Læsetid: 3 min.

’Der vil aldrig blive et Genova 2’

Der er tre mulige løsninger til fremtidens topmøder
23. juli 2001

Der er ingen tvivl om, at vi aldrig vil opleve et ’Genova 2’. En død, flere hundrede sårede og et rædsomt indtryk; de folkevalgte ledere søger tilflugt i en bunker og vender det døve øre til råbene fra de mange tusinde demonstranter. Dette er en lærestreg, som lederne af verdens mest magtfulde lande ikke vil glemme lige med det samme.
De er ikke de eneste; siden april 1998 har alle former for internationale konferencer , lige fra OECD, Davos og IMF til WTO, været under pres fra demonstranter mod den liberale globalisering, som med deres demonstrationer mere eller mindre modificerer beslutningsprocessen eller selve beslutningen. Der skal ske ændringer. Men spørgsmålet er hvordan?
*Første løsning. At holde lav profil. Slut med storstilede topmøder hvor værtslande eller landets leder promoverer sig selv.
I december sidste år traf Europa Rådet en lignende beslutning i Nice. Canadieren Jean Chrétien har allerede annonceret, at det næste G8-topmøde vil finde sted under spartanske forhold, og antallet af deltagere pr. delegation vil blive reduceret til 30 på G8-2002.
Det vil være ’Rambouillet-ånden’, som vil være fremherskende med personlige næsten aristokratiske møder. Dette tilbageskridt tager ikke G8-landenes nye grundlag i betragtning: man diskuterer så godt som aldrig valuta eller vækst men verdens store problem som f.eks. sundhed (i 2001), uddannelse (2002), klimaforandringer og en bæredygtig udvikling.
*Anden løsning. Et sværttilgængeligt mødested. Et afsidesliggende sted i et fjerntliggende land er langt bedre beskyttet mod den offentlige mening end en barrikaderet bunker midt i en moderne storby. Ud fra det grundlag har WTO valgt at afholde deres næste møde til november i Quatars hovedstad, Doha. Så risikerer de ikke at gentage forestillingen fra Seattle i 1999. Også Canada har sine geografiske trumfer. Jean Chrétien har inviteret magthaverne til møde på et lille bitte sted i Kananaski-bjergene i Alberta. »Medbring soveposer,« har han allerede meddelt journalisterne.
*Tredje løsning. Dialog. I 2003 er det Frankrigs tur til at være vært for G8-landenes topmøde. Eftersom det er svært at forestille sig topmødet afholdt på Belle-Isle-en-Mer, har Jacques Chirac annonceret en ændret stil (hvis han bliver genvalgt):
Det vil blive et ’G-et eller andet’, betroede han i går til journalisterne. Det skorter ikke på idéer fra den franske præsident. Lige fra »dialog« med »den bevidste verdensborger« eller med »en repræsentativ gruppe fra fattige – og udviklingslande«. Europa har rent faktisk allerede erfaringer på området. Deklarationen om europæiske fundamentale borgerrettigheder vedtaget i Nice er resultatet af en dialog med organisationer som f.eks. den franske menneskerettighedsorganisation, La Ligue Francaise de Droits de l’Homme.

Bagefter toget
Men løber Jacques Chirac ikke bagefter toget ? NGO’erne har allerede repræsentationsret i WTO, IMF eller Davos. De stiller sig ikke længere tilfreds med blot at være anerkendt, de kræver at være medspillere.
Derfor har oprettelsen af en sundhedsfond – som for bare fem år siden ville have været en succes – fået en blandet modtagelse denne weekend, fordi det afsatte beløb er for lille. »Det er ikke længere tilstrækkeligt at afbryde magtens cirkus, det er nødvendigt med et egentligt brud med den ødelæggende globalisering,« hævder modstanderne. Det er i sandhed en svær opgave.
Men topmødet i Genova markerer en ændring i ’verdensledelsen’. Indtil nu har antiglobaliseringsbevægelsen gnedet sig op ad ventrefløjslederne, Clinton i USA og de socialdemokratiske ledere i Europa. Regeringer som er følsomme på de områder, der er NGO’ernes mærkesager. Med valget af Bush i USA og Berlusconi i Italien oplever de internationale instanser et retur til de kompleksfri liberale holdninger og nationale interesser. Et tidernes tegn: Kyoto-aftalen, som så sin begyndelse med G7-gruppen i starten af 1990’erne, er næsten forkastet af G8-landene i dag.
Det betyder et tilbageskridt i opbygningen af en ny verdensorden. Lige hvad der skal til for at udruste de radikale modstandere med nye argumenter og forværre fremtidige konfrontationer.

*©Libération & Information

*Oversat af Runa Trosborg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu