Læsetid: 6 min.

Sommer er en helt anden frihed

Kunsthistorikeren Bente Scavenius er barn af Klinteskoven på Møn og dybt forbundet med dens vilde natur og det særlige Østersø-lys
26. juni 2001

Syndere i sommersol
»Hvert år, når bøgen sprang ud, pjækkede jeg som barn fra skole og red rundt i Klinteskoven hele dagen. Senere, da jeg flyttede til København, prøvede jeg at gentage det i Dyrehaven, men det var slet ikke den samme stærke oplevelse. Jeg syntes, alt var så friseret, så velordnet og iscenesat. Dyrehaven er jo i virkeligheden den iscenesatte natur, hvor skoven på Møn er vild og oprindelig...«
Kunsthistorikeren Bente Scavenius er som datter af afdøde godsejer C.C. Scavenius vokset op på Klintholm, og det har for altid givet hende en stærk forbundethed med livet i Østmøns stærke natur. Selv om hun som 16-årig måtte forlade den, fordi hendes forældre blev skilt, har hun aldrig helt mistet kontakten med det barndommens Paradis-rige, som hun meget indtagende har skildret i bogen Den fortryllede have.
Hun bor på Møn om sommeren i et lille bondehus. Hun kender endnu de hemmelige steder med liljekonvaller og gøgeurter i skoven – og husker stadig den intense lykkefølelse, når de lange, buldermørke vintermåneders cykelture til skole blev afløst af tidlige morgener til hest i det grønne.
Barndomshjemmet er nu revet ned, opædt af svamp fra kælder til kvist, og i en netop udgivet Gyldendal-antologi om øjeblikke, hvor man med sikkerhed var lykkelig, skildrer Bente Scavenius, hvordan hun en dag nærmest mod sin vilje opsøger det døende slot, som håndværkere er i gang med at rive fra hinanden.
Ad en rådden, frønnet trappe finder hun op til sit gamle værelse, hvor gulvet flyder med hendes egne krøllede breve og fotos, minder fra barndommen og ungdommen, som er faldet ud af et skab, da det blev flyttet. Hun begynder at læse, glemte ansigter og gamle oplevelser står levende igen, men kold og klam må hun til sidst rejse sig fra den akavede stilling på det fugtige gulv og går lidt beklemt og nedtrykt hen til vinduet ud mod haven.

Lysets eksplosion
»Det var en af de forårsdage, da alt i den gamle have var sart og grønt, og træerne stod bristefærdige. Hvor jeg dog husker de morgener, når det første spæde forårslys kunne anes bag gardinerne. Vinduet vendte mod øst, så morgenlyset vældede ind. På solrige dage kunne det være som en eksplosion, når gardinerne blev trukket fra,« skriver hun – og fortsætter med at skildre den fuldendt lykkelige dag, da hun for vild og i et syn oplevede Klintekongens fortryllede, glitrende have, som ifølge sagnet kun viser sig for unge – og kun en gang i livet.
Østersøen giver landskabet omkring sig et ganske specielt lys, som præger både danske og nordtyske maleres landskabsbilleder fra guldaldertiden. Det giver havet en intens, blå farve, som man også kan finde hos en senere bornholmsk maler som Oluf Høst. Bente Scavenius kalder det selv for »det baltiske lys«.
Det lys lå over hele hendes barndom og dens vilde, romantiske landskaber, og det fik hende naturligt til at tage udgangspunkt i guldalder-malernes verden, da hun senere udviklede sig til en anerkendt kunsthistoriker. Hun savner stadig lyset og skoven inderligt, mens hun vinteren igennem flittigt arbejder med sine bøger i den store, gamle københavnerlejlighed, som hun bebor sammen med
ægtemanden, skuespilleren Joen Bille.

Hele denne bugnen
»Når det bliver forår, skal jeg ikke mere gå rundt med mægtige sweatere, fordi Joen vil have det så køligt, og fordi det altid trækker i gamle lejligheder. Og hver weekend får sine særlige oplevelser, når vi kommer ned til huset ved Klintholm havn. Først er det alle kirsebærtræerne, der springer ud. Så er det syrenerne, ugen efter hvidtjørnen – og til sidst kommer min blåregn og hyldeblomsterne. Hele denne BUGNEN – det er så livsbekræftende.«
– Og denne naturens bugnen vækker sammen med lyset de sanselige, erotiske sider af os?
»Det gør den. Man får en helt anden frihed, når man pludselig lukker kroppen ud. Når man går hen ad stranden i nul og niks, ser man på sin krop på en helt anden måde. Man lukker op for kroppen – og lukker også op rent følelsesmæssigt. Og man kigger på andre mennesker på en ny måde – uanset om man vil eller ej, kan man ikke lade være.«
»Jeg kan godt lide min krop om sommeren, men ikke om vinteren. Der lukker jeg den inde og går med alle mulig sjaler op om halsen – jeg gemmer den. Jeg synes meget bedre om den, når jeg svømmer med og uden badedragt – selv om jeg er for tyk. Man føler en eller anden – åhh ja, bekræftelse.«
– Der kommer lidt naturvildskab op i os melankolske og arbejdsomme nordboer efter vinterens mørke?
»Det gør der. Hvis du ser på billedkunsten, f.eks. Larsen Stevns eller Willumsens billeder, hans badende drenge, møder du jo lyset, det guddommelige lys, som besjæler naturen og næsten giver den en panteistisk, overordnet idé. Willumsen bruger også lyset som symbol på sundhed, på kræfter, på ungdom og vitalitet. Man taler jo ligefrem om vitalismen i kunsten. Det følges selvfølgelig ad med videnskaben, med Røntgen og hans opdagelse af lyset som helbredende kraft.«
»Naturens lys, solens kraft, præger alle kunstens områder, både litteratur, billedkunst og musik. Vi har jubelen over solen i salmerne, i Ingemanns Lysets engel går med glans og Jacob Knudsens Se, nu stiger solen – det er min yndlingssalme. Og Stra-vinskys ballet Le Sacre du Printemps skildrer jo simpelthen forårets vågnen til en eneste stor manifestation af lyset og det livgivende.«
»I virkeligheden blev hele modernismens gennembrud indledt med den ballet. For-året er i sig selv naturens store gennembrud, men er også blevet symbol på kunstens genfødsel, på troen på det nye og på fremtiden.«
– Når man taler om kunst og sommer, tænker mange automatisk på Skagensmalerne? Krøyers damer i hvide kjoler ved stranden?
»Krøyer repræsenterer jo også det moderne gennembrud. Han var en sand virtuos i sin brug af lyset. Det var det, der interesserede ham, når han malede badende børn og damer i hvidt en sommeraften – det maleriske, lysets tusinder af farver, og hvordan han kunne nuancerede det.«
– Dengang skærmede de privilegerede sig for solen med hvide kjoler og parasoller – i dag smider vi alle næsten hver en trevl for at blive brune?
»Ja, det er blevet for meget med al den soldyrkelse. Det er farligt. Og det er unaturligt at ligge og lade sig branke sådan i solen. Det skal jo ikke være de dødelige kræfter, man søger i lyset – men det livgivende og sunde.«
»Hele den overdrevne kropsfiksering, som ligger i vores tid, synes jeg i det hele taget er afskyelig. Man kan se, at ens børn hele tiden tænker på, hvad de spiser, og om de nu er tynde nok. Og jeg elsker i virkeligheden at sætte mig ned og NYDE maden uden at tænke på, hvorvidt der nu er fedt i eller smør i. Hele dette fedthysteri ødelægger jo enhver oplevelse af noget vidunderligt.«
Den sundhed og vitalitet, som Willumsens badende drenge udstråler, føler Bente Scavenius også hos sig selv efter en lang sommer på landet: »Vi lever af vores køkkenhave, af nye kartofler, rødbeder, rucola-salat og sommerløg. Vi dyrker alting selv og henter kun en fisk nede på havnen. Vi går lange ture, vi holder picnics med vore børn i Mandemarke bakker og ser solen gå ned. Vi indtager litervis af hjemmelavet hyldeblomstdrik – og vi nyder at have gæster, fordi det hele er så enkelt og afslappet. De får det samme som os, ikke noget med tre retter mad og ingen galop op og ned ad gangen for at servere for dem. Det er et helt, helt andet liv.«
– Hvad er din største oplevelse af sommer – selve essensen af sommeren?
»Det allermest fantastiske for mig er nattergalen. At kunne høre nattergalen i den korte tid, den synger – for den 24. juni er det jo slut. Jeg tror, jeg har 15 nattergale i haven. De synger hele natten, og at ligge og lytte til dem er mit ultimative forårs- og sommer-kick...«

*Dette er den første artikel i en serie samtaler med livs- og sommernydere om sanselighed og syndefuldhed

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu