Læsetid: 4 min.

Revolution

Præsident Bush har givet grønt lys til en banebrydende omlægning af USA’s forsvar, som kan få alvorlige følger for forholdet til det nye Rusland
15. juni 2001

USA’s strategi
BOSTON – Det er næppe revolutionært at konstatere, at verden har ændret sig fundamentalt, siden det sovjetiske flag i Kreml blev halet ned i 1991. Sovjetunionen og øst-blokken eksisterer ikke mere. Trods dét er De Forenede Stater og dets allierede i NATO rustet til at udkæmpe den samme type krig som under Den Kolde Krig.
Denne i grunden barokke tilstand fik lov at vare ved under præsident Bill Clintons styre fra 1992 til 2000. Nuvel, det amerikanske forsvarsbudget blev indskrænket en kende i perioden, men de væbnede styrkers struktur forblev præcist den samme som inden 1991.

Nye tider
I morgen vil præsident George W. Bush fortælle Ruslands præsident, Vladimir Putin, at tiden er inde til at gøre status og fokusere på nye militære trusler i en forandret verden.
»Rusland er ikke USA’s strategiske rival længere. Tværtimod kan man argumentere for, at russerne er vores strategiske partner,« siger Keith Payne, direktør for den konservative tænke-tank National Institute for Public Policy, til Information.
»Verden er ikke frosset fast i to blokke. Den internationale scene er i konstant bevægelse, og udviklingen kan gå i mange retninger.«
Konstateringen er selvindlysende. Faktisk har strategiske tænkere som den legendariske Andrew Marshall – Pentagons uofficielle militærfilosof – viet de sidste ti år til at overveje, hvordan man kan tilpasse det amerikanske forsvar til den nye verdenstilstand. I militær jargon taler man om »en revolution i militære anliggender«.
Ordet revolution bliver ofte benyttet i flæng. I denne sammenhæng synes det berettiget. Marshall foreslår, at Pentagon opgiver sine planer om at udkæmpe to regionale krige på en gang. Han mener, at truslen mod USA’s militære overherredømme ikke længere kommer fra Rusland; de nye farer kommer fra Østasien og især fra folkerepublikken Kina. Derfor anbefaler han, at USA lægger sine militærplaner om og udvikler nye, teknologisk sofistikerede og langtrækkende våben (Stillehavet er langt større end Atlanten).
Debatten i og uden for Pentagon om denne »revolution« var indtil fornylig be-grænset til en lille kreds eksperter, der udvekslede synspunkter under seminarer og skrev artikler, hvoraf man kan læse nogle på Internettet.

Skifte med Rumsfeld
Vendingen indtræf, da Texas-guvernør George W. Bush og forhenværende forsvarsminister Richard Che-ney vandt præsidentvalget, og Donald Rumsfeld blev udpeget til forsvarsminister. Rumsfeld iværksatte straks en banebrydende og gennemgribende undersøgelse af det amerikanske forsvars militærstrategi med med det mål, at allokere de forefindende resourcer mere effektivt og skaffe flere midler til bygning af et missilforsvar.
Rumsfeld har nedsat 20 udvalg. Overudvalget styres af den pressesky Andrew Marshall. Det er hans udvalg, som skal fordøje al input og tilvejebringe en ny sammenhængende strategi for USA’s væbnede styrker i det 21. århundrede. Resultatet vil blive integreret i, hvad man kalder en »fireårig forsvarsredegørelse«, der tjener som grundlag for debatten i Kongressen om fremtidens budgetbevillinger.
Enormt meget står på spil. Våbenprogrammer, planlagt under Den Kolde Krig og først nu rede til at blive produceret, kan blive skrottet til fordel for militær isenkram beregnet til at imødegå nye trusler. Våbenfabrikanter risikerer at miste kontrakter eller skal sadle om midt i et forløb. De enkelte forsvarsgrene – hæren, flåden, flyvevåbnet og marinestyrkerne – frygter besparelser og tab af indflydelse.

Oprør undervejs
Oprøret mod en undersøgelse, som tidligst ligger klar til efteråret, er allerede undervejs. Brudstykker af udvalgenes skitser dukker jævnligt op i pressen. Generaler på baser i Stillehavet har offentligt advaret mod at erstatte de væbnede styrkers fysiske tilstedeværelse i Øst-asien med langtrækkende våben placeret på u-både og nye typer bombefly. Senatet har indkaldt Rumsfeld til samtaler, hvorunder medlemmer protesterede mod den »hemmelige« undersøgelse.
Et af de mest fascinerende aspekter ved omlægningen af USA’s militærstrategiske doktrin kan blive en gennemgribende revision af atomberedskabet. Under valgkampen sidste år bebudede George W. Bush, at hans regering ville gennemføre dybe nedskæringer af USA’s atomslagstyrke. Det løfte gentog præsidenten i en tale 1. maj.
Ifølge START II-traktaten skal USA reducere antallet af atomsprænghoveder fra 6.500 til 3.500 inden 2007. Bush-regeringen ønsker at gennemføre yderligere ned-skæringer og måske nå ned til 1.500-2.000 sprænghoveder. Men i modsætning til tidligere tiders våbenkontrol afviser de nye magthavere i Washington at lægge sidste hånd på den skitse til en START III-traktat, som Bill Clinton og Boris Jeltsin blev enige om i Helsinki i 1997.

Ikke flere aftaler
»Aftaler om våbenkontrol, som vi kender det fra Den Kolde Krig, er et overstået kapitel. I dag ved vi, at denne fiksering på at indgå enormt komplicerede traktater har virket mod hensigten. Vi kommer ikke ud af stedet. Hvorfor skulle USA ikke eliminere halvdelen af sin
atomslagstyrke? Vi har ikke brug for det hele. Så kan russerne følge efter, hvis de ønsker det,« siger Keith Payne.
Payne gennemførte sidste år et studie af USA’s atomslagstyrke og våbenkontrol, som omfattede bidrag fra nogle af Bush-regeringens førende sikkerhedseksperter. I rapporten fandt man, at USA sagtens kan klare sig med en mindre atomslagstyrke, blot Pentagon har en indbygget fleksibilitet til at kunne opruste og nedruste inden for kort tid, alt efter hvordan trusselbilledet ser ud i den givne situation.
Et af de store uafklarede spørgsmål er, hvilken rolle et missilforsvar vil få for denne nye tænkning. Ideelt set vil et skudsikkert raketskjold gøre USA usårligt over for et atomvåbenangreb. Det eliminerer amerikanernes behov for at besidde kernevåben som en afskrækkelse mod fjender. Præsident Bush’ problem er, at et skjold aldrig bliver perfekt.
I stedet for at beskytte USA risikerer et uperfekt skjold at undergrave den atombalance, som har bevaret freden med Rusland i de sidste ti år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her