Læsetid: 2 min.

Den etiske fordring

Hellere velsmagende vinvaner end klæbrig colaklister
27. juli 2001

(2. sektion)

Til næsen
Vi lever i en tid, hvor alle taler og taler om etik. Kan hænde den (tiden altså) ville være bedre, hvis flere i stedet bestræbte sig på at praktisere det.
Men nuvel, når man blandt andet lever af at skrive – forhåbentlig informativt og stundom begejstret – om noget, der vitterligt skader mange mennesker, bliver man nødt til også at gøre sig nogle etiske overvejelser.
At alkoholiske drikke også har deres bagside, kan ikke komme bag på nogen. Det, der i denne omgang gav Vinredaktøren stødet til lidt selvransagelse, var nogle artikler for nylig i et fagblad for den finansielle sektor, hvor nogle tørlagte alkoholikere, bl.a. fjernsynets Mr. Bogart, Ole Michelsen, fortalte om deres holmgang med spritdjævelen.
Lad os starte med at slå fast, at historien kender få, om overhovedet nogen, eksempler på samfund, hvor der ikke har eksisteret rusmidler.
Det kunne tyde på, at mennesket har et meget dybt behov for noget, der kan lette sindet, fremme samværet og give et pusterum fra en virkelighed, som ikke altid er for køn.
I vor kultur har vi med åbne øjne valgt, at alkohol skal være det legale middel til den ende.

Stopklodser
Langt den overvejende del af befolkningen formår at omgås alkohol på en måde, der ikke skader dem selv eller andre. De har nogle indbyggede stopklodser, der hindrer brug i at udvikle sig til misbrug.
De stopklodser mangler hos et mindretal. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO er alkoholisme en kronisk, genetisk betinget sygdom, som ca. hver tiende menneske er disponeret for.
Det offentlige system har ikke haft alt for strålende resultater med at behandle sygdommen. Det har derimod alternative behandlingsformer som Minnesota-kuren. Den virker barsk og ‘formynderisk’, men talrige udsagn, også fra folk i min omgangskreds, tyder på, at den faktisk er effektiv.
Hvis vi antager, at alkoholisme er en sygdom, er der næppe heller nogen, der bliver påført den af at læse vinskribenternes prosa. Blandt samme vinskribenter er den i øvrigt sjælden – en alkoholiker holder ikke længe i det fag.
Så meget for egentlig alkoholisme. Så er der ungdommens ansvarsløse omgang med alkohol.
Heller ikke jeg synes, at synet af fulde børn er kønt. Men de voksnes alkoholvaner smitter nok af på børnene – ‘du skal gøre som jeg siger, ikke som jeg gør’ har aldrig været noget overbevisende motto i opdragelsesøjemed.

Ungdommen
Og så drikker unge (desværre) generelt ikke vin af betydning. Cola til hverdag og vodka og bajere en masse i weekenderne ser ud til at være et mere typisk mønster.
Det har de næppe heller lært af Vinredaktøren og hans kolleger.
Det kan være, jeg er naiv. Men jeg tror stadig på, at unge, der har forældre med et jævnt, moderat vinforbrug, og som lærer at opfatte vin som et nydelsesmiddel i forbindelse med måltidet, er bedre rustet til et liv med fornuftig omgang med drikkevarerne end dem, der ikke får den opdragelse.
Jeg er ikke læge, men vil dog alligevel slutte dette defensorat med at henvise til den stigende mængde videnskabelig litteratur, som peger i retning af, at et moderat forbrug af vin har en række sundhedsmæssigt gavnlige effekter.
Skål i sommerlandet. Skænk – og tænk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu