Læsetid: 6 min.

Ung flugt fra Sarajevo

Ser man bort fra de mange gravpladser, ligner Sarajevo en moderne europæisk storby, tilsat en solid dosis Balkan-charme. Alligevel ønsker det store flertal blandt unge bosniere at flytte, hvis de fik chancen. Hvorfor?
26. juni 2001

SARAJEVO – Edis Kolar anser sig selv for heldig. Han har som 25-årig et arbejde – eller rettere: Han har selv skabt sig et.
Det var tilfældigvis i Kolar-familiens hus i Sarajevo-forstaden Butmir, at den myteomspundne tunnel, Sarajevos eneste livline til omverdenen igennem to år, mundede ud. Det var herfra, at mad, våben, olie og elektricitet og andre fornødenheder fra det regeringskontrollerede Bos-nien blev ført ind til hovedstaden, belejret på alle andre sider af de serbiske styrker i bjergene.
Det var igennem denne 800 meter lange, en meter brede og halvanden meter høje tunnel, at Edis Kolar selv engang ledsagede selveste præsidenten, Alija Izetbegovic, da denne havde et vigtigt gøremål uden for den omringede hovedstad.
Så da krigen sluttede, og tunnellen blev overflødig, besluttede Kolar-familien – hvis hjem forlængst var gjort til ruindynge af massiv serbisk beskydning – at indrette et museum for Sarajevos belejring. Som det ærligt hedder i den brochure på interimistisk engelsk, Edis Kolar har forfattet: »På grund af mangel på beskæftigelse – og for at vedligeholde mindet om den legendariske tunnel – besluttede Kolar-familien at bevare alt, hvad der blev brugt under opførelsen og brugen af tunnellen.«

Krigsturisme
Så nu har Edis Kolar et arbejde. Han sælger billetter til museet og de ca. 40 m af tunnellen, der kan betrædes. Og han fortæller gerne om dengang, da minearbejdere i treholdsskift, 24 timer i døgnet fra april til slutningen af juli 1993 gravede sig de 800 m fra Kolar-familiens hus i Butmir under Sarajevos lufthavn til Dobrinja, en Sarajevo-forstad på den belejrede side.
Edis Kolar har god tid. I de par timer, Information tilbringer på stedet, kommer her ikke et øje.
Det har Edis selv en forklaring på: »Bosniere kender hele historien og orker ikke høre mere om krigen. Og de fleste udlændinge kan ikke finde herud«.

Unge vil væk
Men i det mindste har Edis Kolar en form for indtægt. Han lever fortsat af den krig, der stjal hans ungdom, og han har ingen planer om at forlade Sarajevo.
Hermed står han i modsætning til det store flertal blandt Bosniens befolkning mellem 15 og 30 år. Ifølge en undersøgelse offentliggjort af FN’s udviklingsorganisation UNDP sidste år vil hele 62 procent af de bosniske unge forlade landet, hvis de fik muligheden. Hovedårsag: Manglende job-muligheder.
»En ung bosnier på 17-18 år stiller de samme spørgsmål som alle andre unge: ’Hvad skal der blive af mig?’, ’Hvem har brug for mig?’ Og må alt for ofte nå til et negativt svar,« siger Henrik Kolstrup, dansk chef for UNDP-kontoret i Sarajevo.
»Økonomien er katastrofal. På trods af den internationale bistand på over fem mia. dollar (ca. 40 mia. kr.) de seneste fem år – og på trods af den omsætning 12.000-15.000 internationale ansatte skaber – ligger arbejdsløsheden i Bosnien på 40-50 procent.«
Der er andre faktorer end økonomien, der gør det vanskeligt for unge bosniere at få jobs. Uddannelse, f.eks. Uddannelsessektoren led voldsomt under krigen. Sko-lebygninger er hårdt ramte af krigens ødelæggelser, lærere og studerende blev i stort omfang indkaldt til hæren – og det var tit simpelthen for farligt at trodse granatregnen og gå til undervisning.
Så i dag har de fleste bosniske unge en afbrudt eller mangelfuld uddannelse – med eksamenspapirer, der ikke anerkendes noget andet sted i verden.
En tredje faktor er de etniske modsætninger, som fortsat – over fem år efter krigens afslutning – trækker skel mellem Bosniens unge.
Henrik Kolstrup nævner historien om en ung mand fra Banja Luka – hovedby i Republika Srpska, den ene af de to enheder af Bosnien.
»Den unge mand var kendt for at være fremragende begavet, og han fik tilbudt en stilling hos en international organisation her i Sarajevo. Et meget eftertragtet job og et enestående tilbud at få i den situation, Bosnien er i. Men efter mange samtaler og langvarige overvejelser endte han alligevel med at sige nej tak. Han frygtede for sin sikkerhed i Sarajevo og var bange for at blive isoleret«.

Unge tænker etnisk
Spadserer man rundt i Sa-rajevos centrum, er det svært at finde spor af krigen. Cafeerne i bazaren er fulde, modebutikkerne lokker, mobiltelefonernes kakofoni overdøver muezzinens kalden til bøn. Den påståede »islamisering« af Sarajevo, som skulle have fundet sted under krigen, lader sig – bortset fra enkelte kvinder med tørklæde – ikke se.
Men etniske modsætninger er skabt og trives fortsat. Det fremgår bl.a. i UNDP’s undersøgelse af de unge bosnieres tankegang. 50 procent svarer, at de lægger »megen vægt« på deres etniske baggrund, 40 procent lægger »nogen vægt«. For kun ganske få procent spiller etnisk baggrund ingen rolle.
Undersøgelsens resultat er ikke nogen overraskelse for forfatteren og aviskommentatoren Nenad Velickovic.
»Tænk på hvor megen energi, der er blevet brugt i dette land på at få folk til at definere sig ud fra etniske termer. Tænk på, hvor mange videnskabsfolk og journalister som har brugt tid til at bevise, hvor meget vores kultur og sprog adskiller sig fra hinanden.«
»Selv nu – fem år efter krigen – er skolebøgerne etnisk delt. 30 procent af pensum skal handle om serbiske forfattere, for de udgør ca. 30 procent af befolkningen. 40 procent om muslimske forfattere og så videre. Alt hernede er delt op efter etnicitet. Også det internationale samfund tænker sådan – hele fundamentet for den bosniske stat, Dayton-aftalen, hviler på princippet om etnisk opdeling.«
Små resultater
Det internationale samfund anede en bedring efter valget i november sidste år, hvor det multi-etniske Socialdemokratiske Parti (SDP) og dets alliancepartnere vandt flertal både i det fælles bosniske parlament og i Føderationen (den kroatisk-muslimske enhed).
Men siden valget har vanskelighederne tårnet sig op for den nye regering. Det dominerende kroatiske parti, HDZ, har erklæret, at det har etableret deres egen statsenhed i Hercegovina, den kroatisk-dominerede sydlige del af landet.
I Republika Srpskas hovedby Banja Luka har nationalistiske serbere iværksat voldsomme demonstrationer med foreløbigt et dødsfald i protest mod en planlagt genopførelse af den ødelagte Ferhadija-moské.
Og senest – i fredags – trådte Bosniens regeringschef, den socialdemokratiske kroat Bozidar Matic, tilbage, fordi regeringen ikke kunne få vedtaget en ny valglov i parlamentet.
Wolfgang Petritsch, det internationale samfunds øverste repræsentant i Bosnien, må gang på gang udnytte sine beføjelser og regere hen over hovedet på bosniernes valgte politikere.
For som det selvironisk udtrykkes i diplomatkredse: »Vi er i Bosnien for at lære dem demokrati, ikke nødvendigvis for selv at praktisere det«.

*Dette er den fjerde artikel i en serie om Eks-Jugoslavien 10 år efter sammenbruddet. De forrige artikler blev bragt d. 23. og 25. juni. Serien fortsætter

FAKTA
Bosnien og Hercegovina
*Bosnien og Hercegovina havde ved sidste folketælling før krigen (1991) 4,1 mio. indbyggere. Heraf var 44 procent bosniakker (muslimer), 31 procent serbere og 17 procent kroater. Andelen af kroater menes nu at være markant mindre.
*Bosnien blev som følge af Dayton-aftalen fra 1995 delt i to statsenheder, Føderationen og Republika Srpska, med vidtgående grad af selvstyre, bl.a. egen regering, egen hær, egne politistyrker, egne skatteindtægter m.v.
*Fælles er præsidentrådet, et forbundsparlament, udenrigspolitik, valutapolitik og grænsebevogtning.
*Et internationalt organ, Den Høje Repræsentants Kontor (OHR), har vidtgående beføjelser til at iværksætte og ændre lovgivning og fjerne politikere, der aktivt modarbejder Dayton-aftalen. For øjeblikket ledes OHR af østrigeren Wolfgang Petritsch.
*Bosniens økonomi er ramt hårdt af krigen. BNP var i 1998 mindre end 40 procent af BNP i 1991. 61 procent af befolkningen levede i 1998 under fattigdomsgrænsen. Arbejdsløsheden var ved udgangen af 2000 42,9 procent – medregnet personer, der ikke har modtaget løn i over to måneder. on

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu