Læsetid: 4 min.

Film i tv

27. juli 2001

*Abel Ferrara holdt fri fra sine forpinte New Yorker-krimier med denne ikke uefne genindspilning af Don Siegels science fiction-klassiker fra 1956. I denne suggestive fortælling om hjernevask og krops-invasion dræber fremmede væsner gode amerikanske borgere, mens de sover uskyldens søvn, og optræder derefter som en tro fysisk menneskekopi af de krops-invaderede. Altså som omvandrende robotter i kød og blod, blottet for følelser og moralske skrupler. Og i visse tilfælde er det svært at kende forskel på original og kopi! – Historien er god, og den moderne kloningsproblematik har makabert nok givet fornyet aktualitet til denne beretning om hverdagens bevidsthedstab og menneskefordobling. Det gælder om at holde sig vågen, at være ved kritisk bevidsthed, men »man kan kun holde sig vågen et vist stykke tid,« lyder filmens manende slutord lagt i munden på teenageheltinden Marti, spillet af Christine Anwar. Inden da har hun oplevet et mareridt af sammensværgelse og forfølgelse på den militærbase i Alabama, hvor hun flytter ind med familien. Her har allestedsnærværende aliens deres tv-kabel-lignende fangtråde ude efter alle, som endnu ikke er omvendt til en konform, sammensvoren, følelsesneddysset masse. – Ferraras glidende bevægelige kamera skaber følelsen af en uheldssvanger sammenhæng i militærbasens lille univers, med fatale forbindelseslinjer mellem det åbenbare og det skjulte. Denne 1994-version fordunkler ikke Don Siegels Kold Krigs-klassiker, der havde sine egne tidsallegoriske genklange, men den er skarpere og mere målbevidst end Philip Kaufmans udgave af samme historie fra 1978.
Body Snatchers/ Stjålne kroppe. DR 1, fredag kl. 00.35–02.00

*Bill Murray, som man godt ville se mere til, satte sig i 1989 endnu engang i spidsen for den gruppe spøgelsesuddrivere, der fem år før havde skabt en af årtiets største komedie-succeser, Ghostbusters. Og netop mellemrummet på hele fem år gjorde, at han og kammeraterne Dan Aykroyd og Harold Ramis kunne kokettere med den glemsel, der havde ramt de fordums så populære helte. Nu optræder de som pauseklovne ved børnefødselsdage, inden de går i gang med den seriøse opgave at rense luften i et New York, som er ved at gå til i dårlige vibrationer og blive opslugt af livsfarligt slim i undergrunden. – Der er ganske god sammenhæng i fremtidshistorien og mening i forureningssatiren, og Bill Murray er jo en af de gudbenådede gavflabe, der kan charmere ved konsekvent at lade som om, alt rager ham en høstblomst. Sigourney Weaver, altid en seværdighed, er med igen, og alt i alt er denne fortsættelse nok en tand bedre og mere ubesværet legesyg end førsteudgaven. Det er atter Ivan Reitman, der har instrueret.
Ghostbusters II. TV3+, fredag kl. 20.00-22.00

*Fernando Rey var spanier som Luis Buñuel, de var brødre i ånden, og så gjorde det ikke så meget, at Rey i denne Buñuels sidste, men meget ungdommelige film er eftersynkroniseret af franskmanden Michel Piccoli. Rey spiller den nydelige ældre franske forretnings- og enkemand Mathieu, der slet ikke er nogen pigejæger, men falder fatalt for den spanske Conchita. Hun er så svær at indfange, hendes følelser så dobbeltbundne og tvetydige at den gamle surrealist
Buñuel lader hende blive fremstillet af to skuespillerinder, den sensuelle Angela Molina og den mere køligt elegante Carole Bouquet. De optræder i en tilsyneladende vilkårlig, fortvivlende lunefuld vekseldrift, hedt efterstræbt af en magtesløs Mathieu, der aldrig rigtig får sat begærets mål i klar og kontrollérbar fokus trods flittig brug af velhaverens diverse pressionsmidler. Tynget af en bogstavelig sæk af forældet tradition ledes han rundt i manegen af de to anderledes fritgående damer, der snart fyrer op under lidenskaberne, snart kølner dem. – Man mindes den lettelse, Buñuel i sine senere udgivne erindringer udtrykte over endelig i sin høje alderdom at være sluppet af med et kødeligt begær, der altid havde besat ham uden for alvor at kunne tilfredsstilles. Og så ser man i øvrigt frem til igen at nyde denne elegante, underfundige variation over femme fatale-historien om erotisk skyklaps-besættelse. Forlægget er Pierre Louys’ La Femme et la Pantin, der
allerede er filmatiseret af
Josef von Sternberg med Marlene Dietrich og af Julien Duvivier med Brigitte Bardot.
Cet obscur objet du désir/Begærets dunkle mål. TV2, lørdag kl. 00.25-02.10

*Kurt Vonnegut jr. er et af de forfatternavne, der slynges rundt som tegn på sofistikeret smag i den nye, seværdige engelske komedie Bridget Jones’ dagbog. Og Vonnegut er manden bag det dristige tankespind i Slagtehus 5 fra 1972, hvor ufatteligt grusomme erfaringer fra Anden Verdenskrig kædes sammen en banal amerikansk parcelhushverdag. Hovedpersonen er den stilfærdige optiker Billy Pilgrim, der har en mildest talt sær evne til at springe frem og tilbage i tiden. Han har deltaget i Anden Verdenskrig og føres tilbage til Dresden, hvor han oplevede de allieredes bombning af Dresden indespærret i et gammelt slagtehus. Et traumatisk fortidschok, der modsvares af hans idylliske kig ind i fremtiden på den fjerne planet Tralfamodore. – Filmen er instrueret af George Roy Hill, der senere med Verden ifølge Garp endnu engang demonstrerede et let touch ved overførslen af udprægede litterære stil-verdener til lærredet. I Slagtehus 5 bider han sig dog med stor effekt fast i Billy Pilgrims uhyggelige udbombede krigsfortid, der ikke bliver mindre sindsoprivende af, at det er ’de gode’, som står for de destruktive krigshandlinger. Michael Sachs spiller Billy, og i mindre roller ses Valerie Perrine og Ron Leibman.
Slaughterhouse-Five/Slagtehus 5. TV3, søndag kl. 00.00-02.00

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu