Læsetid: 2 min.

ATTAC vs. kapitalisterne

Repræsentanter for det globale erhvervsliv møder ATTAC i Salzburg. Målet er dialog, men det blev ikke opnået
4. juli 2001

SALZBURG – Forretningsmænd i mørke jakkesæt bliver kørt afsted fra deres kongrescenter i busser, som var de sorte børn i USA, der skal integreres i hvide skoler.
Målet er den lokale fagforeningsbygning i Salzburg. Her skal erhvervslivets repræsentanter, der i disse dager befinder sig på World Economic Forums europæiske topmøde, møde repræsentanter fra ATTAC.
ATTAC, der forholder sig kritisk til den økonomiske globalisering, har været konstant til stede på topmødet. Godt nok ikke i form af repræsentanter. I følge World Economic Forum var ATTAC inviteret, men ønskede ikke at deltage.
I stedet er ATTAC blevet nævnt som et symptom på folks utilfredshed med EU og globaliseringen på de møder, hvor EU’s udvidelse eller erhvervslivets rolle i Europa er blevet diskuteret. Konferencen har været omringet af over 4.000 politifolk og deltagerne har skullet vise legitimation ved tre forskellige checkpoints for at komme ind. Nu er debatten henlagt til alpeidyllen i fagforeningen.
Væggenes træbeklædning leder tankerne hen på en sauna, og her er også propfuldt og meget varmt.

To forskellige verdener
»I bliver udnyttet af de protektionister, der vil beskytte deres egne job og holde udviklingslandene i fattigdom med høje toldbarrierer,« siger den svenske erhvervsleder, Percy Barnevik.
Han er udover at være bestyrelsesformand i Investor AB, der kontrollerer Ericsson, Electrolux, Saab og andre svenske virksomheder, også højtplaceret i World Economic Forum.
»Det er ikke mindre, men mere globalisering, der er brug for i Syden,« fortsætter han.
»Vi lever nok ikke i den samme verden,« siger Leo Gabriel, formand for
Suedwind, en østrigsk udviklingsorganisation.
»Eller måske har de aldrig været i de lande, hvor folk bliver udnyttet af de transnationale virksomheder, hr. Barnevik.«
At man ikke lever i den samme verden, er en observation, der gå igen i ATTAC-delen af panelet.
Susan George, vicepræsident for ATTAC Frankrig, mener, det er et spørgsmål om tidsalder.
»Jer fra Davos, I lever i fortiden. I kan ikke sætte grænser for jeres grådighed. Den sociale bevægelse er fremtiden.«
»Jeg troede måske, vi kunne blive enige om noget her i aften,« siger Bernhard Mark-Ungericht, økonomiprofessor og repræsentant for ATTAC Østrig.
»Efter at have hørt jer fra World Economic Forum, tror jeg ikke det længere.«
Hans indlæg bliver fulgt af høje klapsalver fra ATTAC-tilhængerne i salen.
De klapper også demonstrativt ved hvert globaliseringskritisk spørgsmål fra tilhørerne. Jakkesættene er mere stille.
Imens forsøger erhvervsrepræsentanterne at holde dialogen i live.
»Vi deler mange af de samme mål,« siger Percy Barnevik. »Vi er bare ikke enige om midlerne.«
Og Rosemary Radcliffe fra konsulentfirmaet PricewaterhouseCoopers supplerer: »Jeg har lyttet, og jeg er slået af, hvor mange ting, vi har til fælles. Jeg tror, lejligheder som denne virkelig kan vise, hvor mange bekymringer, vi deler.« Men ATTAC’erne nægter at lade sig omklamre: »Det er typisk, at World Economic Forum-folk med deres retorik støtter menneskerettigheder og kulturelle forskelle. Men i praksis gør de lige præcis det modsatte,« siger Mark-Ungericht.
»Jeg elsker disse møder,« siger World Economic Forums informationschef på vej hjem i bussen. »Det må vi til at lave ved hvert topmøde.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her