Læsetid: 2 min.

Ungarn favoriserer mindretal i de tabte områder

Ungarns parlament har vedtaget en lov, der giver særlige rettigheder til ungarnske mindretal i andre lande. Nabolande protesterer
21. juni 2001

BUDAPEST – Efter det første frie valg i 1990 vakte den nye regeringsleder, den konservative Jozsef Antall, nabolandenes vrede ved at erklære, at han var ministerpræsident for »15 millioner ungarere« – dvs. også dem uden for landets grænser.
Siden Ungarn med Trianon-traktaten i 1920 mistede to tredjedele af sit territorium, har der været betydelige ungarske mindretal i andre lande, og de tabte områder spiller stadig en vigtig indenrigspolitisk rolle.
Den lov om mindretallenes rettigheder, som et stort flertal i parlamentet vedtog tirsdag, bliver især kritiseret i Slovakiet og Rumænien. Men tonen er ikke så skarp som tidligere: Bukarest kalder loven uretfærdig og diskriminerende, mens regeringen i Bratislava indskrænker sig til en formel protest, mest for ikke at stå tilbage for oppositionen.
Loven giver medlemmerne af de ungarske mindretal i udlandet en række rettigheder med hensyn til arbejde og uddannelse. F.eks. kan en rumænsk statsborger af ungarsk oprindelse få tilladelse til at arbejde tre måneder i Ungarn hvert år, og tilladelsen kan forlænges to gange. Budapest tilbyder også billig transport i Ungarn og stipendier til studerende, der foretrækker at studere i Rumænien eller Slovakiet.
Men frem for alt kan ungarere i udlandet efter individuel ansøgning for første gang få udstedt et ungarsk ’identitetskort’.
I øvrigt formaliserer lovteksten allerede opnåede fordele, f.eks. stipendier og tilskud til speciallægebehandling i Ungarn. Alt i alt vil de nye bestemmelser komme til at koste 20 milliarder forint (knap 600 millioner kr.) om året.
National identitet
Med denne politik forsøger Budapest dels at undgå en indvandringsbølge op til Ungarns optagelse i EU, som ventes at ske i 2004, dels at komme sort arbejde til livs. Hvert år kommer flere tusind ungarere fra Rumænien til landet for at arbejde – især i byggeindustrien, og arbejdsgiverne har ikke særlig travlt med at lade dem registrere og betale de sædvanlige sociale ydelser.
Ud over disse politiske formål vil Ungarn »betale sin moralske gæld til de ungarske samfund (i udlandet),« siger Zsolt Németh, der er statssekretær i udenrigsministeriet. Han fremhæver, at loven også »sigter på at styrke den nationale identitet på den anden side af grænserne«.
EU-Kommissionen har udtrykt betænkelighed og mindet om, at Ungarns aftaler med Slovakiet og Rumænien forbyder forskelsbehandling, og at loven vil være diskriminerende over for EU-borgere, når Rumænien bliver medlem.
»Den vil ikke gælde for Rumænien, når det bliver optaget i EU,« svarer Németh.
I et valgår er de ungarske mindretal i nabolandene mere et indenrigspolitisk tema end et spørgsmål om europæisk integration. Med undtagelse af Alliancen af Liberale Demokrater (SDS) går alle partier ind for loven, også Det Ungarske Socialistparti, som ikke vil lade det højreorienterede regeringsparti FIDES være ene om at vise patriotisme og forsvare den ungarske identitet.

Fakta
Ungarerne
Ud over de 10 millioner ungarere i Ungarn bor der 1,6 mio. i Rumænien, 600.000 i Slovakiet, 350.000 i Jugoslavien, 200.000 i Ukraine, 22.000 i Kroatien, 10.000 i Slovenien og 17.000 i Østrig.

© 2001 Libération & Information.
nOversat af Birgit Ibsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her