Læsetid: 5 min.

Dengang et nyt sprog blev til

De to hovedpunkter i 60’erne var afmytologisering af kunsten og af kunstnerrollen. Generelt er bevidstheden om 60’erne ikke særlig stor, så der er mange gentagelser i dag. Men ungdommen har altid ret, siger malerprofessor Stig Brøgger
11. juli 2001

De to hovedpunkter i 60’erne var afmytologisering af kunsten og af kunstnerrollen. Generelt er bevidstheden om 60’erne ikke særlig stor, så der er mange gentagelser i dag. Men ungdommen har altid ret, siger malerprofessor
Stig Brøgger

Tilbage til 60’erne
Stig Brøgger er en af de danske kunstnere, der har ført den mest intensive dialog med kunstlivet uden for landets grænser, især det amerikanske. Det gælder specielt Land Art, minimalisme og konceptkunst, som opstod i USA efter krigen, og som han har optaget i sin kunst på en selvstændig måde.
Hans kunst er som regel opbygget i serier, malerier indsættes i større installationer på væggene, og de er på den ene side cool og på den anden side vilde og skæve Men der foregår altid meget på det brøggerske lærred, både af refleksionsmæssig og visuel art. Brøgger skyr ingen materialer eller ideer, og han forvandler sig hele tiden i uforudsigelige retninger, skønt han nu ikke længere kan betegnes som værende ung.
Hans billeder er mangfoldige og sammensatte og kan opfattes som en fortsat refleksion over og kommentar til den kulturelle og samfundsmæssige kontekst, de indgår i. Sådan har det været siden 60’erne, da Stig Brøgger sprang ud som kunstner.
– Man lavede revolution i kunsten i 60’erne. Hvordan forholdt du dig til den?
»Jeg kom fra et meget stivnet kunstmiljø. Jeg malede ligesom lidt Cobra-agtigt i begyndelsen, og det virkede så underligt utidssvarende, men så kom popkunsten, og så skete der endelig noget nyt. Fronterne var dengang meget hårdere trukket op, og modstanden over for det nye var meget stærkere end i dag. 60’erne var og er et fantastisk årti. Det var den begyndende postmodernisme – fra vertikalitet til horisontalitet. Det var åbningen af et enormt stofområde for kunsten og et samarbejde hen over genrerne. Det var befriende, men modstanden var stor. Der var ikke megen accept, men der var drøn på.«
– Hvilken betydning havde Eks-skolen for dig og din udvikling?

Omvæltning overalt
»Den eksperimenterende Kunstskole, Sommerudstillingen og tidsskriftet ta´ var de steder, hvor det nye tog form i 60’erne. I Eks-skolen havde jeg især samarbejde med Peter Louis-Jensen. Han var fantastisk radikal og kompromisløs, en rigtig dynamo. Vi delte senere atelier i Studiestræde i et par år inden hans radikalitet førte ham helt ud af kunsten.«
– Hvorfor valgte du amerikansk kunst som forbillede eller inspirationsoplæg i 60’erne?
»Når man er ung og laver kunst er det jo ret naturligt, at man ser sig omkring, for at se om der er andre jævnaldrende, eller at der foregår ting, som ikke er helt fjernt fra det, man selv går og roder med. Det giver et bredere grundlag for at forstå dit eget arbejde og en større grad af entusiasme. Så på det punkt var det for mig især amerikansk kunst.«
»Fra 1960 til 1970 er der jo virkelig fart på. Først Popkunst, så Minimalisme, Land Art og endelig Konceptkunsten, der var virkelig omvæltning på alle leder og kanter. I dag har vi jo afstand til alt dette, og europæisk kunst opfattes ofte som afledet af den amerikanske. Hvis du tager min Pamela-serie fra 1968 vil jeg sige at den har elementer med relation til Popkunst, Minimalisme og Konceptkunst, men jeg kendte f.eks. ikke noget til Konceptkunsten, da jeg lavede den. Alene det giver billeder af en lidt anderledes karakter end de amerikanske. Polke og Richter har formodentlig været i en lignende situation.«
– Dine motivbearbejdninger er meget klare og koncise, ligesom frarøvet eller renset for detaljer og for den subjektive penselførings usikkerhed og mange spordannelser på lærredet. Hvorfor det? Dine billeder er cool, kan man også sige, ikke?

Kunst skal forføre
»Det kan man vist godt, selv om jeg ikke bryder mig om denne hot/cool modstilling, hvor hot opfattes som følelse og cool uden følelse og derfor ikke rigtig kunst, men upersonlig og kold kunst. Når vi snakker om kunst, foretrækker jeg ordet sensibilitet, og den kan for min skyld godt have forskellige varme- og kuldegrader, blot den er forførende. Og jeg synes, at al kunst skal være forførende. Først forføres man, og så skal man tænke over hvorfor man blev forført.«
»Med hensyn til penselføring kan jeg da også af og til ryste på hånden og spordannelser var der vel en hel del af i min Flora Danica serie.«
– Du var medredaktør af ta’. Hvad ville I med det blad? Kan du fortælle om tiden, om redaktionen (de øvrige medlemmer af den) om mål og midler?
»Det var en ordentlig bid. Det er et stykke kunsthistorie som kun er meget sparsomt beskrevet, og der skal jo også være lidt til den kant. Jeg er ikke kunsthistoriker, og i øvrigt må det i denne sammenhæng blive meget generelt. Inden for kunsten ser det ud til at verden har ændret sig radikalt sådan ca. hvert 25. år i det århundrede, der lige er slut. I hvert fald op til det store brud i 60’erne. Opskriften er enkel, en ny verden, et nyt sprog. Der skal renses ud, ethvert nybrud er et renseri. Ud med de gamle betydninger, som ikke mere er dækkende og ind med de nye, der udtrykker den nye verden. Det møder modstand, man må finde sammen for at kunne trænge igennem.«
»De to hovedpunkter i tresserne var afmytologisering af kunsten og afmytologisering af kunstnerrollen. Og du kender sikkert alle hadeordene, som var en konsekvens heraf – horisontalitet, anonymitet, serialitet, sideordning, systemer osv. Mest interessant er måske at der for første gang i en ny generation ikke var noget egentligt morfologisk fællesskab, men et holdningsmæssigt.«
»Hvis du tager Cobra-generationen, er der helt tydeligt en fælles morfologi, selv om man selvfølgelig godt kan se, hvem der har malet hvad. I redaktionen af ta' var Erik Thygesen ansvarshavende redaktør, Peter Louis-Jensen kunstredaktør, Hans-Jørgen Nielsen litterær redaktør,
Poul Nielsen musikredaktør og derudover var der Henning Christiansen, Bengt af Klintberg, Jørgen Leth, Kristen Bjørnkjær, Vagn Lundbye, Per Kirkeby og mig selv. Det fremragende omslag var lavet af Poul Gernes. Som man kan se en bred basis hen over genrerne, og så var der i øvrigt mange andre der bidrog. Det kan anbefales at læse Hans-Jørgen Nielsens programartikel »You Don't Know What’s Happening Baby«.«

Mange gentagelser
– Hvordan betragter du kontekstkunsten fra 90’erne og 00’erne, altså den kunst som på decentral og afmytologiserende vis betjener sig af virkelighedens egne praksisformer, og som udtrykker sig ved hjælp af det omliggende samfunds materialer? Er den blot gentagelser af 60’ernes kunstneriske erkendelser, eller bringer den nyt?
»Generelt er bevidstheden om 60’erne ikke særlig stor, så der er mange gentagelser, men også nyt. Jeg må indrømme, jeg ser ikke alt, det er dagene ikke lange nok til. Ungdommen har altid ret, så der skal nok være noget.«

FAKTA
Stig Brøgger
Stig Brøgger (f. 1941) arbejdede som en af de første med Minimal Art, Land Art og Conceptual Art. I 1968-69 var han bidragyder og medredaktør til tidsskriftet Ta’, der var forum for disse nye kunstretninger. Med i Eks-skolen 1964-66. I tresserne engagerede han sig i bearbejdning af den omgivende, sociale virkelighed i en slags tidlig kontekstkunst.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu