Læsetid: 2 min.

I en anden takt

Mette Winges nye provinskrimi ’Skår’ er en hyggelig, lidt stillestående sag, inspireret af blandt andet affæren anna Castberg
19. juni 2001

Ny bog
På et tidspunkt kaldes den gådefulde Clara Massmann ved en slåfejl i bogen for Marsmann. Det er i virkeligheden ret oplysende: Clara Massmann er en marsmand, eller -kvinde, der vandrer i en anden takt end resten af verden.
Ligesom den smukke og elegante verdensdame Anna Castberg, der gjorde kunstmuseet Arken berømt bare ved at være der, har Clara Massmann været ansat i en høj stilling i dansk kunstliv. Clara blev dog afskediget under ydmygende omstændigheder, da det viste sig, at hendes papirer var falske. »Svindlerske«, hvisler det efter hende på gaden og i bussen. Selv da hun skjuler sig i en mindre provinsby på Sydvestsjælland bliver hun genkendt og generet.
Noget forkert mener hun ikke selv at have gjort, det er jo ikke al viden, der er eksamensbeviser på, vel?! Men desværre – lånte fjer har det med at falde af, og så gør det faktisk noget.

Kinesisk porcelæn
Men hvem der er den gådefulde morder i Mette Winges ’provinsroman’ Skår, tør vi selvfølgelig ikke røbe. Kun, at romanen dels har sin titel fra det kinesiske porcelæn, der spiller en vigtig rolle i bogen, dels fra sin fragmentagtige karakter med indlagte ’stemmer’ af byens indvånere, hvoraf nogle får betydning for opklaringen.
Hovedpersonen er Karen Brandes, nyansat som politiassessor i byen, hvor hun vil begynde på en frisk. Hun er en nydelig, midaldrende kvinde med voksne børn (der har så travlt, så travlt i deres liv...), lidt ensom, med en lesbisk affære bag sig, som hun ikke selv ved helt, hvordan hun skal placere i sit system (veninden Luise er nu død).
Karen Brandes er ikke netop en kvinde med en fortid – skønt der viser sig at være én i byen, der tilsyneladende mener det.
Provinsbyen er i øvrigt som provinsbyer nu er, med en befolkning der rækker fra lokale velhavende spidser til suttefolket på bænkene ved Centret. Ikke at forglemme har byen også en lokal rigmand og godsejer. Ham er det, der bliver slået ned, mens hans kostelige samling af gammelt kinesisk porcelæn smadres ved samme lejlighed.
Karen Brandes er en detektivskikkelse med fine muligheder i en branche, hvor kvindelige detektiv stadig er i undertal. Og en rodet handling med bipersoner, der kommer og går, er jo næsten kutyme i den sindige britiske krimi, Skår åbenlyst har lagt sig efter, model Colin Dexter og P.D. James. Her synes jeg faktisk, bogen klarer sig udmærket i konkurrencen om lystlæsernes kogende hoveder i fly, klit og sommerhus.

Roman eller krimi
Alligevel ville jeg foretrække, at Winge – i det civile liv dr. phil. og fhv. programmedarbejder ved Danmarks Radio – klarere besluttede sig for, om bogen skal være roman eller krimi.
Lidt mere fremdrift – f.eks. et ekstra mord! – klæder trods alt en krimi, og selv om bogens indlagte ’stemmer’ har ekko af Peer Hultbergs Byen og Verden, er Winges ambition jo nærmest den modsatte af Hultbergs maliciøse provinsbymausolæum, hvor standsforskelle er faststøbt i cement.
Winge viser, hvordan provinsbyen fungerer som en dynamisk organisme, som hænger sammen i adskilte lag, hvor kun politifolk, journalister samt læger og andet sundhedspersonale færdes nogenlunde frit blandt høj og lav. Et klassesamfund, javist. Og så alligevel ikke.
– Apropos politifolk: Siger de virkelig »morderlig« som affirmativ i vore dage?

*Mette Winge: Skår – en provinsroman. 344 s., 295 kr. Gyldendal

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her