Læsetid: 4 min.

Alderens velsignelse

Swingtur fra Nordic Young Jazz Comets til det aldrene koryfæ Ray Charles
11. juli 2001


Jazzfestival
Så blev den nordiske talentkonkurrence Young Nordic Jazz Comets endelig afgjort. Det skete på Nytorv mandag eftermiddag, hvor den danske deltager, trioen Jacobs Scrapbog, der vandt den danske finale i Copenhagen Jazzhouse 17. juni, dystede med unge grupper fra Sverige, Norge, Island og Finland om endelig sejr.
Fordi der var en deadline, der skulle holdes, gik undertegnede glip af konkurrencens første time, hvor svenske Jazzattacks og norske Motif spillede. Jeg er dog bekendt med følgende: Svenskerne stod for en musikalsk blanding af jazz, rap og hip hop med to rappere i front bakket op af bas, trommer, congas og guitar – altså moderne storbymusik, som var særlig i vælten for ti år siden.
Norske Motif dyrker en mere akustisk og nordisk præget musik med klaver, bas, trommer samt trompet og tenorsax. Kvaliteten i deres optræden må vi dog lade uberørt.

Hvalpede ungkarle
Til gengæld hørte jeg Robert R, som var et håbløst foretagende med tre hvalpede ungkarle på bas, trommer og guitar, der stod og pillede ved en transistorradio og spillede lidt løst og fast på deres instrumenter, indesluttede og bortvendte fra scenen. Det viste sig at have sin forklaring, da gruppens fjerde medlem og egentlige hovedkraft på trompet, havde fået et bronkitisanfald og angiveligt lå på sit hotelværelse og hostede sit indre op. I dét lys, var det friskt om end absurd gjort af de tre.
Orkestrene havde generelt svært ved at få deres musik ud over scenen i den konstant summende og til tider støjende udendørs atmosfære. Lydforstærknigen var vel også for svag, hvilket resulterede i, at musikken ikke kunne folde sig ud, som hvis der havde været tale om et indendørs arrangement.
Selv det danske islæt, den udadvendte og scenebevidste Jacob Venndt og hans medspillere pianist Søren Bebe og trommeslager Sune Rahbeck, havde svært ved, at blive rigtig vedkommende med deres afdæmpede og generelt lyriske musikalske udtryk.

Førstepris til Norge
Det gik bedre med den sidste deltager, finske Tetra, der spillede med et rytmisk kraftigere udtryk i en gruppe, der var inspireret af den amerikanske trommeslager Elvin Jones’ med to tenorsaxofonister foruden bas og trommer.
De spillede glimrende, men deres musik var i højere grad en røst fra fortiden, end fra nutiden; uoriginal, kort sagt. Afgørelsen faldt så efter votering af den internationele jury-trio, der bestod af den kroatiske vibrafonist Bosco Petrovic, den canadiske festivalarrangør Ken Pickering og den færøske bassist Edvard Nyholm Debess.
Norske Motif fik førsteprisen, mens Finland og Danmark måtte nøjes med en anden- og tredjeplads.
Oven på eftermiddagens meget blandede og mærkbart grønne musik, var der kontrast at finde om aftenen i Tivoli ved koncerten med soul/blues-veteranen Ray Charles, der nu er 70 år gammel. Tusinder ventede i den regntunge luft, da det veloplagte band på fem musikere gik på scenen og varmede op med tre velspillede jazznumre.

Sjælfuld bedstefar
Så kom Ray Charles ind assisteret af en hjælper, lille, skrøbelig og rokkende mekanisk som en gammel bessefar. Som han sad dér fremskudt på scenen med sit el-klaver, isoleret fra de øvrige musikere og spillede et instrumentalt jazznummer, blev det tydeligt, at det ikke var hans tilstedeværelse eller hans lidt kejtede klaverspil, der gjorde nogen forskel. Vi manglede stemmen. Det var dén, vi var kommet for, den som skulle bringe det aldrende koryfæ til live.
Der var gået 25 minutter, da han begyndte at synge. Og der kom slag i bedstefaren, da hans mikrofon overstyrede. Det gibbede i publikum, da Charles, der er kendt for sit uberegnelige temperament, to gange måtte afbryde musikken og bl.a. vrissede til lydmanden: »Turn that goddamn microphone down. We are doing it my way, not your way, my way!«.
Herefter sang Charles sig langsomt ind i koncerten med en række gamle gospel, blues- og soul-klassikere som »Hallelujah I Love Her So«, »Georgia«, »I’m a Stranger« og »It Had To Be You«.
Stemmen er blevet noget sprukken med tiden, men stadig med sin særlige glød, og Charles har stadig sin vidunderlige soul-timing, der gør hans fraseringer og stemmefarvning til noget unikt. Mod slutningen bevægede koncerten sig fra blot at være sort nostalgi til musik, der talte til hjertet her og nu.
Højdepunktet indtraf, da Charles sang en dvælende og hjerteskærende udgave af »If You Go«, en sang om fortabthed uden den elskede, hvor hans sprøde og let lidende stemme bogstaveligt blev ét med indholdet, fordi det blev sunget af en blind og gammel mand, der ville være fuldkommen hjælpeløs uden assistance.
Dagen endte således med tydeliggørelsen af hvilke velsignelser, der kan ligge i det aldrende og erfarne udtryk.

*Talentkonkurrencen Young Nordic Jazz Comets. Nytorv, mandag eftermiddag

*Ray Charles. Plænen, Tivoli, mandag aften

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu