Læsetid: 3 min.

Djindjic beroliger Vesten

Serbiens ministerpræsident kalder situationen ’rolig’ og opfordrer Vesten til investeringer i Serbien
3. juli 2001

Serbiens ministerpræsident kalder situationen ’rolig’ og opfordrer Vesten
til investeringer i Serbien

SALZBURG – Den serbiske ministerpræsident Zoran Djindjic, hovedmanden bag udleveringen af Slobodan Milosevic til Haag i sidste uge, beroligede vestlige ledere på det europæiske økonomiske topmøde i Salzburg i går.
»Situationen i Serbien er rolig,« sagde Djindjic.
»At jeg er tilstede her, er det bedste bevis på, at Serbien nu er et stabilt land, som man roligt kan investere i,« fortsatte han.
Ministerpræsidenten kaldte forholdet til præsident Kostunica »godt«. Han erkendte, at en række uløste problemer stadig gør institutionerne i Jugoslavien ustabile, men mente ikke, at dette ville skabe reelle problemer for landets udvikling.
»Vi har et problem, fordi Montenegro ikke ønsker at deltage i de føderale strukturer,« sagde Djindjic. »Men dette problem har vi haft i
fire-fem år, det er ikke noget nyt, og vi regner med at kunne løse det med en forfatningsændring på et tidspunkt. Lige nu har vi andre og mere presserende sager at håndtere,« mente Djindjic.
Zoran Djindjic erklærede sig villig til at leve op til »alle rimelige og logiske« krav, Vesten måtte stille til Serbien. Han så udleveringen af Milosevic som et sådant krav, der til gengæld har givet Jugoslavien løfte om godt 10 milliarder kroner i vestlige lån.
»Vores politik er pragmatisk,« sagde Djindjic. »Vi ønsker forbedret levestandard, og vi vil integreres i Europa. Vi ved, at det ikke kan ske fra den ene dag til den anden, men vi er parate til at yde lidt mere end andre lande, hvis Vesten så forstår, at vi ogsåhar brug for mere hjælp.«
Ministerpræsidenten hentydede dermed til den økonomiske situation i Serbien, der med et fald i bruttonationalprodukt på 60 procent siden 1991 betyder reel fattigdom for hundredetusinder af mennesker.
»Vores mål på langt sigt er EU-medlemskab,« erklærede Djindjic. »Jeg håber, at det vil være realistisk inden for ti år at se på en eller anden form for medlemskab. Hverken vi eller vores nabolande vil være i stand til at leve op til EU’s nuværende tiltrædelseskrav inden for denne periode, men jeg håber, at EU vil slække på kravene, når de indser, hvor dyrt det er at holde os uden for Europa.«
Djindjic erklærede sig samtidig villig til at udlevere flere formodede krigsforbrydere. Han sagde dog, håbefuldt, at Krigsforbrydertribunalet i Haag formentlig ville have så travlt med at sætte processen mod tidligere Præsident Milosevic sammen, at der ikke ville komme yderligere pres på Jugoslavien foreløbig.

NATO-ros
NATO-generalsekretær Lord Robertson benyttede topmødet til at møde Djindjic på to-mandshånd. Han roste derefter over for pressen serberne for deres »mådeholdne, professionelle og sensitive« optræden over for albanske rebeller i Sydserbien .
»Vi vil blive ved at tale sammen,« sagde Robertson efter mødet med Djindjic. »Jeg er endnu ikke blevet inviteret til Beograd, men det kommer i fremtiden,« mente Robertson efter pressemødet.
Djindjic bliver i det hele taget modtaget med åbne arme af de øvrige tilstedeværende europæiske ledere. På konferencens åbningsmøde om EU’s udvidelse fik han dagens største bifald. Den tyske EU-kommissær, Günter Verheugen, ansvarlig for udvidelsen, erklærede sit gamle, varme venskab med Djindjic, der tidligere har studeret og arbejdet i Tyskland. »Serbien har ret til at blive en del af den europæiske familie,« sagde Verheugen.
»EU må udvikle en klar før-tiltrædelsesplan for potentielle kandidater på Balkan, der giver disse lande og deres befolkninger håb for fremtiden.« Djindjic, der med sin ulastelige habit, åbne facon og gode sprogfærdigheder passer lige ind i networking-miljøet på det europæiske topmøde, virkede ikke træt efter de seneste dages begivenheder.
»Jeg kigger fremad,« sagde han. »Vi har kun fået et nybrud i Serbien, fordi vi er blevet enige om at se fremad og ikke tilbage på 500 års uenigheder om det ene og det andet.«
I Jugoslavien blev tonerne også mildere i løbet af mandagen. Præsident Kostunica regnede med at kunne danne en ny regering i løbet af mandagen. Dermed ser landet foreløbig ud til at kunne undgå nyvalg, der formentlig ville betyde et midlertidigt reformstop.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her