Læsetid: 3 min.

’Det er et falsum...’

Dansk Folkepartis Poul Nødgaard fordømmer Informations journalistiske metoder
12. juli 2001

Forleden uddelte Folketingets Præsidium en næse til Dansk Folkeparti på grund af Ulla Dahlerups tvivlsomme journalistiske metoder under udarbejdelsen af bogen Danmarks Fremtid. Dansk Folkepartis medlem af Præsidiet, Poul Nødgaard, udtalte i den forbindelse til Berlingske Tidende, at DF er parat til en anden gang at benytte arbejdsmetoden med at arbejde under dække.
Information besluttede at gøre forsøget.
»Det er Poul Nødgaard.«
– Goddag, mit navn er Peter Adolphsen fra Umeå i Sverige. Det drejer sig om, at der er nogle muhammedanere her i byen, som vil bygge en moské. Jeg fik at vide af en ven i Demokratisk Folkeparti, at du måske ville have nogle gode råd til, hvordan vi skulle gribe det an?
»Demokratisk Folkeparti, altså her i Danmark?«
– Nej, i Sverige.
»Øhm...«
– Det er ikke så stort et parti, og jeg er personligt heller ikke medlem endnu ...
»Nej, nej. Vi vender os jo ... Vi har en hel masse materiale omkring moskéer. Det kunne være jeg kunne sende noget til dig. Men, det de vil med moskeerne, det behøver vi ikke fortælle: De vil udbrede Islam, det er det eneste, det går ud på.«
– Det er jo det.
»Og her siger tallene, at i løbet af få år stiger tallet med eksplosionsagtig fart af folk med islamisk baggrund, og de lægger ikke nogen skjul på, at deres tro ligger langt over det politiske. De er også stærkt på vej til at prøve at finde de partier, de kan komme ind og få sæde i Folketinget for og dermed også gøre indflydelse gældende. Jeg ved ikke, hvor meget du følger med i dansk politik?«
– Nej, jeg har hørt en lille smule...
»De begyndte i første omgang hos CD, men så faldt de jo ned i nærheden af spærregrænsen. De radikale lå meget mere stabilt på en fire-fem procent, og så meldte de sig ind dér og var faktisk på vej til at blive folketingskandidater, og så afslørede de radikale dem så. Det er utroligt, at de overhovedet vil afsløre dem, fordi de Radikale går jo ind for, at alle skal være her, og man skal have lov til hvad som helst, men da så pludselig de kunne se, at det var tæt på en trussel om, at de fik sæde i Folketinget, så skal jeg love for, at piben fik en anden lyd.«
– Ja, da det begyndte at gå ud over dem selv, så... Men med den her moské heroppe, har du nogen konkrete råd til, hvordan vi skulle gribe det an?
»I skal jo bare... Hvad med bystyret deroppe, har de givet accept af det?
– Nej, ikke endnu. Det er på vej ud til høring og sådan...
»Dér skal I virkelig gøre jer gældende ved de møder dér.«
– Vi også tænkt at skrive en masse læserbreve...
»Det er også fint. Det er et stort problem, det dér. Vi har noget materiale, men nu skal jeg ikke lige på Christiansborg de første par dage. Men hvis jeg lige får dit navn?«
– Ja, det var Peter Adolphsen. A-d-o-l-p-h...
»A-dolf-sen, med f?«
– Nej, med p-h. Og så skal jeg sige til dig, at jeg i virkeligheden ringer fra Dagbladet Information.
»Nå, gør du det?«
– Det er angående den her Ulla Dahlerup-sag.
»Hvorfor ringer du så og siger... Det er jo et falsum, så.«
– Ja, det er det jo.
»Så har vi overhovedet ikke noget at snakke om, så. Jeg syntes, at det er frækt af dig.«
– Det er det også.
»Utroligt frækt af dig.«
– Det var måske også frækt af Ulla Dahlerup...?
»Nej, ved du hvad. Jeg sidder og vil give dig nogle gode råd på det her og siger det i et pænt og ordentligt sprog, hvad vi er bange for, ikke sandt? Jeg har overhovedet ikke lyst til at snakke med dig. Det er simpelthen... Det er så ringe, at du ikke siger, hvem du er. Vi har ikke mere at snakke om. Du må holde dig rigtig munter. Det er et falsum, det dér. Sådan optræder man ikke, hvis man er en ordentlig, dannet journalist. Så siger man i hvert fald, hvad ens navn er. Ulla Dahlerup gik da ud og sagde, at hun hed Ulla Dahlerup, ikke sandt?«
– Jeg sagde da også mit navn...
»Og siger at du bor oppe i Sverige og er ved at lægge en moské deroppe. Ved du hvad, det er sgu’ for amatøragtigt af Information, det dér. Den avis er dømt til undergang, hvis det er sådan nogle lavmålsjournalister, man har. Kan du holde dig rigtig munter.«
– Jo tak, og farvel igen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu