Læsetid: 3 min.

Ak og gak

Bill Frisell i dødsmærket tomgang mens Django Bates’ motor fortsat sprutter, bl.a. af grin
16. juli 2001

Jazzfestival
Det er første gang, jeg har set en død mand optræde på en jazzscene. Det skete lørdag i Vega, da guitaristen Bill Frisell i kvartetformat skulle gøre dobbeltkoncerten, hvor også Joe Lovano Nonet optrådte, til et af festivalens store aftener.
Men Frisell skuffede fælt, og hans musik lider en krank kunstnerisk skæbne, hvis ikke han fluks får sadlet om til noget mere interessant.
Man burde nok have anet uråd efter Frisells seneste cd-udspil, Blues Dream, der nok en stemningsfuld plade, men også tydeligt indikerer Frisells øjeblikkelige, ensidige interesse i amerikansk folk-, country- og bluesmusik på en foruroligende simpel og fastlåst måde.
Pladens forsonende træk er en vis bredde i instrumentation og arrangementer, bl.a. ved medvirken fra en lille hornsektion.
Den slags krydderier var der ikke plads til i Vega, hvor Frisell kun var ledsaget af de også på pladen medvirkende musikere David Piltch (bas), Kenny Wollesen (trommer) samt pedal steel, lap steel- og dobroguitaristen Greg Leisz. Hvilket bringer os til den døde mand.

Intet på spil
Meget betegnende for musikken som helhed, sad Leisz under hele seancen ubevægelig, som var hans liv gået i stå, og spillede sine slide-fraser, ganske vist med håndelag, men mekanisk og med et fjæs af sten.
Piltch og Wollesen var ligeledes fuldkommen anonyme musikere, der på ingen måde gav Frisell modspil, men pænt og artigt fulgte rundgangene i de farveløse numre, først i en afdeling med Frisell på el-guitar, dernæst i en mere folke-akustisk udgave, hvor Frisell bl.a. benyttede en lille mandolinagtig guitar.
Der står intet på spil i Frisells nye stil. Det er en flov samling naiv musik, der slet ikke tillader Frisell at folde sit talent ud. Det blev sat ekstra i relief, at han, der i præsentationen blev kaldt den største fornyer af jazzguitarspillet siden Jim Hall i 50’erne, nu dyrker en visionsløs og bagstræberisk folkemusik, der frem for en koncert ved en jazzfestival burde spilles som hygge til banko i et forsamlingshus. Den gamle, uforudsigelige Frisell er gone, just like a train, den profetiske titel på mandens sidste rigtig gode plade fra 1998.
Den anden koncert i Vega var helliget tenorsaxofonisten Joe Lovano, der med nonet sidste år udgav pladen 52nd Street Themes, som fik en amerikansk Grammy i kategorien ’larger jazz ensemble’. Et fornemt stykke håndværk med solistnavne som George Garzone og Tim Hagans, men også i dén grad en retrospektiv og reaktionær omgang orkesterjazz i en selvsmagende stil, der sætter jazzen 50 år tilbage i tid. Derfor søgte denne anmelder ind til centrum efter noget mere sprælsk og tidssvarende.

Gakket koncert
Her var Django Bates, tidligere vinder af Jazzparprisen og én af Englands mest interessante jazzmusikere, at høre sammen med sin stærkt sammenspillede gruppe Human Chains, der stadig består af saxofonisten Iain Ballamy, el-bassisten Michael Mondesir og trommeslageren Martin France.
Det blev ikke nogen stor aften med Bates og co., men til gengæld en ganske underholdende og lettere gakket koncert, hvor Bates ikke
blot gjorde sig i en række (van)vittige præsentationer, men også mere end normalt havde indføjet humor og underlige påfund i de musikalske forløb.
Det gik bl.a. ud over Frank Sinatra-klassikere som ’My Way’ og ’New York, New York’ med en skævt syngende Bates, der havde konstrueret nogle sindrige arrangementer fuld af skiftende sekvenser og indfald, en postmoderne humørjazz, der knyttede an til Monty Python og Spike Jones. Vi fik også prøver på gruppens blændende musikalitet, men generelt var der noget presset over aftenens snirklede musik og optræden, hvor Bates trak læsset, mens France og Ballamy virkede uinspirerede.

*Bill Frisell Quartet, Vega, lørdag. Django Bates & Human Chains, Copenhagen Jazzhouse, lørdag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu