Læsetid: 3 min.

Børn der ikke kan lege bliver dårligt fungerende voksne

Børn leger ikke kun for sjov, men for at udvikle deres tænkning, sprog og sociale færdigheder. Derfor bekymrer det legeforsker, at flere og flere børn ikke leger på egne præmisser
17. juli 2001

0-18
Måske ser det harmløst og lidt uforståeligt ud set fra voksenhøjde. To piger på fire år er i gang med at lege med en papkasse, noget græs og to dukker. Men tag ikke fejl: Leg har et biologisk formål, i det den er med til at forberede børn på fremtiden.
For det er gennem legen, at børn udvikler både deres sprog, evne til at argumentere, kreativitet og sociale færdigheder og dermed kan blive velfungerende voksne.
Det mener barndomsforskeren, Jørn Martin Steenhold, der er forfatter til bogen Den rene leg.
»Leg er eksperimenter med og opdagelsen af livet og tilværelsen. Det er gennem legen, at børn lærer at forstå, hvad der foregår i deres egen tilværelse og desuden den mest direkte måde, hvorpå den legende kan skabe forbindelse med andre,« siger Jørn Martin Steenhold.
Derfor bekymrer det ham, at flere og flere børn ikke leger. Han mener, at det hænger sammen med, at børn har brug for en følelse af tryghed og stabil voksenkontakt for at kunne lege, hvilket der altid vil være en lille gruppe børn, som mangler.
Derudover handler det om, at der er kommet et stigende fokus på, at børn skal lære ’facitviden’ fra de er ganske små, og at leg derfor i høj grad bruges som et redskab i indlæringsprocessen.
»Det betyder, at voksne arrangerer deres leg for dem og på den måde tager initiativet fra barnet,« siger Jørn Martin Steenhold.
Og et barn, der ikke kan lege, bliver ikke i stand til at eksperimentere og lære samfundet at kende, men ender med at blive en dårligt fungerende voksen, mener han. For børns leg foregår altid på samfundets præmisser og er på den måde et middel for barnet til at forstå sine omgivelser.
»Børn leger tit de ting, der er oppe i tiden. De får viden gennem tv, film, lokalsamfundet, skolen og hinanden, og det kan blive til en skjult snak om for eksempel krigen på Balkan. Snigskytter i Sarajevo var for eksempel et interessant emne for børn en overgang,« siger Jørn Martin Steenhold.

Fremtidens leg
En anden grund til, at legen er nødvendig er, at den bliver en meget vigtig faktor i fremtidens samfund, blandt andet med hensyn til idéudvikling i virksomheder, hvor det er vigtigt at kunne eksperimentere, hvilket blandt andet viste sig i regeringens rapport, Danmarks kreative potentiale fra efteråret, der handler om, hvordan erhvervslivet kan drage nytte af kunst- og kulturlivet.
»Og vi ser det jo allerede nu, hvor unge ofte sætter deres egen uddannelse sammen og selv finder ud af, hvad de kan og har lyst til. Tidligere fik lille Henriette at vide af sine forældre, at hun skulle læse et eller andet, men i dag siger hun skråt op og tager Den Frie Ungdomsuddannelse. Og det er legen, der skaber muligheden for at forholde sig eksperimenterende til livet,« siger Jørn Martin Steenhold.
Han mener derfor, at det er uhensigtsmæssigt at opdele børn i aldersgrupper, som det sker både i institutioner og i forbindelse med mange fritidsinteresser. For børn lærer meget af hinanden og ikke mindst af de lidt ældre børn. Men de begynder først at lege sammen efter treårsalderen. Indtil da har de mest leget de såkaldte parallellege, hvor de blot sidder ved siden af hinanden og efterligner hinandens lege.
Når de bliver lidt ældre, begynder de at kommunikere og forstå hinanden, hvilket sker tidligere for piger end for drenge. Og efter fem-seks års alderen begynder drenge og piger at lege mest hver for sig.
»Der er ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor det sker,« siger Jørn Martin Steenhold.
»Men det er en kombination af, at meget legetøj henvender sig specifikt til et køn og medier og reklamer, der også henvender sig meget til det ene køn. Deruover spiller det en meget stor rolle, hvad de andre børn i børnehaven leger med,« siger han.

*Sommerserien ’0-18’ fortsætter, til børnene har fået stemmeret

Fakta - Det fireårige barn
Når barnet nærmer sig fire år, kan det løbe rigtigt og gribe en bold – men med begge hænder. Barnet har et ordforråd på omkring 1.500 ord og kan sprogligt udtrykke alt, hvad det vil sige og for eksempel selv meddele, når det fryser eller sveder. Barnet kan tegne efter en cirkel og udføre tre ordrer, der er givet på samme tid, tale rigtigt i nutid, datid og fremtid, men ikke skelne helt mellem fantasi og virkelighed. I Danmark er der i øjeblikket 68.649
fireårige børn.
Kilder: Leg med dit barn 2-6 år og Danmarks Statistik

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu