Læsetid: 3 min.

Asylcentre skaber job

Flere borgmestre i de fattigste dele af Danmark betragter asylcentre som en mulighed for nye, tiltrængte arbejdspladser. Effekten er dog ikke stor, mener andre borgmestre
4. juli 2001

De fattigeste småkommuner i landets yderområder kræver normalt at få flere statslige arbejdspladser flyttet væk fra de største byer og ud i landet. Men når muligheden så byder sig i form af oprettelsen af nye asylcentre, siger mange af de små kommuner nej.
Senest er Rødby kommune blevet udset til at være hjemsted for at nyt asylcenter i DSB’s tidligere lokaler i havnen. Regeringen har truet med at bringe den såkaldte planlov i anvendelse, hvis kommunen ikke på egen hånd laver lokalplanen om, så asylcenteret kan etableres.
Politikerne i Rødby er meget vrede over, at regeringen vil trumfe et asylcenter igennem, som de mener vil medføre en yderligere social belastning af området, der er præget af stor og vedvarende arbejdsløshed.
Flere små kommuner bl.a. på Lolland og i Nordjylland har dog positive erfaringer med at få asylcentre til området. Det giver bl.a. øget omsætning i de lokale butikker og skaber nye tiltrængte arbejdspladser. De umiddelbare udgifter til at huse asylansøgerne og drive centrene skal kommunerne nemlig ikke selv finansiere.
Borgmester i Højreby på Lolland, Poul Erik Ibsen (S), hvor der er placeret et mindre asylcenter, ser det således som en fordel, at kommunen i dag er vært for et asylcenter:
»Vi har slet ikke haft nogen problemer med asylcenteret. De er omkring 100 mennesker ovre i centeret, som passer sig selv. Jeg har heller ikke hørt nogen folk i kommunen klage. Vi har fået en lille håndfuld arbejdspladser, og det er vi glade for,« siger Poul Erik Ibsen (S), til Information.

Kun ganske få jobs
I Hanstholm kommune i Nordjylland har borgmester, Aase Jensen (K), givet grønt lys for at etablere et helt nyt asylcenter, som kommunens egne beregninger viser vil kunne give omkring fem mio. kr. i øget omsætning i byens forretninger. Det, som nogle kritikere kalder for »godheds-industrien«, kan altså være med til at tilføre nogle yderst velkomne job til den nordjyske fiskerby, der har hårdt brug for at få gang i nye erhverv.
Det er dog langt fra alle kommuner, som er værter for asylcentre, der ser flygtninge som en offentlig forretning. I den lille lollandske kommune Holeby har borgmesteren lidt blandede følelser i forhold til det lokale asylcenter, som tidligere har givet anledning til uro blandt indbyggerne:
»Vi har fået nogle ganske få arbejdspladser, som bestemt er tiltrængte her i området. Men det skal jo vejes op imod de problemer, det skaber at få en stor gruppe fremmede til et område, hvor den største by har 2.000 indbyggere. Det kan ofte virke overrumplende på et lille lokalsamfund, hvis der kommer hundrede fremmede. Lige nu fungerer asylcenteret ganske glimrende. Men det er ikke rimeligt, hvis regeringen nu vil påtvinge os asylcentere som en ny form for regional erhvervsudvikling,« siger borgmester i Holeby, Bjarne Larsen, Kommunelisten (L).
»Jeg tror kun, at vi har fået omkring seks-otte arbejdspladser på grund af asylcenteret. Og det er trods alt ikke nok til, at asylcentre altid betaler sig,« siger Bjarne Larsen.

Taktik før valgkamp
I nabokommunen til Holeby, Rødby, er politikerne langt fra overbeviste om, at oprettelsen af et nyt asylcenter vil kunne bidrage positivt til områdets økonomiske situation. Ifølge den fungerende borgmester, Marianne
Kaad (S), viser erfaringerne, at flygtningene ofte bosætter sig i kommunen, når de senere opnår ophold:
»Vores erfaring er, at det i længden er en stor økonomisk byrde at have et asylcenter i området. Vi har ikke kapacitet til at servicere asylansøgerne, når de senere tager bopæl her i Rødby. Der er ingen job her, og derfor kan de kun blive nye sociale klienter. Det er altså ikke den allerbedste måde at integrere fremmede folk på her i landet,« siger Marianne Kaad.
»Vi vil da gerne være med til at løse problemet. Men det kan ikke være rigtigt, at en kommune, hvor 25 procent af borgerne er på overførselsindkomster, nu også skal påtage sig at være værter for flere flygtninge. Vi kan ikke undgå, at det på lidt længere sigt bliver endnu en tung social byrde,« siger hun.

Gidsler i valgkamp
Borgmesteren i Højreby på Lolland, Poul Erik Ibsen (S), er skeptisk over for kollegaens prognose. Han mener, at flere borgmestre bruger asylcentre som gidsler i den forestående valgkamp. Der er således byrådsvalg den 20. november:
»Jeg kan kun forstå alle de skarpe udfald fra forskellige borgmestre som et udtryk for, at valgkampen er gået i gang. Men asylcentre bliver ikke et tema her hos os. For der er altså ingen problemer med det center, vi har i kommunen,« siger Højrebys borgmester.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her