Læsetid: 4 min.

Film i tv

13. juli 2001

(2. sektion)

*Fra Cotton Club over Tucker til Bram Stokers Dracula – Francis Ford Coppola har i de senere årtier haft en ubestridelig forkærlighed for det oppustede. – »Hvis han instruerer en lille kærlighedsfilm, skal det være den største, mest overlæssede lille kærlighedsfilm i filmhistorien,« har den amerikanske kritiker Kenneth Turan syrligt skrevet. Men sådan har det ikke altid været. Coppola vandt i 1974 Guldpalmer i Cannes for et – ja, lille, men intenst og stramt opbygget drama med Gene Hackman som aflytningseksperten Harry, der især opererer på et stærkt befærdet torv i San Francisco. En magtfuld forretningsmand har givet ham opgaven at aflytte et ungt par, der fører en tilsyneladende meget betydningsfuld samtale. Da Harry lytter båndet igennem, får han indtryk af, at det unge par er i livsfare. Han nægter at udlevere båndet til sin opgavestiller, og derpå sker der mystiske og faretruende ting. Harry er en fremmedgjort, ensom eksistens, der færdes i øde højhuse og på forladte værksteder, et bytte for skyldfølelse og afmagt. Ikke så lidt af en Kafkask enspænder i en historie, der mangler Coppolas sædvanlige blomstrende effekter, men er så meget desto mere stilkonsekvent og ægte gribende. Coppola har selv skrevet filmens originalmanuskript, og i biroller ses en del navne, som senere blev mere kendte, som f. eks. Harrison Ford, Robert Duvall, Frederic Forrest og Teri Garr.
The Conversation/Aflytningen. TvDanmark 2, fredag kl. 20.00-22.00
*John Huston var trods venstrefløjssympatier ikke nogen særlig politisk korrekt filminstruktør – snarere lidt af en anarkist og helt uden illusioner hvad angår magtens mænd og magtens spil. En af de film, han selv var gladest for i sin store produktion, er den fandenivoldske eventyrskrøne Manden, der ville være konge fra 1975. Huston havde allerede i 1940’erne planer om at filmatisere den med Glark Gable og Humphrey Bogart i hovedrollerne. Den bygger på en fortælling af den engelske klassikerforfatter Rudyard Kipling, der også har leveret forlæg til Junglebogen og Kim. Men nok så vigtigt: Den har så gode kræfter som Sean Connery og Michael Caine i hovedrollerne som to charmerende vovehalse, Dravit og Carneham, tidligere sergenter i den engelske hær. I 1880’ernes Indien har de slået sig på plattenslageri og fiduser, ikke de store sager, men de har en drøm om magt og ære, og den prøver de at virkeliggøre i kongedømmet Karifistan, der ligger isoleret nordvest for Indien. Her har ingen europæer sat sin fod siden Alexander den Store. Og her vinder de to eventyrere den indfødte befolkning for sig. Dravot bliver udråbt til landets almægtige hersker og får ret til at vælge sig en dronning, den smukke Roxanne. Men hvad sker der, når
befolkningen opdager, at Dravot ikke helt har Gude-status?
The Man Who Would Be King/Manden, der ville være konge. TV3, lørdag kl. 20.00-22.30

*Akira Kurosawa lavede i 1957 en af de bedste Shakespearefilmatiseringer med Blodets trone, og i 1985 udsendte han en mindst lige så rost, farveprægtig fri version af Shakespeares Kong Lear – kaldet Ran. Her er hovedpersonen en fyrste, der har ført krig, hærget, myrdet og plyndret i 50 år og nu forfølges af sin morderiske fortid og pines af sin samvittighed. Han splitter sit rige mellem sine tre sønner, og kun den af dem, han gør arveløs, viser sig trofast mod ham, mens de to andre kæmper skånselsløst om magten. Ran er – som Blodets trone – præget af den japanske No-teaterstil, men også mindeværdig for to imposante slagscener, den sidste opbygget som et farveraffineret pragtskue af bannere og fjerprydninger i rødt, blåt, hvidt og sort.
Ran. TV2, lørdag kl. 00.15-02.55

*Jessica Lange og Armin Müller-Stahl i samspil som datter og far – det skulle ikke kunne gå galt, og det gør det heller ikke her, selv om den ofte sensationsliderlige Joe Eszterhas står for manuskriptet og den ikke altid lige sikre Costa-Gavras for instruktionen. Filmen handler om fortidens synder, tilsyneladende begået af den tilsyneladende så fredelige ungarske indvandrer (Müller-Stahl) under Anden Verdenskrig i Ungarn. Han anklages for at have været nazistisk bøddel, og hans sagførerdatter (Lange) påtager sig at forsvare ham, så han ikke bliver udvist af USA i vanære. Lange og Müller-Stahl spiller så intenst og overbevisende, at man gribes af historien, selv om den ret beset ikke er stort andet end et dygtigt sammenskruet melodrama.
The Music Box/Kærlighedens grænser. TV2, søndag kl. 20.50-23.00

*Pedro Almodóvar, den ustyrlige spanske instruktør, har sine særligt foretrukne kvindelige stjerner. Engang var det den sensuelle Carmen Maura, men nu sværger han til den noget mere sobre Marisa Paredes, som især blev kendt for sin titelrolle i Almodóvars seneste hit Alt om min mor. Allerede i 1995 placerede han Paredes i en historie, der på mange måder brød med hans frivole image som en instruktør, der satser stærkt på det frække og farvestrålende. I Min hemmeligheds blomst fra 1995 spiller Paredes en forfatterinde, der efter at have rundet de 40 føler sig i dyb krise. Hun skriver romantiske romaner, men hendes liv er blottet for romantik. Derfor rejser hun til sin hjemstavn i La Mancha for at komme sjæleligt på fode igen. Helt uden påvirkninger fra det amerikanske melodrama (især Douglas Sirk) er filmen ikke, men tonen er mere seriøs end sædvanlig hos Almodóvar, og filmen foregriber på flere måder Alt om min mor.
La flor de mi secreto/Min hemmeligheds blomst. DR2, søndag kl. 21.15-23.00

Serie

Hjemstavn

Seneste artikler

  • Gå tilbage, men aldrig til en fuser

    31. december 2009
    Den nye hjemstavnslitteratur var og blev den synligste trend i det 21. århundredes første årti, der dog bød på mange genrer
  • Hjemstavn

    30. december 2009
    Et af temaerne i årets danske litteratur, der i øvrigt har handlet om alt fra familie- og generationsopgør til ustabile identiteter, har været en ny hjemkomst, en besindelse på det danske sprog og hvad man kommer fra, på en ny hjemstavn i sproget
  • Det er ganske vist: Fyn er fin

    10. august 2009
    Fyn er et af Danmarks mest undervurderede steder, og derfor er det på sin plads at gøre op med enhver fordom her. Odense er eventyrets by - smørklatten i danmarks-grøden. Information har valgt at hylde paradisøen Fyn
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her