Læsetid: 2 min.

Valg af behandling

– skal den være medicinsk, psykologisk eller begge dele?
8. juni 2001

(2. sektion)

Psykologi
En håndfuld psykologer har sat sig for at give et »forsknings- eller evidensbaseret« grundlag for valget af behandling ved psykiske lidelser, og det er der kommet en saglig og oplysende bog ud af. Den gennemgår vigtige dele af den faglitteratur, der sammenligner psykologisk og medicinsk behandling.
De anvendte og vurderede psykologiske behandlingsmetoder er overvejende moderne, korte metoder som kognitiv og interpersonel terapi samt adfærdsterapi. Generelt finder forfatterne klar evidens for, at psykologisk behandling i en del tilfælde kan være et godt alternativ og i alle tilfælde et godt supplement til den medicinske behandling.
I et grundigt kapitel om skizofreni fastslår Birgitte Bechgaard, at skizofreni har et meget forskelligartet forløb, samt at omkring halvdelen af patienterne stort set opnår en væsentlig bedring. Hun henviser til ensartede resultater i både nye og ældre arbejder. Bemærkelsesværdigt er, at antipsykotika hos mindst 10-15 procent ingen virkning har på de skizofrene symptomer. Det fremhæves også at hypotesen om, at psykosen er neurotoksisk (dvs. at den ubehandlede psykose i sig selv direkte skader nervesystemet) ikke har noget empirisk belæg og derfor ikke kan være grundlag for den opreklamerede tidligt indsættende behandling med potente antipsykotika.
Bechgaard konkluderer, at psykologisk og medicinsk behandling skal være i overensstemmelse med den enkelte patients ønsker og behov. »Dette vil også indbefatte en praksis, der ikke rutinemæssigt gør antipsykotika til første valg af behandling.« Og hun går ind for brugerbevægelsernes ønsker om specielle medicinfri afdelinger.
De andre forfattere har skrevet om depression (men dog udelukket den alvorlige psykotiske, fordi den først og fremmest kræver lægelig behandling), angsttilstande og sundhedspsykologiske problemer som f.eks. spiseforstyrrelser og rygeafvænning.

Samarbejde
Bogen er solid og overbevisende i sin grundighed, men lidt tung at læse fra ende til anden. Forfatternes vurdering er selvfølgelig præget af deres psykologiske indfaldsvinkel, men de er langtfra afvisende over for medicin. Bogens sidste ord udtrykker da også et ønske om et nærmere samarbejde mellem psykologer og læger.
Spektret for indholdet er ret snævert, og vigtige områder er ikke nævnt endsige diskuteret. Der er intet om kønnets betydning, ud over at det nævnes, at en del lidelser findes i overtal hos kvinder, og at kvinder endda helt dominerer ved spiseforstyrrelserne. De iøjnespringende kønsskævheder må dog betyde noget – også for behandlingen. Forskning på dette område omtales ikke. Der er heller intet om valg og tilrettelæggelse af behandling ved distriktspsykiatri eller opsøgende psykoseteams, og den professionelle omsorgs problemer er end ikke strejfet.
Men alt kan ikke komme med i en bog som denne. Væsentlige er dens velfunderede budskaber om valg af behandling med vægtning af de psykologiske og medicinske muligheder i hvert enkelt tilfælde. De overvejelser bør alle faggrupper fordybe sig i og tage stilling til.
Patienter og deres pårørende kan også have god gavn af bogen med dens fastholden af kendsgerninger, som bør føre videre til det kolossalt vigtige, men endnu fjerne mål: Patientens medbestemmelse og eget valg af behandling.

*Birgitte Bechgaard, Hans Henrik Jensen, Thomas Nielsen (red): Forholdet mellem psykologisk og medicinsk behandling af psykiske lidelser. 259 s., 265 kr. Hans Reitzels forlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu