siger Bajev.
Det er særligt muligheden for, at en eller flere af de bal-tiske stater vil blive inviteret inden for i varmen af NATO allerede næste år, som ophidser sindene i Moskva.
Det kan give ny luft under vingerne for russiske kritikere af USA og NATO. Det har ikke skortet på skarpe udtalelser om USA’s globale dominans fra centrale figurer i Putins bagland såsom forsvarsminister Sergej Ivanov. Rusland har også til USA’s irritation været med til at promovere ideen om en ’multipolær’ verden, og søgt et nærmere samarbejde med blandt andet Kina. Kinas præsident Jiang Zemin forventes til Moskva i juli, hvor der skal underskrives en bilateral venskabspagt.

Løgn og psykologi
Med Putins og Bush’ fokusering på tunge sikkerhedspolitiske emner vil der i Ljubljana næppe blive plads til nogen videre diskussion af menneskerets- og demokratispørgsmål som den russiske krigsførelse i Tjetjenien og den snigende statsovertagelse af uafhængige russiske medier.
Alligevel kan den Kreml-støttede offensiv mod Rus-lands presse – der i april førte til en de facto statsovertagelse af den landsdækkende uafhængige tv-kanal NTV – spille en indirekte rolle for forhandlingerne, mener nogle analytikere.
Putins hårdnakkede benægtelse af Kremls delagtighed i overtagelsen af NTV kan nemlig stille spørgsmålstegn ved hans troværdighed.
»Det har efterladt et dybt ar, fordi det var en åbenbar løgn. Folk kan ikke lide at blive behandlet som idioter, og de kan ikke lide at blive løjet for,« siger Viktor Kremenjuk, vicedirektør for USA-Canada Instituttet i Moskva ifølge Reuters.
»Hvis du ikke kan stole på den præsident, som du skal lave aftaler med, er det en katastrofe.«
Flere iagttagere peger på, at psykologi kan overskygge realpolitiske resultater i forbindelse med mødet i Ljubljana.
»Jeg tror, at dette møde vil være psykologisk snarere end realpolitisk,« vurderer det liberale parlamentsmedlem Vladimir Lukin, tidligere russisk ambassadør i Wa-shington.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu