Læsetid: 10 min.

Derfor køber mænd sex

Uvillige partnere, fantasier om ’horen’, ensomhed, kompensation for en tabt magtbastion, chancen for at være den passive, uforpligtende sex – mænds motiver for at købe sex er vidt forskellige
20. juli 2001

(2. sektion)

Køberne
Prostitution handler om mænds seksualitet, ikke om kvinders.
Ved første øjekast ligner det en banal konstatering, men det er faktisk først inden for de seneste årtier, at psykologisk og sociologisk forskning har drejet blikket væk fra de kvindelige prostituerede og rettet det mod deres mandlige kunder.
Den svenske sociolog, Sven-Axel Månsson, er en af de skandinaviske forskere, som ved mest om, hvorfor mænd køber sex. Han gør op med den biologiske forklaring, at det handler om mænds evigt stærke drifter:
»Det er langt fra alle mænd, der køber sex, og antallet varierer meget fra land til land,« understreger han.
Undersøgelser fra 1990’erne viser, at næsten 39 procent af den mandlige befolkning i Spanien har købt sex. I USA har omkring 16 procent mænd besøgt en prostitueret. I Sverige drejer det sig om cirka 13 procent og i Storbritannien lidt under syv procent.
Tallene er usikre, fordi det i de fleste lande er forbundet med skamfølelse for mænd at gå til prostituerede, understreger Månsson. Forskellen mellem landene er dog stor nok til at vise, at seksualiteten udleves i kulturbundne former.
Månsson inddeler groft sagt sexkunderne i to hovedgrupper:
Den ene gruppe er mænd, som lever i et mere eller mindre fast parforhold og forklarer deres køb af seksuelle ydelser med, at »jeg køber det, jeg vil ha’«
»Disse mænd ser ofte deres besøg hos prostituerede som et rationelt valg i en situation, hvor sexlivet med deres partner er gået i stå eller er utilfredsstillende. De køber sig til tilfredsstillelse af lyster, de ikke kan få opfyldt – eller snarere, ikke kan eller tør give udtryk for – i deres parforhold,« siger Månsson.
Den anden gruppe sexkunder er singler, som typisk siger, at prostituerede er »de eneste kvinder, jeg kan få fat i«:
»Det betyder sjældent, at disse mænd aldrig møder kvinder, men afspejler mænds hæmmende generthed, deres frygt for at blive afvist, at de har nået en fremskreden alder eller lider af fysiske og psykiske handicaps.«
De færreste mænd – cirka en ud af ti – begrunder deres besøg hos prostituerede eksplicit med deres seksuelle behov, fortæller Månsson:
»Vigtigere end selve akten er ofte den betydning købet af en prostitueret har i mandens fantasi – eksempelvis som en symbolsk repræsentation af eller et bevis for deres maskulinitet. I stedet for at tale om behov for sex, taler de om andre ting, såsom at de er nysgerrige eller trænger til spænding i tilværelsen.«

Horen
For nogle kunder er selve forestillingen om ’horen’ seksuelt ophidsende. Købet af seksuelle ydelser er viklet ind i mytedannelser om prostituerede som altid tilgængelige kvinder, der er villige til at opfylde mænds seksuelle ’behov’ og fantasier – en myte sexindustrien selv bygger ihærdigt med på.
»Horen udtrykker de mere dunkle sider af mænds forestillinger om kvinder – en tiltrækning, der er spækket med afsky, og hvor kvinden udelukkende er defineret som seksualitet,« siger Månsson. Han fortsætter:
»Det er jo påfaldende, at der ikke findes tilsvarende følelsesladede forestillinger om den mandlige sexkunde. Han er for det meste anonym, eventuel usynlig i myterne om prostitution – bortset fra den meget rigide forestilling om, at mænds seksuelle behov er uforanderligt høje og altid påtrængende.«
»Det er en opfattelse, som ser fuldstændigt bort fra, at seksualitet er en social og kulturel konstruktion – som undersøgelserne af mænds køb af sex i forskellige lande meget tydeligt viser. Andelen af mænd, som besøger prostituerede, varierer jo fra ganske få procent i nogle lande og til næsten 40 i Spanien.«
Mænds fantasier om prostituerede handler ofte om seksuelt avancerede og erfarne kvinder. De udtrykker åbenlyst ønske om en mere passiv seksuel rolle, når de køber sex, end de indtager i almindelige seksuelle relationer:
»Med andre ord køber mænd retten til at opføre sig passivt og blive forført af den seksuelt aggressive hore«, siger Månsson. Han henviser til en amerikansk sexolog, Martha Stein, som har undersøgt, hvilke seksuelle ydelser, der er mest efterspurgte hos call-girls. Nummer et på kundernes ønskeliste var at få slikket pik. Mange af de interviewede kunder udtrykte utilfredshed med, at deres partner ikke ville give dem den fornøjelse. Nummer to var samlejer, hvor den prostituerede sad oven på den mandlige kunde.
»I Steins undersøgelse foretrak omkring halvdelen af kunderne at indtage en passiv rolle og overlade initiativet til den prostituerede. Det ser altså ud til, at nogle mænd – når der er mulighed for det – foretrækker at opgive deres socialt konstruerede magtposition, slippe kontrollen og se stort på alle de krav, der stilles til mænds seksuelle præstationer,« siger Månsson.
Det seksuelle magtspil mellem kønnene er dog mere kompliceret end som så, understreger han:
»Den mandlige kunde overgiver sig jo i virkeligheden ikke til kvinden. Tværtimod bruger han sin magt til at konstruere en tidsbegrænset situation, hvor der er vendt op og ned på de traditionelle kønsroller. Kvindens magt er kun tilsyneladende, manden ser hende ikke som andet end krop og leverandør af seksuelle ydelser.«

Ensomhed
Et andet sæt motiver til at købe sex, som Månsson og andre skandinaviske forskere har afdækket, kan som sagt rubriceres under overskriften: ensomhed og kontaktproblemer. Disse sexkunder udtrykker mere en længsel efter kvinder end efter prostitueredes ydelser. Der er overvejende tale om mænd, som ikke lever i parforhold, og som selv synes, de har store problemer med at få kontakt med almindelige kvinder. De føler sig generte, grimme, på anden måde uattraktive eller for gamle.
Bagved ligger imidlertid ofte præcis samme magtspil og kontrolrelationer som i andre sex-forretninger, mener Månsson:
»Når de siger, der ikke er andre kvinder til dem, end de prostituerede, legitimerer de samtidig, at de køber sex. Forestillingen om horen med det varme, omsorgsfulde hjerte, tillader kunden at bilde sig selv ind, at det ikke er simpelt seksuelt begær, men hans ensomhed, der driver ham til den prostituerede.«
Månsson understreger, at prostitutionen ændrer sig i takt med kønsrollerne. Mange af sexkunderne er tabere i det kønsspil, som kvindefrigørelsen har sat nye rammer for.
Eller frigørelse og frigørelse. Billedet er slet ikke entydigt. Masser af mænd oplever det som en positiv udfordring at udvikle nye og mere demokratiske strategier i deres samliv med både kvinder og børn. Men det gælder ikke alle: »Mænd har ikke de samme mål. Gamle idealer for mænd eksisterer side om side med nye, både i skjulte og åbenlyse former – fordi de fleste mænd har fordele af kvinders underordnede position. Også i de skandinaviske lande.«
»Der er ingen tvivl om, at kvinder har styrket deres økonomiske selvstændighed og deres position i det offentlige rum. På den anden side understreger mange – ikke mindst kvinder – at ligestillingen er opnået på mænds præmisser. En sideeffekt af det er, at mange mænd har fået styrket opfattelsen af, at mænd har ret til ubegrænset adgang til sex,« siger Månsson.
Han udpeger nogle modsatrettede tendenser:
»På den ene side bliver mænds såkaldte seksuelle behov altså taget endnu mere for givet end førhen, og mænds interesse for kommerciel sex stiger i takt med, at sex bliver genstand for større og større offentlig opmærksomhed.«
»På den anden side er der en samtidig og modsatrettet tendens i den offentlige debat, der sætter fokus på de destruktive sider af maskuliniteten – volden i ægteskaber, voldtægter og andre overgreb mod kvinder og piger.«
Månsson ser denne offentlige demaskering af mænds seksuelt voldelige sider som en pinefuld erkendelses- og forandringsproces for mange mænd – men samtidig en proces, som giver mænd nye muligheder. Det gælder efter hans mening også den svenske lov, som fra 1999 kriminaliserede køb af seksuelle ydelser:
»At fokus blev flyttet fra de kvindelige prostituerede til de mandlige kunder, fik mange til at overveje, hvilket ansvar mænd har i prostitution.«
»Det er klart, at det på kort sigt giver anledning til en masse frustrerede debatter om indskrænkningen af mænds seksuelle privilegier. Men på langt sigt kan disse konfrontationer give mænd øget bevidsthed om implikationerne af deres sexkøb og i forlængelse af det give dem frihed til at vælge den udfordring, der ligger i at indgå en relation med en socialt ligestillet partner,« siger Månsson.
I hælene på denne vision opremser Månsson dog hurtigt et par barrierer for, at den går i opfyldelse:
»Vi ved godt, at mange mænd stritter imod sådan en udvikling. Der er stærke regressive og antifeministiske elementer i en hel del mænds reaktionsmønstre. Og mange mænds tiltrækning af prostituerede må sandsynligvis forstås i lyset af deres tab af kønsbaseret magt.«

Giv og få
Mange moderne kvinder accepterer ikke mandlig seksuel dominans i den forstand, at de forventer både at give og få seksuel tilfredsstillelse. Og begge køn stiller større krav og har større forventninger til seksualiteten i deres parforhold end før i tiden:
»Forandringerne i kønsrollerne har også store konsekvenser for mænd. Mange af dem føler sig hægtet af,« siger Månsson.
Han henviser til de norske sociologer Preiur og Taksdal, som opdeler sexkunderne i to hovedgrupper.
Den første gruppe er hovedsageligt lidt ældre mænd, som ikke kan eller ikke vil acceptere de forandrede kønsroller. Preiur og Taksdal kalder dem traditionalister og tabere. De klynger sig til gamle forestillinger om mænds dominans over kvinder, men af personlige eller sociale årsager har de ikke mulighederne for at udøve denne køns-dominans:
»Disse mænd køber prostituerede som kompensation, og genskaber momentvis en tabt orden,« siger Månsson.
Den anden gruppe er hovedsageligt yngre mænd, hvis forestillinger om køn og sex er skabt af det moderne samfunds masseproducerede illusioner i form af pornografi, reklamer og talk-shows:
»De betragter det som muligt at købe sig til alt og betragter sex som en vare snarere end en intim relation mellem to mennesker.«
»På den måde formår de at opretholde den gamle orden mellem kønnene – selv om det umiddelbart tager sig anderledes ud,« siger Månsson.
Prieur og Taksdal kalder den sidste gruppe sexkunder for ’snyderne’, fordi de viger uden om forpligtende relationer af frygt for at blive forført og miste kontrollen i en relation med en ligestillet partner. I stedet holder de sig til en verden, der kan kontrolleres med pengenes magt.
Opbruddene i den moderne maskulinitet afspejler sig efter Månssons mening i ambivalanserne over for kvindefrigørelsen og den samtidige lyst til at opgive og holde fast i den maskuline magtposition.
»Især de norske undersøgelser peger på, hvor stærkt mange mænd er præget af traditionelle maskuline idealer, og hvor store spændinger der er mellem disse idealer og det levede liv. Mange kan simpelthen ikke håndtere spændingerne.«
»Mænd udtrykker længsel efter nye måder at have relationer til kvinder på, men de har svært ved at give udtryk for det. Mange klager over, at kvinder har for store forventninger til dem, de frygter, de ikke er i stand til at honorere alle de modsatrettede krav fra konen, familien og arbejdet. De er simpelthen trætte af det store ansvar, der følger med manderollen.«
Det får prostitution til at fremstå herligt problemfrit:
»Her er der ingen, der stiller krav til mænd, de kan gå deres vej efter at have lagt pengene på bordet. Her følger ingen følelsesmæssige koks, ingen forpligtelser i kølvandet på sex,« siger Månsson.

Kærlige og villige
Månsson mener også, man skal forstå efterspørgslen efter importerede prostituerede i denne sammenhæng:
»Bare se på den måde, der reklameres for disse kvinder – asiatiske kvinder er kærlige og hengivne, afrikanske kvinder er vilde, og latinamerikanske kvinder er frie og villige. Det er ikke svært at forestille sig, hvordan denne stereotype markedsføring giver næring til mænds fantasier om at kompensere for tabet af maskulinitet og seksuel potens i hverdagslige forhold til kvinder,« siger han.
Sexindustrien er blevet en global affære. I den ene retning går en mere eller mindre organiseret import af kvinder fra den tredje verden til den rige verdens bordeller. I den anden retning går en mere eller mindre organiseret transport af sexkøbere fra den rige til den fattige del af verden.
En tysk undersøgelse fra 1998 viser, at sexkunderne selv har et speget forhold til trafikken. Forskerne interviewede flere end 600 tysktalende mænd på ferie i Asien, Afrika og Sydamerika. Alle fortalte, de havde haft sex med mindst en lokal kvinde – hvilket fik interviewerne til at rubricere dem som sex-turister.
Men den etikette afviste næsten 80 procent af de pågældende mænd at have siddende på sig, fortæller Månsson:
»Sandsynligvis fordi der har været meget stærk offentlig fordømmelse af sexturister – og vel også fordi mange mænd ikke kan få køb af sex til at harmonere med en stærk og positiv seksuel identitet. At ’være nødt til’ at gå til prostituerede kan opleves som at være taber i på det almindelige seksuelle marked,« siger Månsson.
Hans egen undersøgelse fra 1998 viste, at næsten 70 procent af de svenske sexkøbere havde gjort deres sidste køb udenlands – enten på ferie- eller arbejdsrejse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu