Læsetid: 3 min.

Sejlivede myter

At vende tilliden til placebo-effekten kan sammenlignes med at skifte kurs på en tungt lastet supertanker i fuld fart
22. juni 2001

(2. sektion)

At vende tilliden til placebo-effekten kan sammenlignes med at skifte kurs på
en tungt lastet supertanker i fuld fart

Radio
Lægen Asbjørn Hróbjartsson har skrevet en ph.d.-afhandling om placebo, det medicinsk set uvirksomme stof man ved undersøgelser af patientgrupper propper i den ene halvdel af patienterne, mens den anden halvdel bliver forsynet med det stof, hvis virkninger man gerne vil vide noget om.
Der har, siden man i 50’erne begyndte på den slags undersøgelser, dannet sig en almen opfattelse af, at de uvirksomme piller i adskillige tilfælde også har en positiv effekt på somme patienter. Det har man tilskrevet den opfattelse, at blot patienten tror på en gunstig virkning af det stof, han eller hun indtager, så bliver han eller hun mere modtagelig for enten helbredelse eller forbedring af tilstanden.
Denne antagelse har, ifølge Hróbjartsson, taget karakter af en myte. Hvis vi lige ser bort fra Johannes V. Jensens anvendelse, så er det vel et begreb, der har nedkaldt en slags mistænksomhed på sig selv. Mit to-binds leksikon fra Gyldendal meddeler således: »myte, egl. Fortælling: en fremstilling i ord af hvad ritus udtrykker i handling under kulten; fortællingsbillede af sjælelige oplevelser; sagn, eventyr, opspind.«
At myter altså er i familie med opspind, betyder langt fra, at de ikke er sejlivede. Vi kan tage et par eksempler: For nylig løb jeg ind i en artikel i en amerikansk avis, der i anledning af Mogens Lykketofts noget mere nuancerede holdning til forholdene i Mellemøsten end forgængerens fremførte: »Og det skal man høre fra en udenrigsminister i et land, hvis konge under den tyske besættelse fra 1940-45 red rundt i den danske hovedstad med en jødestjerne på brystet.«

Verdens bedste broer
Samme postulat om Christian ti-tals gule stjerne roterer fortsat og uudryddeligt blandt selv intellektuelle udlændinge, mens der ikke findes gnist af historisk belæg for en sådan symbolsk heltedåd fra den ridende majestæts side. Et andet eksempel: Der tales så meget om, at det danske sundhedsvæsen ikke længere ligger i spidsen af sundhedsvæsener på verdensplan. Det er dog ikke mindre end en myte, at det nogensinde har været tilfældet, på niveau med den udbredte opfattelse, at det danske undervisningssystem er det bedste i verden, at dansk landbrug er førende, at danske ingeniører bygger verdens bedste broer, osv.
For at vende tilbage til placebo: I en samtale i programmet »Det skal nok gå alt sammen« søndag aften klokken 22.10 på P1 gjorde Asbjørn Hróbjartsson rede for sin afhandlings seriøsitet uden at udelukke den teoretiske mulighed, at han kunne være psykopat og svindler, ej heller at han kan have regnet forkert. Ikke desto mindre er hans materiale så stort og grundlaget så vandtæt, at det må erkendes, at de hidtidige forestillinger om placebo-effekterne er falske. Man har faktisk kun kunnet finde meget få tilfælde, hvor fup-pillerne har virket.
Mens troen kan flytte bjerge, kan forsøget på at vende tilliden til placebo-effekten være som at skifte kurs på en tungt lastet supertanker i fuld fart. Spørgsmålet er jo i det hele taget: Hvem tror på hvad? Når vi går til lægen, vil vi gerne tro på, at han kan hjælpe os. Det vil lægen også gerne tro. Nu er der jo det ved sygdomme, at mange af dem går over af sig selv. Man bliver f.eks. ikke ved med at være forkølet resten af livet, med mindre altså at man dør af lungebetændelse.
Som en ærlig læge engang sagde til mig: »Af alt det, der ikke hjælper på din forkølelse, vil jeg stærkt anbefale en dobbelt whisky.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her