Læsetid: 2 min.

Vi ved for lidt om hormoner

De danske forskere klager over mangel på penge til forskning, som politikerne ellers siger, at de prioriterer højt
14. juni 2001

Hvad sker der egentlig, når de hormonlignende stoffer slippes løs i miljøet? Hvor bliver de af? Hvor farlige er de i meget små doser? Hvordan virker de sammen?
Vi ved det ikke, sagde nogle af de forskere, der ellers ved mest om emnet, da de i går præsenterede en moppedreng af en bog med videnskabelige afhandlinger om emnet på Rigshospitalet i København.
»I USA, hvor man giver væksthormoner til kvæget, havner kun en lille del i det kød, vi spiser. Godkendelsen af det bygger på gammel viden. Og hvad der sker, når de mange ton af kunstige hormoner, som ikke findes i fødevarerne, slipper løs i miljøet, det ved man ikke,« påpegede biologen Bernard Jégou.
Mange har sagt, at EU’s modvilje mod amerikanske hormonbøffer i virkeligheden mest er en handelshindring. Men fælles for begge sider af Atlanten er uvidenhed om konsekvenserne både for sundhed og miljø, sagde Jégou.
Henrik Leffers fra Rigshospitalet opremsede en lang række af de samspil mellem hormonlignende stoffer, enzymer og proteiner, som man mangler viden om, før man for alvor kan afgøre, hvor farligt hvert enkelt af de miljøfremmede, hormonlignende stoffer er.
Et af de forskningsprojekter, der er i gang på Rigshospitalet, er en undersøgelse på forsøgspersoner af de meget omtalte stoffer i solcremer.
»Forhåbentlig ved vi til næste forår, om der er grund til at lade være med at bruge dem, eller vi kan glemme hele sagen,« sagde overlæge Hans Christian Wulf, Bispebjerg Hospital.
Forskningen har bekræftet de foruroligende tal om nedsat sædkvalitet hos mænd og stigende frekvens af testikelkræft, både i et land som Danmark, hvor frekvensen er høj og i f.eks. i Finland og de baltiske lande, hvor udgangspunktet er lavt.
»Tallene passer desværre foruroligende godt. Men sammenhængen til de hormonforstyrrende stoffer er stadig en hypotese,« sagde professor Erik Skakkebæk, Rigshospitalet. »Det tog 30 år at bevise, at rygning giver lungekræft. Og den her sammenhæng er langt mere kompliceret.«
Også risikoen for, at hormonlignende stoffer kan udløse tidlig pubertet (og sætte gang i udviklingen af bryster og andre sekundære kønskarakterer uden, at der er tale om rigtig pubertet), lider under mangel på data og store undersøgelser, der kan give mere sikker viden, fortalte professor Wolfgang Sippell fra universitetet i Kiel.
Danske forskere har været førende på området, men nu mangler de penge til at føre forskningen videre.
»Den 1. januar er der ikke flere øremærkede midler til det her. Så må vi håbe på EU,« sagde Erik Skakkebæk. Der er brug for et »tocifret millionbeløb«, siger han.
Professor Poul Bjerregaard, Odense Universitet, som indtil årsskiftet koordinerede Forskningscenter for Østrogenlignende Stoffer, beklager også, at særbevillingen er ophørt.
»Vi havde med vores forskning ydet en indsats, der gjorde en forskel. Og på trods af, at politikerne ved højtidelige lejligheder tuder os ørerne fulde med vores store betydning, så handler det i virkelighedens verden om nedskæringer og manglende bevillinger,« siger han til ritzau.
Forskningsområdet skal konkurrere med IT, genforskning, energi og en pulje for fødevarer, sundhed og miljø om en samlet offentlig forskningsbevilling på 275 millioner, oplyser direktør Dan Jensen, Forskningsministeriet, til ritzau.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her