Læsetid: 4 min.

Shanghai-Nice retur

Kathryn Harrisons roman er velskrevet og afvekslende
5. juni 2001

Ny bog
Kathryn Harrisons roman De små gule sko er en meget underholdende bog, fuld af farverigt eksotisk stof. Den begynder og ender ved Rivieraen, vel at mærke mellemkrigstidens fashionable og eksklusive Riviera inden masseturismen.
I den lyserøde villa på Avenue des Fleurs bor imidlertid ikke velhavende amerikanere og kunstnere som vi kender dem fra f.eks. Scott
Fitzgeralds romaner fra samme periode, men et langt mere kosmopolitisk selskab: En australsk-jødisk familie, der har tjent sin formue ved børsspekulation i Shanghai, og hvis husmoderlige funktioner nu varetages af en kinesisk svigerinde, der har givet sig selv det engelsk navn May, men i øvrigt optræder i farvestrålende kinesiske silkegevandter og lader sig transportere rundt i bærestol af to kinesiske tjenere på grund af sine snørede fødder.
Allerede i første kapitel åbnes der en skakt fra dette eksklusive univers til fortidens Kina, idet Mays svømmeundervisning i husets elegante pool associeres med en barndomserindring om den sø af blod, hun som lille pige blev advaret om, ventede kvinder i den næste verden. En uren sø af blod fra menstruationer og barsel, hvor kvinder, der har født, må svømme rundt under overfladen kun afbrudt af korte luftpauser, når tempelklokken ringer. Romanen slutter med den nu svømmedygtige May, der i Middelhavet »åbnede munden og sit hjerte for vandet.«

Tråden fra Kina
I de mellemliggende kapitler føres læseren så igennem den historie, der har ført det uensartede selskab sammen i villaen. En sammenvævet historie, hvis centrale tråd følger May fra det gamle Kina til det moderne Europa og igennem forskellige familiekonstellationer, hvor især den eventyrlystne niece Alice træder frem. Vi er med andre ord i en postkolonial historie, hvor kvindeemancipation, kultur- og klasseforskelle er til diskussion – sådan som det også fremgår af den amerikanske titel The Binding Chair or, A Visit from the Foot Emancipation Society.
Den traditionelle kinesiske kulturs kvindeundertrykkelse – emblematisk sammenfattet i den stol, hvor farmoderen snører den lille Mays (dengang Chao-tsing) fødder – står over for den vestlige kulturs emancipationsbevægelser – i romanen repræsenteret af bl.a. den oprørske niece Alice og den lidt tunge, men milde Arthur, der falder for kineserinden May, paradoksalt nok ikke mindst på grund af en erotisk fascination af hendes lemlæstede fødder. Det er en politisk korrekt historie, forsåvidt som den domineres af energiske og aktive kvindeskikkelser og lader en asiatisk kvinde bære den centrale udviklings- og frigørelsesfortælling: Fra barndommens skæbnesvangre fodbinding følger vi May til det traditionelle bryllup, som i stedet for den forudsete prestige giver hende alle de problemer ved at være fjerdehustru for en brutal ægtemand med tre intrigante forudgående hustruer, som vi kender fra kinesiske film som Under den røde lygte.
May giver imidlertid ikke op, men slipper bort på ryggen af en bestukket gartner. Trods sin manglende evne til at stå, endsige gå, på egne ben, når hun frem til Shanghai, hvor den traditionelle kinesiske kultur omkring forrige århundredskifte brydes med de europæiske koncessioners anderledes normer – hvad der bl.a. fører til en blomstrende bordelvirksomhed, som er eneste overlevelsesmulighed for en smuk ung bortløben hustru. En indskudt scene viser May og den lille Alice som vidner til en grusom henrettelse af en utro hustru i Shanghais kineserkvarter. Men på det tidspunkt er May forlængst blevet gift med Arthur og integreret i den ikke-kinesiske bydel.
Ikke fordi alt er idyl her.
Alice sendes på et tidspunkt på kostskole i London sammen med sin søster, bl.a. for at fjerne hende fra den opiumsrygende tante Mays dårlige indflydelse – hvad der giver romanen lejlighed til at beskrive en rejse med den sagnomspundne Transsibiriske Jernbane i dens storhedstid og til at inddrage endnu et persongalleri af bl.a. russisk og engelsk herkomst. Krig og pest bryder ud, ulykker indtræffer, og diverse excentriske personer gør livet vanskeligt. Men trods al politisk korrekt åbenhed over for andre kulturer er det alligevel mærkbart bedre i den hvide europæiske verden. Hele dette geografisk, historisk og personmæssigt vidtspændende univers beskrives meget levende af Harrison, og de forskellige tidslag og synsvinkler flettes sammen til en underholdende og afvekslende fortælling. At der er et par historiske smuttere undervejs spiller ikke den store rolle. Under alle omstændigheder er romanen umiskendeligt moderne og amerikansk i sit perspektiv, trods det behjertede forsøg på at sætte en asiatisk heltinde i centrum. Det etniske og historiske forbliver kulisser omkring de ganske ahistorisk og nutidsamerikansk udformede personer.
Det giver bogen et lidt udvendigt præg, der bestyrkes af den ubesværede hast og lethed, hvormed personerne bevæger sig på tværs af kulturbarrierer og traumatisk-dramatiske begivenheder uden tilsyneladende at berøres dybere af det. Et tegn på ikke blot en underholdende roman, men en underholdningsroman. Først henimod slutningen kommer forfatteren tilsyneladende i tanker om alt det der med de psykologiske konsekvenser og slutter derfor romanen af med nogle langt mindre underholdende kapitler af mere psykologisk-terapeutisk karakter, der hverken som personkarakteristik eller opsamling af handlingstrådene rigtigt formår af afrunde romanen.
Men indtil da er De små
gule sko absolut god underholdning. Så professionelt skruet sammen som en amerikansk storfilm med nøje afvejede mængder af eksotisk kolorit og politisk korrekthed, romantik og feminisme tilsat de krævede doser sex. Oven i købet velskrevet.

*Kathryn Harrison: De små gule sko. Godt oversat af Vibeke Houstrup. 342 sider. 299,- kr. Lindhardt og Ringhof

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her