USA vil sikre skattefidus

(2. sektion)

Skattely
Lørdag den 9. juni ’invaderer’ normannerne den engelske kanalø, Jersey. Som led i en europæisk kampagne imod skattefrihavne planlægger aktivister fra fransk ATTAC at sejle til øen og demonstrere mod den skatteundragelse, der finder sted på øer som Jersey.
På den normalt så fredelige ø med 85.000 indbyggere er man ikke forvænt med politiske demonstrationer, og myndighederne har anmodet London om at flyve politifolk og ekstra udstyr til øen for at kunne bekæmpe eventuelle uroligheder.
Men fra ATTAC’s side forsikrer man, at man kun vil lave fredelige symbolske aktioner og forsøge at skabe dialog med de lokale borgere og Jerseys myndigheder.
Det er ikke første gang, at Jersey kommer i den internationale offentligheds søgelys. Sidste sommer satte de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, Jersey på en sort liste over 35 skattefrihavne, der risikerer sanktioner, hvis ikke de inden den 1. juli i år ændrer øens skatteregler, der har givet ly til pengehvidvaskere og ’skadelig’ skatteundragelse.
På listen stod andre europæiske navne som Guernsey, Isle of Man, Gibraltar, Monaco, Andorra, Liechtenstein, men også en stribe fjerne øer som Anguilla, Aruba, Bahamas, Bermuda, Cayman, Maldiverne, Seychellerne og Vanuatu.
»Folk bruger skattehavne til at slippe for at betale skat, som de er lovmæssigt forpligtet til at betale andre steder,« siger Jeffrey Owns, der er leder af OECD’s fiskale afdeling.
OECD skønner, at der er omkring 6.000 mia. dollar deponeret på bankkonti i skattefrihavnene offshore – det svarer næsten til verdens årlige varehandel over grænserne. Den store pengetransport til offshore centrene gør dem til ideelle steder for illegale våbenhandlere og narkohandlere for at få hvidvasket penge. Men mange andre går offshore.

En strøm af penge
I Jerseys hovedby, Saint Helier, står millionærer og transnationale datterselskaber i kø for at få deponeret deres penge i en af øens omkring firs banker fra tyve forskellige nationer. For på Jersey er diskretion en dyd. Og indkomst- og selskabsskatten er kun 20 procent, og kapitalgevinster beskattes ikke. Transnationale datterselskaber har frihed til at ’designe’ deres skattebidrag, som de vil. En stribe advokatkontorer tilbyder ’offshore’ serviceydelser i St. Helier – eller fra hjemmesider på Nettet – til folk, der vil have skatten ned.
Jersey kan nåes med et fly fra London på kun 40 minutter, men selv om den geografisk ligger i hjertet af EU, er øen ikke omfattet af EU’s direktiver – og ej heller af britisk skattelovgivning. Og Jersey nægtede sidste år at bøje sig fra pres fra EU-landene og fra Storbritannien om at fjerne bankhemmeligheden og udlevere informationer om mistænkelige transaktioner. Men Jerseys regering overvejer i øjeblikket at lave en skattereform, der kan stille OECD-landene tilfreds. Den vil fjerne den ’designer’ skat, der gav transnationale holdingsselskaber frihed til at skræddersy deres skattebetaling på øen. Samtidig overvejer de at sænke indkomst- og selskabsskatten til mellem 12,5 og 15 procent mod til gengæld at fjerne en del af de fradragsordninger, som har været til fordel for offshore-skattetænkere. OECD vil ikke forhindre skattenedsættelser, blot sætte en stopper for lyssky og diskriminerende forretninger.
En regeringsrapport i Storbritannien, den såkaldte Edwards-rapport, har således påpeget, at der er mere end 90.000 selskaber indregistreret på Jersey og naboøen Guernsey-øerne – og mere end halvdelen er fritaget for at betale skat.
På Jersey alene er der 170 mia. pund sat ind på øens bankbøger. Årsagen er, at mange velstående europæere bruger øen som skattely. Som andre bruger Andorra, Liechtenstein, Monaco eller Cypern.
Den tyrkiske forretningsmand og eks-minister Cavit Caglar, der er en nær ven af Tyrkiets fhv. præsident Suleyman Demirel, er en mand, der ved, hvordan skattefrihavnene kan bruges.
Han er netop blevet udleveret til USA under anklage for banksvindel i milliardklassen, og han skal have brugt selskaber, der er indregistreret i Bahamas, Jomfruøerne og Jersey til at overføre sorte penge til sin bankkonto i Schweiz.
Jersey var også hjemsted for den såkaldte FIMACO-affære i 90’erne, hvor den russiske centralbank via et finansielt skyggeselskab på Jersey kanaliserede op imod 50 mia. dollar – herunder en del lån fra Den Internationale Valutafond – ud af Rusland.

USA på tværs
OECD’s trussel fra sidste sommer om at sortliste 35 navngivne skattefrihavne har allerede haft en vis effekt. Bermuda, Cayman, Mauritius, Isle of Man, Antillerne og Seychellerne har tilkendegivet, at de er villige til samarbejde med OECD og ændre deres skattelove, så der bliver fuld gennemsigtighed, pengehvidvask forhindres og deres territorium ikke bruges til ’skadelig’ skattesnyd – eksempelvis når transnationale koncerner bruger datterselskaber i offshorecentre til at undgå at betale skat i hjemlandet.
En undersøgelse har vist, at en fjerdedel af de amerikanske transnationale selskabers aktiver og 31 procent af disses profitter er placeret i de oversøiske skatteparadiser.
Clinton-regeringen i USA bakkede sidste år fuldt og helt op bag OECD’s offensiv mod frihavnene, men George Bush-regeringen har sendt nye signaler.
USA’s finansminister Paul O’Neil har lagt afstand til OECD’s initiativ og sagt, at han er modstander af skatteharmoniseringer. I Europa er det fortolket som et forsøg på at sabotere OECD-initiativet og planen om at lave sanktioner imod de ’skadelige’ skattefrihavne.
Den franske finansminister Laurent Fabius tog til genmæle: »Uanset om det gælder kampen mod drivhusgasserne eller pengehvidvask og skattehavne, så forsøger verdens største magt at afkoble sig fra planetens problemer,« sagde han.
I OECD’s hovedkvarter i Paris ønsker ingen at kommentere den aktuelle konflikt, men man håber, at der kan findes en løsning, når OECD’s forum for skadelig skattepraksis mødes i Paris den 11.-13. juni.