Læsetid: 3 min.

Adopterede tæller som indvandrere

Adoptivbørn registreres i gruppen ’andre’ i Indenrigsministeriets udlændinge-statistik
19. juli 2001

Adoptivbørn registreres i gruppen »andre« i Indenrigsministeriets opgørelser over, hvor mange udlændinge, der opholder sig i Danmark. Problematisk, mener adoptivforældre og deres organisationer. Adoptivbørn er ikke udlændinge. De er danskere.
»Man er dansk i det øjeblik, en adoption er gennemført. Det bør der ikke herske tvivl om,« siger Lars von der Lieth, formand for DanAdopt og lektor på Københavns Universitet.
Han mener, at det er grotesk, at adoptivbørn optræder i udlændinge-statistikken.
»Nu får de jo ikke en plet i panden eller sådan noget, så det er ikke synligt for folk. Og jeg tror ikke, der er mange, der ved, at de står i den statistik. Men det er da problematisk. På alle andre områder er der jo ingen problemer. Adoptivbørn får et almindeligt dansk cpr-nummer, pas og sygesikringsbevis. De regnes som danskere, og der er ingen myndigheder, der stiller spørgsmålstegn ved adoptionen, når den først er godkendt,« siger Lars von der
Lieth.
»Årsagen til at de registreres i udlændinge-statistikken er, at man i Danmark ikke accepterer andre landes doms-myndigheders godkendelse af adoptionen. Det betyder, at adoptivbørn i mange år er kommet ind i Danmark som udlændinge og først registreres som danskere, når de danske myndigheder har godkendt adoptionen. Det giver problemer, når man ønsker at adoptere børn fra lande, hvor der fra dansk side kræves visum. For så må forældrene af og til vente meget lang tid på at få adoptionen gennemført,« siger Lars von der
Lieth.
Også Michael Paaske fra foreningen Adoption og Samfund finder det forkert at registrere adoptivbørn i udlændinge-statistikken.
»Af deres familier opfattes de jo som 100 procent danske. Langt de fleste børn adopteres når de er et til to år, og så har de overhovedet ingen erindring om deres oprindelsesland. Adoptivbørn bør ikke betragtes som udlændinge på nogen som helst måde. Og det har vi tidligere protesteret over til myndighederne,« siger Michael Paaske.

Ikke udlænding
»Jeg betragter ikke min datter som udlænding, men som dansker. Men umiddelbart har jeg ikke noget problem med, at hun optræder i udlændinge-statistikken. Det er jo ikke noget, man tænker over i dagligdagen. Men i forhold til udlændinge-statistikken er det da problematisk, fordi man derved får pustet antallet af ’de fremmede’ op. Og det fremgår aldrig synderlig klart, at adoptivbørn faktisk tæller med i udlændinge-statistikken,« siger Hanne-Pernille Stax, der er nybagt adoptivforælder til Yuwan Stax, som er adopteret fra Kina.
For Gunhild Korsgaard, der er mor til to adopterede børn, betyder registreringen i udlændinge-statistikken umiddelbart ikke noget særligt.
»Det er ikke noget, man tænker over. I vores tilfælde hentede vi selv vore børn i Kina, og da vi så kom til Kastrup, stillede vi os i den sædvanlige kø for danskerne, men man skal jo over i den for ikke-EU borgere, for børnene har udenlandske pas. Men rent spontant er det ikke noget, der betyder noget særligt for mig,« siger Gunhild Korsgaard.

Ikke misvisende
I Indenrigsministeriet afviser man, at det er misvisende at registrere adoptivbørn i udlændinge-statistikken.
»Adoptivbørn har jo en udenlandsk baggrund,« siger Lars R. Nielsen, fuldmægtig i Indenrigsministeriet.
»Det er op til dem, der læser statistikken, hvordan de vil anvende den. Det er klart, at folk, der har en politisk holdning, der ikke er til indvandrernes fordel vil prøve at pumpe det tal op. Men sådan som det står i vores rapporter, er det ikke misvisende, fordi der står alle med udenlandsk baggrund,« siger Lars R. Nielsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu