Læsetid: 2 min.

’Støtten til landbruget skal væk’

S, SF og Enhedslisten vil nu lægge pres på de øvrige i-lande for en reform af den globale landbrugspolitik
25. juni 2001

Støtten til landmænd i EU, USA og de resterende i-landene skal afskaffes, og u-landene skal have adgang til de rige landes markeder. Sådan lyder den seneste udmelding fra Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten.
Oven på den seneste debat om den europæiske landbrugspolitik i forbindelse med østudvidelsen, mener venstrefløjen og Socialdemokratiet, at der er behov for en gennemgribende reform af de globale landbrugsaftaler, der blev indgået, da Verdenshandelsorganisationen WTO blev oprettet.
»Vores udspil ved den kommende forhandlingsrunde i WTO vil være, at alle i-lande må arbejde for en afskaffelse af støtten til landbruget. For hvis ikke vi får afskaffet støtten, skal vi til at kigge i vejviseren efter en bæredygtig udvikling i u-landene,« siger socialdemokratiets landbrugspolitiske ordfører Erling Christensen.

Til u-landenes ugunst
Sammen med SF og EL kritiserer han den globale landbrugsaftale for at opretholde en høj støtte til landmænd i de rige lande og forhindre u-landenes adgang til i-landenes markeder gennem høje toldmure. Samtidig mener partierne ikke, at der reelt tages hensyn til u-landenes særlige situation, selv om dette var en del af aftalen.
»U-landene har manglet information om de globale landbrugsaftalers reelle indhold, og løfterne om særbehandling for u-landene har kun været pæne ord på papiret. Det er på tide, at vi holder løfterne, afskaffer al produktionsorienteret støtte og fjerner eksportstøtten,« siger Jørn Jespersen, SF.
Ifølge Enhedslistens Keld Albrechtsen er en omfattende ændring af den globale landbrugsaftale en forudsætning for, at der bliver en ny forhandlingsrunde i WTO.
»Hvis ikke der er udsigt til radikale ændringer af den globale landbrugsaftale, bliver der ikke en anden forhandlingsrunde. Nu har u-landene mærket virkningerne af aftalen, og derfor vil de ikke en gang til skrive under på noget, der i den grad kommer dem til ugunst,« siger han.

Først tager vi EU...
Kampen om en ændring af den globale landbrugsaftale skal ifølge de kritiske partier føres både i WTO – og i EU.
»Lige nu er den største hurdle, at landene i EU ikke er enige om afskaffelse af støtteordningerne og åbning af markedet over for u-landene. Det betyder, at vi står svagt i forhandlingerne i WTO-regi,« siger Jørn Jespersen, der bakkes op af Erling Christensen.
»Hvis EU gik forrest og afskaffede støtten til de europæiske landmænd, så ville vi stå stærkere i WTO-forhandlingerne og være i stand til at lægge et pres på USA og resten af i-landene for at gøre det samme,« siger Erling Christensen.
Keld Albrechtsen er enig og frygter, at EU og USA, der tidligere har ligget i åbent slagsmål om støtten til landbruget, vil gå sammen om at opretholde det nuværende støtteniveau ved de kommende forhandlinger.
»Hvis det lykkes USA og EU at opretholde et højt støtteniveau, så kan det være lige meget at give u-landene adgang til i-landenes markeder, for de vil alligvel ikke kunne konkurrere med de billige subsidierede varer fra USA og EU,« siger Albrechtsen.
Mens Socialdemokratiet og venstrefløjen mener, at der er brug for en radikal ændring af landbrugsaftalen, er højre side af Folketingssalen tilfreds med de nuværende reforminitiativer.
»I EU er der allerede reformer, der skal nedtrappe støtten til landbruget, og sådanne initiativer vil vi naturligvis også arbejde for i WTO,« siger Venstres landbrugspolitiske ordfører Christian Mejdahl. Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra de konservative .

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her